Dansk særstatus og nye initiativer for Salmonella ogCampylobacter

Kommissionen har senere foreslået at udvide handelsbegrænsningen til også at gælde for salg af
egne konsumæg i medlemslandene. Ved det seneste møde den 17. juli 2006 var der stemning for
den udvidede model, og der arbejdes videre med forslaget i en ekspertgruppe. I det videre arbejde
vil der blive taget stilling til ikrafttrædelsesdatoen, men det forventes ikke at blive før 1. januar
2008.
2.4 Status over overvågnings- og bekæmpelsesplaner og resultater – Salmonella
Slagtekyllinger, kalkuner og æg
Fjerkræproduktionen er opbygget sådan, at ganske få avlsflokke er ophav til de dyr, der bliver til
slagtekyllinger eller æglæggende høns (det pyramideformede produktionssystem). Siden 1996 har
der været en overvågning af forældredyrsflokkene til slagtekyllinge- og konsumægsflokke. Inficerede
flokke slagtes for at stoppe smittespredning. Der har siden 1990 været regler for fremstilling af
fjerkræfoder.
For slagtekyllingers vedkommende etablerede branchen en frivillig handlingsplan, hvor producenten
kontrollerer kyllingerne inden slagtning. Positive flokke slagtes sidst på dagen for at forhindre
smitte til negative flokke. Der er sket en reduktion i andelen af smittede flokke fra 24 % i 1995 til
2,1 % i 2005. Siden 1992 har der desuden eksisteret en overvågning på slagterierne. Siden september
2005 er der ikke fundet Salmonella i fersk kyllingekød, som er sendt på det danske marked.
Der slagtes kun et par hundrede kalkuner årligt i Danmark, idet hovedparten af dansk opdrættede
kalkuner slagtes i Tyskland.
I 1997 blev der iværksat en intensiveret handlingsplan for kontrol med og bekæmpelse af Salmonella
i konsumæg. Æg fra salmonellapositive flokke bliver varmebehandlet, således at æg, der sælges
som skalæg, stammer fra flokke, hvor der ikke er fundet Salmonella. I 2005 var der 1,1 % smittede
flokke. Der er ikke fundet smittede flokke i 2006 indtil dato.
Svin
Siden 1994 har der været en salmonellahandlingsplan for svin. Handlingsplanen består i overvågning
af besætninger og af det ferske kød, samt i smittebegrænsende og hygiejniske tiltag.
Avls- og opformeringsbesætninger overvåges serologisk. Der har tidligere været salgsstop, hvis
forekomsten i besætningen oversteg et vist niveau, men det blev i 2002 afløst af en pligt til at oplyse
om salmonellaniveau.
Slagtesvineproducerende besætninger overvåges gennem kødsaftprøver, der danner grundlag for en
niveauklassificering (Niveau 1 – 3, hvor Niveau 1 er besætninger med det laveste niveau). Niveauklassificeringen
har betydning for afregningsprisen. Bekæmpelsen i besætninger har hidtil koncentreret
sig om at bringe besætninger ned i Niveau 1. Slagtesvin og avls- og opformeringsbesætninger
overvåges ved udtagelse og undersøgelse af prøver for antistoffer mod Salmonella. Ved den seneste
bakteriologiske screening af danske svinebesætninger i 1998 blev der fundet 11 % dyrkningspositive
besætninger (17 % af so-besætningerne). Forekomsten anses ikke ændret væsentligt siden. Det
betyder, at flere tusinde danske svinebesætninger er positive for Salmonella.
11