DEN SÆREGNE HØJSKOLE - Interfolk, Institute for Civil Society

7. Legitimeringskrisen 1993-97 99
ler snæver faglighed vil i sin konsekvens true vor frie skoleform. Hvis de mere almendannende
og personlighedsudviklende elementer enten mangler eller kun svagt kan anes, er
der næppe forskel mellem højskole og feriekursus. Skolerne vil så langsomt, men uundgåeligt
undergrave tilliden til højskolelovens formål.”
Det var klar og fremsynet tale. Politikernes tillid til at højskolerne selv kunne klare opgaven
blev stadig mindre. En lovstramning begyndte at banke på. Højskolerne og deres
forening var reelt ikke i stand til at sikre den nødvendige selvjustits. Formandsberetningen
slutter også nærmest med den konstatering
”FFD skal under ingen omstændigheder være tilsynsmyndighed. Det ville være i strid med
al tradition og fornuft. Vi har kun den styrke, som vore argumenter kan give.”
Reportage fra årsmødet ved Else‐Marie Boyhus 19 angiver også dramatikken, den stemning
af skæbnesvangerhed, der hvilede over forsamlingen. Hun starter med en underdrivelse:
”Årsmødet 1996 hører ikke til de hyggeligste i Foreningen for Folkehøjskoler i Danmarks
lange historie. Årets begivenheder har sat sine spor. Har man ikke vidst det før, så er det
nu åbenbart, at folkehøjskolen har mistet sin uskyld, og det i fuld offentlighed.”
Else‐Marie Boyhus kommenterer situationen bl.a. med et referat af advarslerne fra Ebbe
Lundgaard, daværende forstander for Brandbjerg Højskole.
”(..) ingen kan være i tvivl om, at højskolerne har et formulerings‐ og forklaringsproblem.
Det er især debatten om de korte kurser, der viser det (..), men også i andre sammenhænge
har højskolernes forringede image spillet ind (..). Billedet af højskoler som steder med
uforpligtende fritids‐ og ferieaktiviteter har (..) skadet samtlige højskoler meget. Som Ebbe
Lundgaard, Brandbjerg Højskole sagde det, så er den folkelige opslutning om højskolerne
i færd med at forsvinde og tilliden er skredet dramatisk. Det er ikke noget, der bare
driver over. Vilkårene er nye, og højskolerne må rebe sejlene kraftigt og handle, for det
politiske system kan ikke holde til mere. Blæsten omkring højskolerne skal ses i sammenhæng
med hele den politiske debat om tilskuds­Danmark, der er ikke længere noget, der
er selvfølgeligt.”
7.5 Kompetencegivning og Højskolen med stort H
Efter den offentlige storvask i sommeren 1996 var selvfølelsen i højskolekredse ikke
stor. Man var i vildrede om sin opgave og anvendelighed. Den lave selvfølelse, værditabet
kom bl.a. til udtryk med den offentlige konference, som de sønderjyske højskoler
indbød til på Rønshoved Højskole i februar 1997. Konferencens titel var ”Højskolens anvendelighed”.
I Indbydelsen opridsede Erik Lindsø, forstander for Rønshoved Højskole
baggrunden:
”Vores initiativ skal ses på baggrund af at den danske folkehøjskole (..) i dag udsættes for
et værditab, og i mindre omfang vægtes som noget særligt af politikere, erhvervsliv og
uddannelsessystem. På det seneste har pressen og politikerne langet hårdt ud mod folkehøjskolens
indhold og hermed dens samfundsrolle. Dette forhold kan folkehøjskolen ikke
19 Else‐Marie Boyhus: ”Højskolernes årsmøde”, Højskolebladet nr. 26, 1996