Dansk særstatus og nye initiativer for Salmonella ogCampylobacter

kyllinger i et samarbejde mellem Dansk Slagtefjerkræ, Danpo, Teknologisk Institut, Fødevarestyrelsen,
Danmarks Fødevareforskning og Force Technology. De foreløbige resultater med den udviklede
prototype er lovende. En prototype af et operativt damp/ultralydsanlæg er klar til installation på
et fjerkræslagteri i begyndelsen af efteråret, med henblik på testning under virkelige driftsforhold.
I udlandet, særligt i USA, har bakteriedræbende overfladebehandling af slagtekyllinger været anvendt
i flere år. Med den nye Hygiejneforordning i EU er der åbnet mulighed for at bruge fysiske og
kemiske metoder til dekontaminering, hvis metoderne kan godkendes som effektive og ikke har
sundhedsskadelige bivirkninger. Ekspertpanelerne i EFSA (European Food Safety Authority) under
Europakommissionen vurderer i øjeblikket risiko og effektivitet af de første stoffer, der er indsendt
til godkendelse. Det drejer sig f.eks. om mælkesyre og peroxysyrer.
Der er for nylig, under ledelse af Danmarks Fødevareforskning, igangsat et forskningsprojekt, der
skal se på effekten af andre reduktionsmetoder. Det undersøges f.eks., om gødningssmitten og dermed
også overførslen af Campylobacter til kødet kan reduceres ved at optimere procesudstyret, og
om der findes effektive kemiske og fysiske dekontamineringsmetoder, der kan slå hovedparten af
overfladeforureningen, herunder Campylobacter, ihjel. Yderligere ses der på campylobacterreducerende
marinadeingredienser, som er et af de områder, der allerede har givet lovende resultater.
Forskningsprojektet ser ikke kun på den campylobacterreducerende effekt, men inddrager også
samfundsvidenskabelige elementer. Det drejer sig bl.a. om økonomiske beregninger af, hvor meget
det koster at indføre forskellige reduktionsmetoder, hvor meget samfundet sparer som følge af færre
sygdomstilfælde, og om forbrugerne er villige til at betale for en øget fødevaresikkerhed. Desuden
undersøges, hvordan forbrugerne generelt forholder sig til fødevaresikkerhed, herunder anvendelse
af dekontaminering, og hvordan fødevaresikkerhed vægtes i forhold til andre kvalitetsparametre.
Anprisning
Danpo og COOP Danmark lancerede salget af en anprist ”Campylobacter-fri ” frossen kylling i år
2000. En tilsvarende ”Campylobacter-fri” fersk kølet kylling er forsøgt markedsført i 2003, men
salget er ophørt igen. Den frosne ”Campylobacter-fri” kylling, som samtidig er salmonellafri, findes
dog stadig i handlen.
Anprisningen ”Campylobacter-fri” er baseret på test af flokkene før slagtning og intensiv kontrol af
partierne på slagteriet. Mærkningsordningen er frivillig.
8.2.3 Køkkenhygiejne
I relation til det tredje indsatsområde i strategien gennemførte Fødevarestyrelsen i 2003 en forbrugeroplysningskampagne
om Campylobacter rettet mod unge mennesker, som er den befolkningsgruppe,
der hyppigst bliver syge af Campylobacter. Kampagnen havde fokus på, hvordan man undgår
spredning af bakterier fra råt kød til spiseklare fødevarer. Fødevarestyrelsen følger løbende op
med forbrugeroplysning om køkkenhygiejne.
8.2.4 Regler
Det har været overvejet at fastsætte regler om, at fersk kølet kyllingekød skal produceres af campylobacterfri
flokke. Det er et problem, at der ikke findes tilstrækkeligt mange campylobacterfri flokke
til det kølede marked i Danmark i sommerperioden, hvor smitte af flokkene er meget svær at
undgå. Hvis mængden af dansk kølet kød begrænses, vil konsekvensen formodentlig være en øget
import. Fra den nationale overvågning ved man, at mere end 80 % af det importerede kyllingekød
65