Dansk særstatus og nye initiativer for Salmonella ogCampylobacter

7.2.2.1 Målsætning for Salmonellahandlingsplan III for svin
Målet med den nuværende Salmonellahandlingsplan III (SHIII) er en reduktion i forekomsten af
Salmonella i fersk svinekød på 27,5 % i forhold til niveauet ved handlingsplanens start i 2001. Målet
skal være nået i løbet af 5 år, dvs. med udgangen af 2006 hvor SHIII udløber. Det fremgår desuden
af målsætningen, at niveauet i primærproduktionen, som minimum skal fastholdes.
For DMA medlemsslagterierne betyder det, at årsforekomsten i fersk svinekød skal reduceres fra
1,7 % (2001) til 1,2 % i 2006. På de øvrige slagterier var årsforekomsten i 2001 ca. 1,2%, og dette
niveau skal fastholdes. Med udgangen af 2005 var dette mål nået.
Forekomsten af Salmonella i avls- og opformeringsbesætningerne overvåges serologisk og er tilsyneladende
højere end i 2001. Der er usikkerhed om udviklingen i salmonellaforekomsten i slagtesvinebesætninger,
da ændringer og justeringer af den serologiske overvågning gør det vanskeligt at
sammenligne resultaterne over tid.
7.2.2.2 Primærproduktion
I langt de fleste svinebesætninger, der er inficeret med Salmonella, er infektionen subklinisk. Dvs.
ikke forbundet med sygdom hos dyrene. Infektionen kan heller ikke aflæses på besætningens tilvækst
eller foderforbrug. I de få tilfælde, hvor Salmonella giver anledning til sygdom i besætningen,
vil svinene i en periode udskille meget store mængder Salmonella. Mistanke om sygdom i besætningen
på grund af Salmonella (salmonellose) er derfor anmeldepligtig, og besætninger med
salmonellose bliver sat under offentligt tilsyn (OT). Fødevareregionerne kan pålægge OTbesætninger
restriktioner på bl.a. spredning af dyregødning, omsætning af levedyr og slagtning af
svin fra besætningen. I 2005 kom 6 besætninger under OT ud af 32 besætninger med fund af Salmonella
i forbindelse med klinisk sygdom.
Fordi salmonellainfektioner i svinebesætninger almindeligvis ikke kan erkendes ved gennemgang af
besætningen, er bekæmpelsen i besætningerne bygget op over et serologisk overvågningssystem,
der løbende påviser antistof mod Salmonella i blodprøver eller prøver af kødsaft fra svinene i forskellige
led af produktionskæden. Antistofundersøgelsen er primært rettet mod de almindeligste
salmonellatyper, og er bedre til at påvise visse typer salmonellainfektion (særligt den almindeligste
type, Salmonella Typhimurium, inkl. dens kendte undertype DT104) end andre.
Avls- og opformeringsbesætninger
Alle avls- og opformeringsbesætninger bliver hver måned undersøgt for antistoffer mod Salmonella.
Hver måned bliver der udtaget blodprøver i godt 200 avls- og opformeringsbesætninger. I hver besætning
prøves 10 svin i den almindeligste salgsalder (4-7 måneder). Ud fra besætningens antistofreaktioner
i blodprøver fra de seneste 3 måneder bliver der hver måned udregnet et antistofindeks
(avls- og opformerings-indeks), der lægger mest vægt på de nyeste prøver. Besætninger, der har et
indeks over 5, bliver pålagt at få kortlagt 18 salmonellainfektionen bakteriologisk. Frem til januar
18
Kortlægning foregår ved dyrkningsundersøgelse af 20 prøver á 5x5g fæces fra stibunden. Ved de fleste kortlægninger
undersøges stibundsprøverne i 5 pools á 4 prøver. Serotypen bestemmes på et isolat fra hver besætning, og hvis flere
pools findes positive for Salmonella undersøges et isolat fra hver positiv pool (dvs. op til 5 isolater pr. besætning) for,
om der er tale om MRDT104. Kortlægningen kan således give oplysning om, hvilke(n) salmonellatype(r), der er i besætningen
(herunder om der er tale om MRDT104). Viden om salmonellatypen kan herefter sammenlignes med salmonellatyper
i andre besætninger i forbindelse med smitteopsporing mellem besætninger, isolater fra udbrud. Prøverne
bliver kun i begrænset omfang anvendt til kortlægning af salmonellaforekomsten i besætningen. Kortlægning af en
48