Dansk særstatus og nye initiativer for Salmonella ogCampylobacter

10.1.3 Forekomst af Salmonella i Sverige
Generelt er forekomsten af Salmonella i svenske produktionsdyr og fødevarer meget lav. Avlstoppen
i fjerkræproduktionen er fri for Salmonella. I ægproduktionen er der gennem de sidste 10 år i
gennemsnit fundet 6 flokke om året. I 2004 og 2005 blev der dog kun fundet hhv. 2 og 1 positiv
flok. I slagtekyllingeproduktionen ligger forekomsten på mellem 1 og 3 positive flokke pr. år.
Antallet af svinebesætninger, der årligt får konstateret infektion med Salmonella, har siden starten
af 80’erne ligget på mellem 0 og 6 besætninger. Dog var der i 2003 et udbrud forårsaget af kontamineret
foder, hvor 30 besætninger blev smittet med Salmonella Cubana. Ser man bort fra udbruddet
i 2003 er Salmonella Typhimurium den hyppigst forekommende type. Antallet af smittede
kvægbesætninger har siden midt 90’erne holdt sig under 20 besætninger årligt. Den hyppigst isolerede
salmonellatype er Salmonella Dublin.
Ved salmonellakontrollen af slagtedyr og slagtekroppe på slagterierne findes generelt meget lave
forekomster – under 0,1 %. På opskæringsvirksomheder, hvor der tages prøver af kødrester er der
ikke fundet positive prøver i svine-, okse- eller fjerkrækød siden 2002 og da i meget lav forekomst
(under 0,05 %).
I 2005 blev der i Sverige registreret flere (39 tilfælde pr. 100.000) Salmonella infektioner hos mennesker
end i Danmark (33 tilfælde pr. 100.000), men ca. 80 % af disse vurderes at være erhvervet i
forbindelse med udenlandsrejse.
Overvågning af humane tilfælde af Salmonella og Campylobacter i Sverige er beskrevet i kapitel
4.5.
10.2 Campylobacter kontrol i slagtekyllinger
Til forskel fra Salmonella er Campylobacter fund i dyr ikke anmeldelsespligtig i Sverige. Det svenske
program til kontrol af Campylobacter i slagtekyllinger er et frivilligt initiativ, der er finansieret
af Svensk Fågel (SF) og Statens Jordbruksverket med tilskud fra EU. SF producerer omkring 99%
af alle slagtekyllinger i Sverige. Programmet blev iværksat i 2001 og løb frem til og med 2005. De
fleste slagterier giver en højere afregning for Campylobacter negative flokke.
Formålet var at estimere en baseline forekomst i primærproduktionen og i fødevarekæden samt
skaffe epidemiologisk viden om forekomsten af Campylobacter i slagtekyllinger, herunder identificere
effektive metoder til forebyggelse og kontrol. Målet var at få reduceret forekomsten i flokken
til max. 2 %.
Alle slagtekyllingehold undersøges for Campylobacter på slagteriet dels ved udtagning af kloaksvaberprøver
(2x20 samleprøver) og dels ved halsskindsprøver (én samleprøve á 10 enkeltprøver). Ved
fund af Campylobacter i en slagtekyllingeflok bliver ejeren informeret og modtager rådgivning om
rengøring mellem hold, samt om hvordan man kan forebygge introduktion af smitte i besætningerne.
Der foregår ingen rutinemæssig overvågning af andre dyrearter eller af fødevarer i detailhandlen.
78