Dansk særstatus og nye initiativer for Salmonella ogCampylobacter

Dette smittekilderegnskab er af stor vigtighed for at bestemme effekt af de forskellige handlingsplaner
og tjener samtidig til at vejlede i at beslutte nye satsningsområder for overvågning, kontrol
og bekæmpelse. I denne rapport vil de enkelte smittekilders bidrag blive omtalt mere detaljeret i de
specifikke afsnit.
Det er vigtigt for smittekilderegnskabets kvalitet, at der er pålidelige oplysninger om udlandsrejse.
Desværre er kvaliteten af disse oplysninger faldet gennem de senere år.
4.4 Smittekilder - Campylobacter
Campylobacter og Salmonella adskiller sig fra hinanden på mange måder. Medens der er meget
stabile Salmonella-typer, som fungerer som en slags markører for en bestemt smittekilde, er der
ikke med sikkerhed fundet sådanne typer blandt Campylobacter. For fjerkræ har det vist sig, at visse
salmonellatyper kan overføres fra bedsteforældredyr til forældredyr og videre til produktionsdyr og
er dermed relativ stabilt forbundet med en bestemt produktion og dermed fødevare. Derimod kan
Campylobacter med lethed introduceres til slagtekyllinger for eksempel umiddelbart inden transport
til slagteriet. På det genetiske plan er Campylobacter mere ustabil end Salmonella, så derfor giver
typefordelingen ikke den samme epidemiologiske information, som Salmonella typningen har gjort
gennem årtier. Der er derfor mange årsager til, at det ikke er muligt at opstille et smittekilderegnskab
for Campylobacter på samme måde som for Salmonella.
Det vurderes, at omkring 25 % af Campylobacter infektionerne er erhvervet i udlandet. For infektioner
erhvervet i Danmark, er der ingen tvivl om, at den vigtigste og dominerende smittekilde er
slagtekyllinger og andet fjerkræ. Det er også meget sandsynligt, at stigningen i humane campylobactertilfælde
siden 1992 skyldes et generelt øget forbrug af fjerkrækød. En medvirkende årsag må
også tilskrives en ændring i forbrugsmønsteret fra frosset til kølet fjerkræ, og et større forbrug af
udenlandsk fjerkræ.
Der findes en lang række andre kilder til campylobacterinfektioner end udlandsrejse og fjerkrækød,
selvom disse to forhold er væsentlige. Bakterien forekommer i svine- og oksekød og undersøgelser
foretaget af Danmarks Fødevareforskning har vist at hunde, katte og andre kæledyr udgør en betydelig
faktor i udbredelsen af de humane campylobacterinfektioner jf. Annual Report on Zoonoses in
Denmark 2005, side 22 og 23.
4.5 Overvågning af humane tilfælde i Sverige og Finland
I Sverige indberettes tilfælde af Salmonella og Campylobacter både fra det udførende laboratorium
og fra den behandlende læge. I Danmark omfatter pligten til indberetning udelukkende det udførende
laboratorium (bortset fra Salmonella Typhus og Paratyphus der er individuelt anmeldelsespligtige).
Historie om udlandsrejse kan i Sverige foreligge fra den behandlende læge og/eller fra
laboratoriet. Ved manglende oplysninger om udlandsrejse indhentes disse af den lokale
”smittskyddslæge” (embedslæge) for at bestemme, om der er tale om et importeret tilfælde eller et
tilfælde erhvervet i Sverige.
I det svenske regelsæt er der ikke nogen bestemt afgrænsning af relevant udlandsrejse, hvorimod
man i Danmark opererer med en grænse på en uge inden sygdomsdebut. I 2005 var der rejseoplysninger
på 98 % af 3.571 registrerede salmonellatilfælde og 89 % af 6.796 campylobactertilfælde. I
alt var 82 % af salmonellatilfældene og 58 % af campylobactertilfældene erhvervet i udlandet.
25