DEN SÃREGNE HÃJSKOLE - Interfolk, Institute for Civil Society

More documents

Recommendations

Info

11. Instrumentel fornuft og bløde kompetencer 133 nologi, suppleres i henhold til man‐må‐ikke‐glemme‐figuren 30 mio. kr. til humanistiske forskningsinitiativer. Uddannelsespolitisk har situationen ført til et krav om, at de humanistiske uddannelser for første gang overhovedet i historien indretter sig på alene at fungere i forhold til det private erhvervsliv. Det har igen resulteret i beslutninger om nedkortning af uddannelserne, om fleksibilisering af dem, så de hurtigt kan omstille sig efter de varierende behov i erhvervslivet, og om indførelsen af en fri kombinatorik, så de studerende selv kan stykke deres uddannelser sammen af elementer fra forskellige fag. Konsekvensen er, at de hidtil eksisterende ”langstrukturerede” uddannelser med integrerede lange erkendelsesforløb erstattes af autonome kortkurser, opbygget i moduler.” 5 Fjord Jensens modsvar er ikke nostalgisk. Han ønsker ikke at vende tilbage til det gamle humaniora, hvor nyhumanismens skønånd kunne udfolde sig frit men også uden forpligtelse på systemets verden. Men han afviser, at alternativet skal være humanioras rene instrumentalisering og reducering til systemets tjener. Hans alternativ er den ”dialektiske humanisme”, hvor den frie tanke udfolder sig i en stadig dialog mellem det eksistentielle og instrumentelle, og hvor det skal være den kommunikative fornuft og ikke den instrumentelle, der fører ordet i denne brobygning mellem system og livsverden. Samme position står Hans Henningsen for sin bog ”Højskolens fronter” fra 1990. (jf. hovedafsnit I, kapitel 5.2). Fjord Jensens kritik af den instrumentelle fornufts gennemslag har lighedspunkter med Den amerikanske filosof Allan Blooms opråb i debatbogen ”Vestens intellektuelle forfald” fra 1990. Bloom mener, at det intellektuelle niveau blandt den unge akademiske generation er mærkbart dalet, og at demokratiet er truet, fordi den almene dannelse er ved at smuldre i samfundet. Der tegnes et portræt af tidens studerende, som unge der har opgivet at kæmpe sig frem til en personligt båret livsopfattelse. I stedet søger de godt støttet af uddannelsespolitikere, studievejledere og tidsånden en udvendig instrumentel viden, som hurtigt kan gøres nyttig i et fremtidigt job. For Bloom har den angelsaksiske universitetsverden ‐ og vi kan roligt medregne den danske ‐ udviklet sig til pragmatismens skøge (Jf. omtalen i hovedafsnit I, kap. 5.4). Nytteaspektet, erhvervslivets behov, den internationale konkurrenceevne er forskellige ord for den proces, hvor den instrumentelle fornuft slår igennem, og den neoliberale ideologi vinder indpas i universitetsverdenen i 80erne. De humanistiske institutioners frie tanke og kritiske fornuft kom under angreb i 1980erne, og i 90erne kom turen til voksenuddannelserne, folkeoplysningen og højskolerne. Undervisningsministeriets debatoplæg fra 1996 om et nyt kompetencegivende videreuddannelsessystem for voksne, hvor højskolerne var tiltænkt en rolle, må ses i denne sammenhæng. En rolle præget af fremmedbestemmelse. Det betyder ikke, at Højskolen ikke kan forsøge at præge dette system med sin egen dagsorden, den folkelige oplysning, og muligheden herfor kan heller ikke udelukkes på forhånd. Men det betyder, at forsøg på placering fra højskolens side må se risikoen for fremmedbestemmelse og instrumentalisering klart i øjnene. Troskaben over for traditionen og besindelsen på det hidtidige idegrundlag må veje tungere end håbet om at opdyrke nye markeder og taknemmeligheden over at få tildelt ny legitimitet af et system, 5 Op. cit., s. 42‐43
134 der sætter den økonomiske nytte i højsædet og har glemt den samfundsmæssige betydning af personlig myndighed og demokratisk samtale. 11.3 Højskolen og bløde kompetencer Højskolebladets daværende redaktør Anita Bay Bundegaard belyste højskolens krise i lederen ”Tak for gode år”. Et er, at søgningen falder, men bag dette viser sig en større idemæssig udfordring eller legitimeringskrise. 6 Hun tager udgangspunkt i en udtalelse fra kontorchef fra Studieadministrationen ved Københavns Universitet, Jakob Lange til dagbladet Information den 23. juli 1997: ”Højskolerne skal lade være med at pive og være glade for de gode år, de har haft”. ”M.a.o.: I har været gode at have, men nu kan I godt lukke, vi har ikke behov for Jer længere. Så længe der var rift om pladserne på de højere læreanstalter var det åh så kvalificerende at tage et højskoleophold. Nu, hvor der er bedre plads, er et højskoleophold pludselig ingenting værd. Mange har sikkert haft mistanken, men nu er det åbenbart for enhver, at højskolerne har været et bekvemt sted at opbevare de unge mennesker indtil, de kunne placeres et andet sted. Man har ikke rådet dem til at tage på højskole, fordi højskoleopholdet havde en værdi i sig selv, eller fordi det kvalificerede dem til det studie, de gerne ville ind på, men fordi samfundet havde et problem med for få studiepladser på de videregående uddannelser. Hvis man for alvor mente, at det var studieegnende og kvalificerende at tage på højskole, så var det det vel stadig, uanset ungdomsårgangenes størrelse.” Højskolens legitimeringskrise, dens faldende værdsættelse i store dele af den uddannelsespolitiske debat slog igennem midt i 1990erne i kølvandet på, at de samfundsøkonomiske konjunkturer blev bedre efter den 20årige lange struktur‐ og omstillingskrise i dansk økonomi. Der kom mere gang i økonomien og ledigheden faldt drastisk, især ungdomsarbejdsløsheden. Den forbedrede beskæftigelse slog igennem samtidig med at ungdomsårgangene stadig faldt. I løbet af ingen tid forsvandt fritidssamfundet fra den samfundspolitiske dagsorden. Nu blev det meningsfuldt at tale om erhvervsrettet uddannelse til alle. Der begyndte at være mangel på unge til udbuddet af lære‐ og uddannelsespladser, og der var også større håb om, at der ville være arbejde til dem efter endt uddannelse. De store arbejdsmarkedsreformer i 1995 for dagpenge‐ og bistandsområdet ville have de unge i aktivering eller i erhvervsrettede uddannelsestilbud. Tiden var nu moden til at lade OECDs neoliberalisme sætte dagsordenen for ”livslang læring” og voksenuddannelserne og højskolerne kom også i søgelyset. I 1996 kom undervisningsministeriets debatoplæg om det parallelle kompetencesystem for voksne. Det tidehverv ramte også højskolen. De forbedrede samfundsøkonomiske konjunkturer blev samtidig startskuddet til højskolens elevmæssige krise. Fra 1995 raslede antallet af henviste elever ned fra at udgøre over halvdelen til under en femtedel i løbet af en tre års periode. Skiftet i legitimitet blev fulgt af en håndgribelig krise, der truede mange skolers overlevelse. Højskolens selvforståelse og offentlige legitimering ændrede karakter i denne proces. 6 Anita Bay Bundegaard: ”Tak for gode år”, Højskolebladet nr. 27, 1997
Page 1 and 2:
DEN SÆREGNE HØJSKOLE TRADITION OG
Page 3 and 4:
2 Den særegne højskole. Tradition
Page 5 and 6:
4 9. POLITISK INDGREB - OPTAKT TIL
Page 7 and 8:
6 fra1961, højskoleloven fra 1970,
Page 9 and 10:
8 I. Traditionsbesindelse
Page 11 and 12:
10 gen for Folkehøjskoler var tals
Page 13 and 14:
12 lovteksten samt bemærkningerne
Page 15 and 16:
14 ”Det er imidlertid anerkendt,
Page 17 and 18:
16 Dette har bevirket, at en betyde
Page 19 and 20:
18 Under folketingets 1. behandling
Page 21 and 22:
20 lærere til at lukke sig inde og
Page 23 and 24:
22 ”Der er fare på færde, så v
Page 25 and 26:
24 ne i udvalgsarbejdet omtalt. Og
Page 27 and 28:
26 stedet for som foreslået 15, og
Page 29 and 30:
28 mellem Grundtvigs og oplysningst
Page 31 and 32:
30 Endvidere hævder Ehlers, at 194
Page 33 and 34:
32 Der var således tale om en mege
Page 35 and 36:
34 dette bånd mellem generationern
Page 37 and 38:
36 hensyn til denne fagundervisning
Page 39 and 40:
38 Dette bilag er interessant, ford
Page 41 and 42:
40 3. Højskolen til debat, 1961 Be
Page 43 and 44:
42 ”overfor Novrups ufyldestgøre
Page 45 and 46:
44 Men Wivel fremhæver på linie m
Page 47 and 48:
46 den så er forpligtet at tale ti
Page 49 and 50:
48 Hvad kan vi lære af det Ser vi
Page 51 and 52:
50 ”Efter gennemførelsen af lov
Page 53 and 54:
52 ”højskolen er et hus splidagt
Page 55 and 56:
54 Herefter følger en afgrænsning
Page 57 and 58:
56 engagement. Ungdomsoprøret elle
Page 59 and 60:
58 Dernæst arbejder en række høj
Page 61 and 62:
60 Bevægelsen fra 1942 til 1970 an
Page 63 and 64:
62 have dem. Det må være disse sk
Page 65 and 66:
64 dispositionsret og frie ret til
Page 67 and 68:
66 det store arbejde med at forbedr
Page 69 and 70:
68 5.2 Højskolens fronter En enest
Page 71 and 72:
70 filosofi eller teologi kan klare
Page 73 and 74:
72 ”endnu lider dybt under sine 6
Page 75 and 76:
74 I artiklen omtaler Korsgaard ogs
Page 77 and 78:
76 i posen, så bliver der ikke nog
Page 79 and 80:
78 tekstil, drama, skriveværksted
Page 81 and 82:
80 Det fik igen i starten af 90erne
Page 83 and 84: 82 procentangivelse af omfanget af
Page 85 and 86: 84 forstanderen Ludvig Schrøder ta
Page 87 and 88: 86 Under de særlige bemærkninger
Page 89 and 90: 88 ”Jeg er selv meget tilfreds me
Page 91 and 92: 90 7. Legitimeringskrisens udviklin
Page 93 and 94: 92 lebladet. 5 Det var ganske rigti
Page 95 and 96: 94 Birkholm havde ret i, at en opst
Page 97 and 98: 96 almen. Tre skoler fik henstillin
Page 99 and 100: 98 argumenter for, at det almene si
Page 101 and 102: 100 overleve. Og det uanset om vi s
Page 103 and 104: 102 8. Ny legitimitet ved kompetenc
Page 105 and 106: 104 Modstandernes kritik af at høj
Page 107 and 108: 106 På højskolernes næste årsm
Page 109 and 110: 108 lem af Skælskør Folkehøjskol
Page 111 and 112: 110 På kompetenceprojektets afslut
Page 113 and 114: 112 krav staten skal stille til ind
Page 115 and 116: 114 spørgsmål forud for Folketing
Page 117 and 118: 116 res som vi kender dem. Minister
Page 119 and 120: 118 (..) Frihedstraditionen er ikke
Page 121 and 122: 120 I HB nr. 23, 1999 ønsker redak
Page 123 and 124: 122 II. Idegrundlag og formål
Page 125 and 126: 124 Systemet nedtoner ønskelighede
Page 127 and 128: 126 lesskaber”. For en folkeoplys
Page 129 and 130: 128 sik som sammenspil, korsang og
Page 131 and 132: 130 11. Instrumentel nytte og blød
Page 133: 132 Samme udvikling kan man følge
Page 137 and 138: 136 det var den eneste dagsorden, d
Page 139 and 140: 138 afgørende grænse er, at state
Page 141 and 142: 140 Ove Korsgaard forfølger temaet
Page 143 and 144: 142 tiske omgangsformer, men ikke u
Page 145 and 146: 144 13. Almendannelse De centrale b
Page 147 and 148: 146 stod det rette, også ville gø
Page 149 and 150: 148 der formår at overskue eller m
Page 151 and 152: 150 præsentation for højskolen. E
Page 153 and 154: 152 kan ikke kanonisere en bestemt
Page 155 and 156: 154 Den første variant, der udvikl
Page 157 and 158: 156 14.3 Kvalificering til meningsf
Page 159 and 160: 158 glider ind og dækker over sund
Page 161 and 162: 160 Det skal ikke beklages, at erhv
Page 163 and 164: 162 • At højskolen er en fri sko
Page 165 and 166: 164 ver ikke skabt som kompetente m
Page 167 and 168: 166 sigte, men derfor kan Foreninge
Page 169 and 170: 168 Blandt hovedsvarene var det vig
Page 171 and 172: 170 U 27% U 26% U 25% U 20% U 20% U
Page 173 and 174: 172 Der tegnes her samme hovedmøns
Page 175 and 176: 174 Vi ser igen det samme mønster
Page 177 and 178: 176 Den vilje til selvkritik præge
Page 179 and 180: 178 Befolkningen vurderer, at dagen
Page 181: 180
show all

DEN SÃREGNE HÃJSKOLE - Interfolk, Institute for Civil Society

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?

DEN SÃREGNE HÃJSKOLE - Interfolk, Institute for Civil Society