DEN SÆREGNE HØJSKOLE - Interfolk, Institute for Civil Society

34
dette bånd mellem generationerne. De unge må nu finde sig til rette i en verden, der hvad
angår bl.a. teknik, arbejdsorganisation og samlivsformer og ‐normer, er forskellig fra den,
som den ældre generation voksede op i.” 6
Det kulturelle opbrud svækker båndene mellem mennesker og skaber grundlag for rodløshed
og ensomhed. Det nye mediebillede skaber uoverskuelighed.
”Det moderne samfund er således i stigende grad præget af mange, men svage kontakter
mellem mennesker (..), navnlig for den yngre generations vedkommende vil båndene til
de nærmeste være løsnet, mens man har fået forbindelse med et stort antal mere eller
mindre tilfældige bekendte (..) De forskelligartede påvirkninger skyldes ikke alene, at
man møder så mange forskellige enkeltpersoner, men også – måske med endnu større
virkning – at man modtager et uoverskueligt antal helt anonyme påvirkninger gennem
presse, radio, fjernsyn og reklame.” 7
De store samfundsforandringer skaber et kulturelt opbrud, der betyder, ”at det selvfølgeligt
givne nu næsten er forsvundet”. Værdier og normer er i opbrud, og det skaber
usikkerhed og orienteringsproblemer for de enkelte.
”Hvor man tidligere levede i en verden af temmelig faste normer, der føltes som givne i en
sådan grad, at der ikke opstod tilpasningsproblemer, og at man kun sjældent havde anledning
til at betvivle det rimelige i sin egen placering, er det selvfølgeligt givne nu næsten
forsvundet. Livet fremtræder for vor tids mennesker som en kæde af valg, der vel ikke er
fuldstændig frie, men dog væsentligt mere åbne, end man før kendte det. Samtidig med, at
der således er givet den enkelte muligheder for større personlig udfoldelse end før i tiden,
vil mange føle sig knuget af ansvaret og enten leve i stadig usikkerhed eller flygte ind i en
farveløs konformitet med omgivelserne og disse anskuelser.” 8
De moderne livsbetingelser giver nye udfordringer for de unges dannelse eller personlige
modning. Det må ske på en ny tids vilkår, og det stiller også nye krav til højskolens
dannelsesindsats. Den må styrke
”selve evnen til at sortere det, der modtages på denne måde, af det store flertal må udvikles
på egen hånd, og at denne skabelse af en kritisk vurderende sans er en meget vanskelig
proces.” 9
Højskolens opgave bliver her bestemt som evnen til ”at skabe en kritisk vurderende
sans”, så eleverne får styrket evne til at orientere sig i verden. Det er orienteringsevnen,
der nu er ved at erstatte livssynet som kerneydelse.
Men at kunne orientere sig i verden, er ikke det samme som at have et personligt livssyn,
at have en forståelse og holdning til sin omverden, en fast identitet, der præger ens
værdisætning og handlinger. Den almene dannelse er under udvanding til kritisk fornuft.
6 Op. cit., s. 16‐17
7 Op. cit., s. 17
8 Op. cit., s. 17
9 Op. cit., s. 17