DEN SÆREGNE HØJSKOLE - Interfolk, Institute for Civil Society

8. De nyttige kompetencer, 1993-99 107
og hvis højskolen ikke vil tage afstand fra omverdenen, må den også forholde sig til den
del af omverdenen, som erhvervslivet udgør.”
Herefter følger en stribe af indlæg i Højskolebladet, der på forskellig vis taler for, at de
bløde kvalifikationer er højskolens egentlige opgave. Bent Windeløv, arkitekt skriver 11 :
”Det danske erhvervsblad mandag Morgen skriver i nr. 5 af 5. februar, at erhvervslivet gør
tilnærmelser til højskolen med stor succes. Efter en lang periode med stor afstand, mødes
parterne nu i frugtbart samarbejde.
Erhvervslivet har brug for hele mennesker, der kan styre sig selv og se sig selv og hinanden
som værdifulde organer i firmaets levende legeme. I virkeligheden er den levende,
selvstændige, engagerede medarbejder en ny og nødvendig parameter i det postmoderne
firmas kamp for overlevelse på det globale marked..”
Anette Wolthers, uddannelseschef tager tråden op i et senere nummer af Højskolebladet
12
”I det sidste års tid har jeg været i samtale med ledere og medarbejdere på mange arbejdspladser
i Danmark – flest offentlige, men her på det sidste også private … Alle steder
diskuterer man organisation, ledelse og medarbejderkompetencer og – kvalifikationer.
Det, man vil, er at udvikle netværksorganisationer, selvstyrende grupper, nye former for
ledelsesopgaver og funktioner samt medarbejderudvikling. Det er som om, der er opstået
en ny selvbevidsthed i danske organisationer.”
Grundtvig er nu kommet ind i de fine direktionslokaler, så hvorfor skulle højskolen heller
ikke kunne deltage i et nyt kompetencesystem for voksne. Søren Juhl, Brandbjerg
Højskole fortæller om, 13 at han efter læsningen af Undervisningsministeriets ”debatoplæg
om det parallelle kompetencesystem”, desværre måtte læse i Information
”at højskolefolk mener, at højskolen ikke er til for erhvervslivet. Det gav stof til eftertanke.
Og for nu at starte med kompetencediskussionen (..). Det er – bilder jeg mig ind – en fejlopfattelse
at tro, at erhvervslivet ønsker at hyre mennesker, der er robotter. Tværtimod
er det min opfattelse at erhvervslivet – i al fald den mere ”kompetente” del deraf – ønsker
kompetencebegrebet omdefineret.
Kompetent er det menneske, der er i stand til at træffe beslutninger i sit liv og arbejdsliv
svarende til de opgaver og udfordringer, som livet nu engang stiller. Kompetence knytter
sig med andre ord ikke bare til duelighedsbeviser men i stadig større krav til kritisk
evne, medleven og ansvarlighed. Altså duelighed til livet. Jamen, er det dét, erhvervslivet
efterspørger? Ja! De kundskabsmæssige færdigheder skal erhvervslivet nok vide at finde i
ansøgerbunken.”
Søren Juhl har sikkert ret i at det er et fremskridt, at erhvervslivet nu søger efter bløde
kvalifikationer. Men det er dog ikke det samme, som at erhvervslivet efterspørger ”folkelig
oplysning”. Eller at højskolen ved at tilbyde ”bløde kvalifikationer” til erhvervslivet
nødvendigvis bedriver ”folkelig oplysning”.
En af de aktive i FFD’s kompetenceprojekt og en af de mest markante fortalere for, at
højskolens kerneydelse er de bløde kvalifikationer, var Marie Østergaard Knudsen, med‐
11 Bent Windeløv: ”Nærkontakt mellem erhverv og højskole?”, Højskolebladet nr. 30, 1996
12 Anette Wolthers: ”Et paradigmeskift, eller alt ved det gamle?”, Højskolebladet nr. 35, 1996
13 Søren Juhl: ”Højskolen skal ”danne og dueliggøre” – og så til erhvervslivet”, Højskolebladet nr. 6, 1997