Dansk særstatus og nye initiativer for Salmonella ogCampylobacter

Ved de to landes indtræden i EU i 1995, godkendte Kommissionen disse kontrolprogrammer, og
begge lande opnåede særstatus. Det indebærer, at der ved forsendelse af fersk kød og æg til de to
lande skal udtages prøver af samtlige varepartier eller af de ægproducerende flokke. Indførsel er
betinget af, at de udtagne prøver er fri for Salmonella. Det krav kan ingen andre medlemslande opretholde
i samhandlen.
Et medlemsland kan dog efter art. 8, stk. 3 litra b i Hygiejneforordningen for animalske fødevarer
opnå særstatus på salmonellaområdet for så vidt angår visse animalske fødevarer 10 . Det er en forudsætning,
at medlemslandet har et kontrolprogram for animalske fødevarer, der er anerkendt som
ligestillet med det, der er godkendt for Sverige og Finland. Ved ”kontrolprogram” forstås et kontrolprogram,
der er godkendt i overensstemmelse med Zoonoseforordningen.
Det er vurderingen, at det vil være helt afgørende for at opnå særstatus, at Danmark reelt har opnået
en sammenlignelig status for de relevante besætnings- og produktgrupper. Dernæst forudsætter en
dansk særstatus, at Kommissionen på baggrund af den dokumentation, som Danmark i givet fald
skal fremlægge, fremsætter et forslag om dansk særstatus. Et forslag herom skal vedtages i en forskriftskomitéprocedure
11 . Det er i dette tilfælde Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed,
der er den relevante komité.
6.4 Zoonosedirektivet og Zoonoseforordningen
6.4.1 Zoonosedirektivet
Efter Zoonosedirektivet 12 skal medlemslandene overvåge forekomsten af en række zoonoser. Salmonella
og Campylobacter er blandt de zoonoser, der skal indgå i overvågningen. Formålet med
direktivet er at sikre en effektiv overvågning af zoonoser og hertil knyttet antimikrobiel resistens.
Fødevarebårne sygdomsudbrud skal undersøges epidemiologisk korrekt, så der i EU kan indsamles
de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere tendenser og kilder.
Overvågningen er baseret på de overvågningssystemer, der er i de enkelte medlemslande. Direktivet
åbner dog mulighed for, at der kan vedtages samordnede overvågningsprogrammer for de enkelte
zoonoser. Samordnede overvågningsprogrammer gør det lettere at sammenligne niveauerne i de
enkelte medlemslande. Det vil navnlig være relevant, når der er et særligt behov for at vurdere risici,
eller hvis der skal fastlægges basisværdier for zoonoser. Når der fastsættes EU-mål for bekæmpelse,
jf. nedenfor, fastlægges der samtidig minimumsovervågningsprogrammer, som medlemslandene
skal følge.
I EU arbejdes der aktuelt på en overvågning for Campylobacter. Forslaget skal op til drøftelse i efteråret
2006.
10 Kød af tamkvæg og svin, inkl. hakket kød, men ekskl. tilberedt kød og maskinsepareret kød, kød af fjerkræ af følgende
arter: tamhøns, kalkuner, perlehøns, ænder og gæs, også hakket, men ikke tilberedt kød og maskinsepareret kød samt
æg.
11 Jf. art. 5 og 7 i Rådets afgørelse af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser,
der tillægges Kommissionen, jf. dennes art. 8.
12 Europaparlamentets og Rådets direktiv 2003/99 af 17. november 2003 om overvågning af zoonoser og zoonotiske
agenser, om ændring af Rådets beslutning 90/424/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 92/117/EØF
34