Medicinsk teknologivurdering af obstruktiv ... - Danske Regioner

cfk.rm.dk

Medicinsk teknologivurdering af obstruktiv ... - Danske Regioner

Medicinsk teknologivurdering af obstruktiv søvnapnø

til trafikulykker. Der findes moderat evidens for ingen effekt at CPAP-behandling i forhold

til kardiovaskulær sygdom og inkonsistente resultater, hvad angår blodtryk og metaboliske

forhold.

4.6.3.2 Tandskinner

Forskellige typer skinnebehandling benyttes til at øge eller modificere adgangsveje i øvre

luftveje. Der er inkluderet to systematiske reviews [65;66], heraf ét Cochrane-review som

belyser effekten af skinnebehandling – oral appliances (OA)/ mandibular advancement devices

(MADs). Se i øvrigt Giles et al. [50] og McDaid et al. [9;57] ovenstående. Skinnebehandling

kan anvendes som primærbehandling af OSA eller som alternativ til behandling af

patienter, der dårligt accepterer CPAP-behandling. Det ønskes belyst, i hvilket omfang

skinnebehandling skal tages i anvendelse ved behandling af patienter med OSA. I det nordiske

review [7] blev det på baggrund af svag evidens konkluderet, at MADs kunne reducere

dagtræthed hos patienter med mild til moderat søvnapnø, og at MADs kunne reducere

apnøfrekvensen, dog i mindre grad end CPAP.

Lim et al. 2009 [65]

Cochrane-reviewet inkluderede 17 studier, alle randomiserede og kontrollerede. I 10 studier

sammenlignes OA med CPAP, i seks studier sammenlignes OA med placebo-OAbehandling

og i ét studie sammenlignes OA med kirurgi. I studierne blev inkluderet patienter

med forskellige grader af OSA (AHI > 5).

Sammenholdt med konservativt/placebobehandlede kontrolgrupper, har skinnebehandling

vist sig signifikant at kunne reducere symptomer relateret til søvnighed (ESS) samt AHI og

iltmætning. Det tyder desuden på, at skinnebehandling kan resultere i lavere blodtryk (ét

studie).

CPAP-behandling viste sig mere effektiv end tandskinnebehandling, især på AHI, hvor refererede

resultater var meget konsistente. Således fandtes en signifikant forskel i alle inkluderede

studier til fordel for CPAP. Den vægtede gennemsnitlige forskel var på 8-9 episoder/time.

Også i forhold til iltmætning og arousal (at patienten vågner) var CPAP mere effektiv.

Skalaer som ESS og FOSQ tippede til fordel for CPAP og i mindre grad MWT, dog

uden at være signifikante, hvorimod QOL målt via SAQLI og SF-36 ikke faldt ud til fordel for

hverken CPAP eller tandskinner. Der fandtes en tendens til at patienterne foretrak tandskinner,

mens compliance var signifikant større blandt CPAP brugere. Studiets forfattere

argumenterer blandt andet at brugere med mild OSA sandsynligvis ikke vil opleve samme

effekt af CPAP som brugere med en sværere grad af OSA, en antagelse der også beskrives i

andre studier [9]. Dette har betydning for brugen af tandskinner blandt patienter med mildere

OSA. Et enkelt studie fandt større effekt på iltmætning og AHI ved tandskinnebehandling

end kirurgisk tilgang (UPPP).

Kvaliteten af Cochrane-reviewet vurderes at være høj.

Marklund et al. 2012 [66]

Marklund et al. inkluderede 29 randomiserede studier, hvori effekten på søvnrelaterede

parametre af MADs blev undersøgt. Ved disse studier fandtes naturligvis en del overlap i

forhold til inkluderede studier i reviewet af Lim et al. I yderligere fem RCT'er blev andre effektforhold

vurderet. I ni af de 29 studier sammenlignedes MADs med placebo, i 11 studier

Side 51

More magazines by this user
Similar magazines