Dansk særstatus og nye initiativer for Salmonella ogCampylobacter

1. Indledning
Fødevaresikkerhed har altid været højt prioriteret i Danmark. Da det i slutningen af 1980’erne blev
klart, at flere og flere mennesker blev syge af Salmonella, blev det startskuddet til en storstilet indsats
mod Salmonella. Indsatsen har betydet, at der nu er handlingsplaner mod Salmonella i slagtekyllinger,
svin og æg og mod Salmonella Dublin hos kvæg.
Handlingsplanerne er udarbejdet i samarbejde med erhvervsorganisationerne og er blevet justeret og
ændret gennem årene, når ny viden eller nye situationer er opstået.
Resultaterne af handlingsplanerne er tydelige. Der er sket en reduktion af forekomsten af Salmonella
i fødevarerne, og langt færre mennesker bliver syge nu af Salmonella end for ti år siden.
Zoonosebekæmpelsen på EU niveau er startet senere end i Danmark, og mange EU lande har en
helt anden salmonellastatus i deres primærproduktion og i fødevarerne. En undtagelse er de øvrige
nordiske lande, hvor forekomsten er lavere, og hvor Sverige og Finland ved deres indtrædelse i EU
fik særstatus på salmonellaområdet.
I 1999 oversteg antal mennesker, der blev syge af Campylobacter, for første gang antal syge af
Salmonella. Campylobacter er dermed den fødevarebårne bakterie, der forårsager flest sygdomstilfælde
i Danmark. Billedet ser ligesådan ud på EU niveau, selvom der er store forskelle fra land til
land.
I 2003 blev gennemført en strategi for bekæmpelse af Campylobacter i fødevarer i Danmark. Strategien
blev udarbejdet i samarbejde med forskningsinstitutioner og erhvervsorganisationer og retter
sig i første omgang mod slagtekyllinger, der vurderes at være den væsentligste smittekilde.
Fødevarer fra hele verden er tilgængelige året rundt. Det har medført en stigende import 1 af fødevarer
fra andre lande og med andre produktionsmetoder end i Danmark. Samtidig er rejseaktiviteten
steget. De mange udenlandske fødevarer og andre spisevaner kan på den ene side være et værdifuldt
bidrag til den danske kost. På den anden side er det en stigende udfordring for myndigheder og
virksomheder, fordi fødevarerne ikke altid lever op til ønsket om en høj fødevaresikkerhed.
Reduktionen i antal salmonellatilfælde i Danmark skyldes næsten udelukkende, at færre bliver syge
af danskproduceret kød og æg, mens antallet af mennesker, der bliver syge efter udlandsrejse, eller
af importeret kød og æg stort set er uændret.
Da importeret kød på den måde bidrager forholdsmæssigt mere til campylobacter- og salmonellatilfældene
i Danmark, skal der også på dette område fremover ydes en ekstra målrettet indsats.
Det er vigtigt at understrege, at som erfaringerne fra Sverige viser, vil selv en målrettet indsats ikke
fuldstændig forhindre, at der importeres kød med Salmonella, samt sygdomstilfælde i den forbindelse,
ligesom antallet af rejserelaterede tilfælde ikke vil blive påvirket af tiltagene.
1
Ved import forstås i denne rapport både samhandel og import fra tredjelande, bortset fra i kapitlerne 5 og 12, hvor der
skelnes.
7