Dansk særstatus og nye initiativer for Salmonella ogCampylobacter

Tabel 2. Resultater fra den danske fjerkræhandlingsplan, 1996-2005.
Konsumægproduktionen
Slagtekyllinger
Antal flokke testet / % pos. flokke
Antal flokke testet / % pos. flokke
År
Central
opdræt
Voksne
avlsdyr
Opdræt
Konsumægflokke
Voksne avlsdyr
Slagtekyllinger
1996 422 / 3,1% 3.963 / 7,9%
1997 15 / 13% 33 / 15% 96 / 27% 431 / 14,0% 408 / 2,0% 4.139 / 12,9%
1998 21 / 0% 42 / 0% 375 / 2,9% 700 / 13,9% 344 / 0,6% 4.166 / 6,5%
1999 14 / 0% 26 / 3,8% 422 / 2,4% 718 / 5,2% 361 / 0,6% 4.716 / 3,5%
2000 15 / 0% 29 / 0% 374 / 2,1% 688 / 4,6% 345 / 0,9% 4.567 / 2,1%
2001 14 / 0% 22 / 0% 339 / 1,2% 607 / 5,8% 325 / 2,2% 4.504 / 1,5%
2002 15 / 0% 22 / 0% 330 / 2,7% 619 / 2,6% 330 / 0,6% 4.378 / 1,5%
2003 24 / 0% 15 / 0% 367 / 1,1% 611 / 2,3% 182 / 2,2% 4.385 / 1,7%
2004 9 / 22% 9 / 0% 368 / 0,3% 641 / 0,8% 155 / 3,9% 4.313 / 1,5%
2005 16 / 0% 9 / 0% 255 / 2,3% 658 / 1,1% 60 / 0% 4.083 / 2,1%
Salmonellakontrol i konsumægproducerende flokke
Programmer til overvågning af konsumægproducerende flokke i Danmark, Finland og Sverige er
angivet i Tabel 3. Som det fremgår, er der enkelte forskelle mellem landene. Generelt udtager
Danmark flere og hyppigere prøver end de to andre lande og anvender desuden en kombination
af serologi (påvisning af antisstoffer mod Salmonella) og bakteriologi i de æglæggende flokke. I
Sverige og Finland anvendes kun bakteriologi.
En tidligere vurdering fra Zoonosecentret, der havde til formål at sammenligne konsumæghandlingsplanerne
i de tre lande, konkluderede følgende:
- Det danske program er bedre til at opdage inficerede flokke uafhængig af proportionen af
smittede flokke (prævalensen).
- Ved samme flokprævalens beskytter det danske program forbrugerne bedre.
- Ved højere prævalens aftager denne effekt gradvist, da proportionelt flere æg fra smittede
flokke vil ”slippe igennem” og blive udbudt til konsum.
Sidstnævnte forhold gør, at Danmark må forudse at skulle opretholde de ekstra og hyppigere prøveudtagninger
for at kompensere for en fortsat højere prævalens. Ved fx en dansk prævalens på
omkring 1% vurderede førnævnte undersøgelse, at det danske program kunne ”modstå” en
svensk prævalens på omkring 0,1%.
Såfremt Danmarks prøveprogram skal indeholde samtlige prøver, som der udtages i Sverige og
Finland, vurderes det, at følgende justeringer skal foretages:
- Mindst én af prøveudtagningerne i de æglæggende (voksne) flokke bør udtages af en
myndighedsperson fra Fødevareregionen. Det foreslås, at den første prøve ved 24 ugers alderen
(+/- 2 uger) fremover udtages af Fødevareregionen.
124