Medicinsk teknologivurdering af obstruktiv ... - Danske Regioner

cfk.rm.dk

Medicinsk teknologivurdering af obstruktiv ... - Danske Regioner

Medicinsk teknologivurdering af obstruktiv søvnapnø

Økonomi

Der findes moderat evidens for, at hjemmediagnostik er en mere omkostningseffektiv metode

end polysomnografi under indlæggelse (PSG) til udredning af patienter med moderat

til svær obstruktiv søvnapnø (OSA). For patienter med mild OSA er der ud fra de beskrevne

studier begrænset evidens for, at hjemmediagnostik er omkostningseffektiv sammenholdt

med PSG. To ud af de otte studier finder situationer, hvor PSG er omkostningseffektiv.

Begge studier er baseret på modelanalyser med hypotetiske kohorter, og de har den længste

opfølgningstid blandt de otte studier.

Der er moderat evidens for, at CPAP-behandling er et omkostningseffektivt alternativ i

forhold til ingen behandling/konservativ behandling eller behandling med tandskinner for

patienter med obstruktiv søvnapnø. Der er moderat evidens for, at tandskinner er et omkostningseffektivt

behandlingsalternativ i forhold til ingen behandling for de patienter,

som enten ikke accepterer eller kan tolerere CPAP-behandling. Der er ikke fundet studier,

der beskriver omkostningseffektiviteten af opfølgende behandling.

Sygdomsområdet obstruktiv søvnapnø er yderst komplekst, og kvaliteten af de tilgængelige

danske data er ikke fundet tilstrækkelig til at kunne udføre en sundhedsøkonomisk evaluering

inden for rammerne af denne rapport. Der er udarbejdet oversigter over de umiddelbare

hospitalsomkostninger ved diagnostik og behandling.

Kommentarer

Udredning og behandling af patienter med obstruktiv søvnapnø har igennem en årrække

bevæget sig i retning mod anvendelse af kardiorespiratorisk monitorering (CRM) ved diagnostik

af OSA-patienter og en konsolidering af CPAP som primære behandlingstiltag – tiltag

som fortsat kan tilrådes. Denne bevægelse er givetvis foranlediget af tidligere arbejder

inden for området [6;7]. Tandskinner anvendes kun i begrænset omfang, og kirurgi benyttes

til særligt udvalgte patientgrupper.

Der er imidlertid væsentlige videnskabelige/metodiske udfordringer indenfor søvnapnøområdet

som bør adresseres.

I den danske MTV-rapport fra 2006 vedrørende obstruktiv søvnapnø fremhæves, at området

er underprioriteret, og at patienter underbehandles. En af de faktorer, der fortsat kan

bidrage til denne situation, er manglende ensretning mellem seneste klassifikation fra

AASM fra 2005 og International Classification of Diseases (ICD) samt den tænkning der følger

ICD med hensyn til klassificering i organiske og ikke-organiske lidelser 11 . Sundhedsvæsenets

klassifikationssystem (SKS) baseres på WHO's ICD-system. Udtræk fra Landspatientregistret

(jf. tabel 2) viser, at der kun i begrænset omfang registreres i underkategorier

af diagnosen 'søvnapnø', hvilket belyser de problemer, der kan være med at kategorisere

sygdommen. De mange sygdomskategorier inden for søvnrelaterede respirationslidelser

og komplekse/vanskelige definitioner og afgrænsninger vanskeliggør dette arbejde. Årsrapporten

fra NDOSA fra 2010 underbygger, at der kan være problemer med underregistrering/datakvalitet.

Det fremgår af rapporten, at ”der findes betydelig variation i regi-

11 Kilde: http://www.who.int/classifications/icd/en/.

Side 107

More magazines by this user
Similar magazines