Dansk særstatus og nye initiativer for Salmonella ogCampylobacter

Figur 3. Pyramidestrukturen i fjerkræproduktionen, samlet i én figur. Reelt er de to produktionstyper
helt adskilte produktioner.
Centralopdrætsflokke,
forældredyr ( 0-18 uger)
Rugerier (fra rugeæg
til daggamle kyllinger)
Slagtekyllingeflokke,
produktionsdyr ( 0-42 dage)
Formeringsflokke,
forældredyr ( 18-70 uger)
Opdrætsflokke af hønniker,
produktionsdyr ( 0-18 uger)
Konsumægsproducerende flokke,
produktionsdyr (18-70 uger)
7.1.2 Krav til fjerkræfoder
En væsentlig forudsætning for en effektiv salmonellabekæmpelse i fjerkræproduktionen er at sikre,
at dyrene ikke får salmonellainficeret foder. I 1989 blev der gennemført en undersøgelse af forekomster
af Salmonella i fjerkræfoder (Niels Skovgaard, KVL). Denne undersøgelse resulterede i, at
der blev udarbejdet et regelsæt for fremstilling af fjerkræfoder, som har været i brug siden oktober
1990. Der er krav til, hvordan en fodermølle skal være opbygget og krav til varmebehandling af
foderet. Hvert kvartal bliver de virksomheder, som ønsker at levere foder til fjerkræproduktionen,
besøgt af hygiejnetilsynet, som er et uafhængigt laboratorium, som har specialiseret sig i at lave
disse hygiejnetilsyn.
Hvis en foderfabrik ikke lever op til nogle minimumskrav omkring indretning og hygiejne eller får
en infektion med Salmonella, kan den ikke levere foder til fjerkræbesætninger. Programmet er siden
1990 blevet revideret tre gange og er blevet mere fintmasket på en række punkter, ligesom der er
krav om, at fodermøllerne skal følge et HACCP program. Programmet følges med kvartalsvise møder,
hvor hygiejnetilsynsrapporterne drøftes i en gruppe sammensat af repræsentanter fra foderstofindustrien,
fjerkræbranchen, hygiejnetilsynet samt myndighederne, idet programmet er koblet sammen
med anden lovgivning på foderområdet.
39