Medicinsk teknologivurdering af obstruktiv ... - Danske Regioner

Medicinsk teknologivurdering af obstruktiv søvnapnø
Økonomi
Der findes moderat evidens for, at hjemmediagnostik er en mere omkostningseffektiv metode
end polysomnografi under indlæggelse (PSG) til udredning af patienter med moderat
til svær obstruktiv søvnapnø (OSA). For patienter med mild OSA er der ud fra de beskrevne
studier begrænset evidens for, at hjemmediagnostik er omkostningseffektiv sammenholdt
med PSG. To ud af de otte studier finder situationer, hvor PSG er omkostningseffektiv.
Begge studier er baseret på modelanalyser med hypotetiske kohorter, og de har den længste
opfølgningstid blandt de otte studier.
Der er moderat evidens for, at CPAP-behandling er et omkostningseffektivt alternativ i
forhold til ingen behandling/konservativ behandling eller behandling med tandskinner for
patienter med obstruktiv søvnapnø. Der er moderat evidens for, at tandskinner er et omkostningseffektivt
behandlingsalternativ i forhold til ingen behandling for de patienter,
som enten ikke accepterer eller kan tolerere CPAP-behandling. Der er ikke fundet studier,
der beskriver omkostningseffektiviteten af opfølgende behandling.
Sygdomsområdet obstruktiv søvnapnø er yderst komplekst, og kvaliteten af de tilgængelige
danske data er ikke fundet tilstrækkelig til at kunne udføre en sundhedsøkonomisk evaluering
inden for rammerne af denne rapport. Der er udarbejdet oversigter over de umiddelbare
hospitalsomkostninger ved diagnostik og behandling.
Kommentarer
Udredning og behandling af patienter med obstruktiv søvnapnø har igennem en årrække
bevæget sig i retning mod anvendelse af kardiorespiratorisk monitorering (CRM) ved diagnostik
af OSA-patienter og en konsolidering af CPAP som primære behandlingstiltag – tiltag
som fortsat kan tilrådes. Denne bevægelse er givetvis foranlediget af tidligere arbejder
inden for området [6;7]. Tandskinner anvendes kun i begrænset omfang, og kirurgi benyttes
til særligt udvalgte patientgrupper.
Der er imidlertid væsentlige videnskabelige/metodiske udfordringer indenfor søvnapnøområdet
som bør adresseres.
I den danske MTV-rapport fra 2006 vedrørende obstruktiv søvnapnø fremhæves, at området
er underprioriteret, og at patienter underbehandles. En af de faktorer, der fortsat kan
bidrage til denne situation, er manglende ensretning mellem seneste klassifikation fra
AASM fra 2005 og International Classification of Diseases (ICD) samt den tænkning der følger
ICD med hensyn til klassificering i organiske og ikke-organiske lidelser 11 . Sundhedsvæsenets
klassifikationssystem (SKS) baseres på WHO's ICD-system. Udtræk fra Landspatientregistret
(jf. tabel 2) viser, at der kun i begrænset omfang registreres i underkategorier
af diagnosen 'søvnapnø', hvilket belyser de problemer, der kan være med at kategorisere
sygdommen. De mange sygdomskategorier inden for søvnrelaterede respirationslidelser
og komplekse/vanskelige definitioner og afgrænsninger vanskeliggør dette arbejde. Årsrapporten
fra NDOSA fra 2010 underbygger, at der kan være problemer med underregistrering/datakvalitet.
Det fremgår af rapporten, at ”der findes betydelig variation i regi-
11 Kilde: http://www.who.int/classifications/icd/en/.
Side 107