Dansk særstatus og nye initiativer for Salmonella ogCampylobacter

4. Overvågning af salmonella- og campylobacterinfektioner
hos mennesker
4.1 Lovgrundlag og kvalitet af overvågning
Bekendtgørelse om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme 3 pålægger de laboratorier, der udfører
diagnostik af tarminfektioner, at indberette arten af den tarmpatogene bakterie, patientens
CPR-nummer, prøvens art, dato for prøvens modtagelse i det diagnostiske laboratorium, rekvirent
samt oplysninger om udlandsrejse. For så vidt angår udlandsrejse fremgår det af bekendtgørelsen, at
oplysningen afgrænses til ”udlandsrejse med hjemkomst senest en uge før sygdomsdebut (såfremt
oplysningerne er tilgængelige for det diagnostiske laboratorium)”. Indberetningen skal ske mindst
én gang ugentligt.
Det er ud fra disse indberetninger, at det årlige antal infektioner med Salmonella og Campylobacter
bliver gjort op, figur 1.
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Figur 1. Forekomst af Salmonella og Campylobacter i Danmark, 1980 til 2005.
1980 1983 1986 1989 1992 1995 1998 2001 2004
Data: Statens Serum Institut.
Salmonella
Campylobacter
Som det fremgår af figuren, har salmonella-kurven tre toppunkter: I 1988 (3.460 tilfælde), 1994
(4.276 tilfælde) og 1997 (5.015 tilfælde). Antallet af campylobacterinfektioner lå relativt stabilt helt
frem til 1992, hvorefter hyppigheden steg markant. 1999 var det første år, hvor der blev registreret
flere Campylobacter tilfælde end Salmonella, og Campylobacter epidemien toppede i 2001 med
4.620 tilfælde. I 2005 blev der registreret 1.775 tilfælde af Salmonella og 3.677 tilfælde af Campylobacter.
Den nationale overvågning har nogle væsentlige begrænsninger. For det første er der stor usikkerhed
om rejseoplysninger. Hvert år smittes mange danskere med Salmonella eller Campylobacter fra
3 Bekendtgørelse nr. 277 af 14. april 2000 om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme mv.
22