DEN SÆREGNE HØJSKOLE - Interfolk, Institute for Civil Society

Bilag: evalueringer af højskolens ydelser 175
Her angives et udbytte, som kan være brugbart i mange sammenhænge. Men det er
svært at se, at det almene sigte har haft den store betydning. Eller endnu et svar på
samme linie:
”Jeg har lært mig selv bedre at kende. Set nye sider af mig selv. Set, hvor ”rig” en person
jer egentlig er. Så opholdet har støttet selvfølelsen/selvtilliden – og det er for mig en vigtig
evne og erfaring til mit senere studium og job”
Konklusionen på denne delundersøgelse i Ry‐rapporten er således ret nedslående set i
lyset af højskolelovens tilskudsbetingelser. Det almene hovedsigte har åbenbart ikke haft
stor betydning for eleverne. Det tyder ikke på, at de har fået et udbytte, der lever op til
lovens ånd og sigte om en almendannende folkeoplysning.
1.3 Andre evalueringer af elevernes udbytte
På baggrund af interviews med højskoleelever lavede en gruppe studerende fra pædagogik‐studiet
ved RUC en rapport ”Tid til tanker – tanker til tiden” om de unges udbytte af
et højskoleophold. I Højskolebladet 4 bragte rapportens forfattere et sammendrag af
rapporten, der beskriver misforholdet mellem højskolens selvforståelse og elevernes
faktiske udbytte af et højskoleophold.
”Overordnet sker der en stor personlig udvikling for eleverne i løbet af et højskoleophold,
fordi de på alle måder bliver understøttet i deres personlige identitetsarbejde. De bliver
gennem fællesskabet konfronteret med sig selv på en måde, der fører til nye erkendelser.
Både individuelt og i forhold til de sociale normer, fællesskabet kræver. Eleverne forlader
altså skolen med en større tro på sig selv og en større tolerance over for andre (..). Det er
dog altid elevens egen identitetsudvikling, der er i centrum. Deri ligger der en fare for, at
eleverne ikke tilegner sig de sociale normer og dermed ikke praktiserer dem efter opholdet.
Højskolen opfylder i høj grad sine intentioner om at styrke elevens personlige udvikling.
Men opfylder den også intentionen om dannelse af myndige og demokratiske borgere?”
For rapportens forfattere er svaret nej. Højskolerne prioriterer ikke i tilstrækkelig grad
opgaven om at bidrage til ”dannelse af myndige og demokratiske borgere”. Og jeg vil tilføje
heller ikke den bredere eller mere omfattende opgave, der består i at styrke elevernes
almendannelse. De får ikke udviklet deres livssyn. Der er ikke tale om, at der sker en
egentlig holdnings‐ og værdiafklaring. Den ”folkelige oplysning” står svagt. For rapportens
talsmænd er der snarere tale om, at højskolen virker
”som en behagelig pause på vejen gennem uddannelsessystemet. Derved bliver højskolen
i højere grad meningsbevarende end meningstilskrivende. Den mangfoldighed af erfaringer,
som skulle skabe meningsbrydninger og udvide elevernes horisont er ikke til stede i
det omfang, højskolen tilsigter.”
RUC‐rapporten glimrer ved sin nøgternhed. Den stiller sig ikke tilfreds med, at eleverne
er tilfredse, men spørger efter om udbyttet lever op til højskolens ideale selvforståelse.
4 Mads Fabricius Møller m.fl.: ”Fremtidens 4. g.”, Højskolebladet nr. 22, 1996.