DEN SÃREGNE HÃJSKOLE - Interfolk, Institute for Civil Society

More documents

Recommendations

Info

Bilag: evalueringer af højskolens ydelser 175 Her angives et udbytte, som kan være brugbart i mange sammenhænge. Men det er svært at se, at det almene sigte har haft den store betydning. Eller endnu et svar på samme linie: ”Jeg har lært mig selv bedre at kende. Set nye sider af mig selv. Set, hvor ”rig” en person jer egentlig er. Så opholdet har støttet selvfølelsen/selvtilliden – og det er for mig en vigtig evne og erfaring til mit senere studium og job” Konklusionen på denne delundersøgelse i Ry‐rapporten er således ret nedslående set i lyset af højskolelovens tilskudsbetingelser. Det almene hovedsigte har åbenbart ikke haft stor betydning for eleverne. Det tyder ikke på, at de har fået et udbytte, der lever op til lovens ånd og sigte om en almendannende folkeoplysning. 1.3 Andre evalueringer af elevernes udbytte På baggrund af interviews med højskoleelever lavede en gruppe studerende fra pædagogik‐studiet ved RUC en rapport ”Tid til tanker – tanker til tiden” om de unges udbytte af et højskoleophold. I Højskolebladet 4 bragte rapportens forfattere et sammendrag af rapporten, der beskriver misforholdet mellem højskolens selvforståelse og elevernes faktiske udbytte af et højskoleophold. ”Overordnet sker der en stor personlig udvikling for eleverne i løbet af et højskoleophold, fordi de på alle måder bliver understøttet i deres personlige identitetsarbejde. De bliver gennem fællesskabet konfronteret med sig selv på en måde, der fører til nye erkendelser. Både individuelt og i forhold til de sociale normer, fællesskabet kræver. Eleverne forlader altså skolen med en større tro på sig selv og en større tolerance over for andre (..). Det er dog altid elevens egen identitetsudvikling, der er i centrum. Deri ligger der en fare for, at eleverne ikke tilegner sig de sociale normer og dermed ikke praktiserer dem efter opholdet. Højskolen opfylder i høj grad sine intentioner om at styrke elevens personlige udvikling. Men opfylder den også intentionen om dannelse af myndige og demokratiske borgere?” For rapportens forfattere er svaret nej. Højskolerne prioriterer ikke i tilstrækkelig grad opgaven om at bidrage til ”dannelse af myndige og demokratiske borgere”. Og jeg vil tilføje heller ikke den bredere eller mere omfattende opgave, der består i at styrke elevernes almendannelse. De får ikke udviklet deres livssyn. Der er ikke tale om, at der sker en egentlig holdnings‐ og værdiafklaring. Den ”folkelige oplysning” står svagt. For rapportens talsmænd er der snarere tale om, at højskolen virker ”som en behagelig pause på vejen gennem uddannelsessystemet. Derved bliver højskolen i højere grad meningsbevarende end meningstilskrivende. Den mangfoldighed af erfaringer, som skulle skabe meningsbrydninger og udvide elevernes horisont er ikke til stede i det omfang, højskolen tilsigter.” RUC‐rapporten glimrer ved sin nøgternhed. Den stiller sig ikke tilfreds med, at eleverne er tilfredse, men spørger efter om udbyttet lever op til højskolens ideale selvforståelse. 4 Mads Fabricius Møller m.fl.: ”Fremtidens 4. g.”, Højskolebladet nr. 22, 1996.
176 Den vilje til selvkritik præger ikke referatet 5 i Højskolebladet af den rapport, som Gerlev Idrætshøjskole lavede i 1999. Rapporten viste, at de unge, der har været på højskole ”får større selvtillid, lyst til, at komme videre og solide erfaringer i at få et fællesskab til at fungere. Det viser en evaluering som Højskolen har gennemført med samtlige skolens elever. Alle elever har svaret på et spørgeskema og haft en samtale med deres faglærer, hvorefter udvalgte elever har deltaget i fokusgrupper om højskolen. Resultatet er samlet i en rapport, som viser at de tidligere højskoleelever mener at opholdet har udviklet dem personligt og hjulpet dem til at vælge uddannelse.” Det er glædeligt, at eleverne får styrket deres ”personlige kvalifikationer” og hjulpet dem til at vælge uddannelse. Men igen, hvor er det almendannende formål og den ”folkelige oplysning” blevet af? Mødte eleverne ikke dette, eller er problemet blot, at højskolen ikke tænkte på at spørge efter det? 5 Referat på bagsiden af Højskolebladet nr. 11, 1999
Page 1 and 2:
DEN SÆREGNE HØJSKOLE TRADITION OG
Page 3 and 4:
2 Den særegne højskole. Tradition
Page 5 and 6:
4 9. POLITISK INDGREB - OPTAKT TIL
Page 7 and 8:
6 fra1961, højskoleloven fra 1970,
Page 9 and 10:
8 I. Traditionsbesindelse
Page 11 and 12:
10 gen for Folkehøjskoler var tals
Page 13 and 14:
12 lovteksten samt bemærkningerne
Page 15 and 16:
14 ”Det er imidlertid anerkendt,
Page 17 and 18:
16 Dette har bevirket, at en betyde
Page 19 and 20:
18 Under folketingets 1. behandling
Page 21 and 22:
20 lærere til at lukke sig inde og
Page 23 and 24:
22 ”Der er fare på færde, så v
Page 25 and 26:
24 ne i udvalgsarbejdet omtalt. Og
Page 27 and 28:
26 stedet for som foreslået 15, og
Page 29 and 30:
28 mellem Grundtvigs og oplysningst
Page 31 and 32:
30 Endvidere hævder Ehlers, at 194
Page 33 and 34:
32 Der var således tale om en mege
Page 35 and 36:
34 dette bånd mellem generationern
Page 37 and 38:
36 hensyn til denne fagundervisning
Page 39 and 40:
38 Dette bilag er interessant, ford
Page 41 and 42:
40 3. Højskolen til debat, 1961 Be
Page 43 and 44:
42 ”overfor Novrups ufyldestgøre
Page 45 and 46:
44 Men Wivel fremhæver på linie m
Page 47 and 48:
46 den så er forpligtet at tale ti
Page 49 and 50:
48 Hvad kan vi lære af det Ser vi
Page 51 and 52:
50 ”Efter gennemførelsen af lov
Page 53 and 54:
52 ”højskolen er et hus splidagt
Page 55 and 56:
54 Herefter følger en afgrænsning
Page 57 and 58:
56 engagement. Ungdomsoprøret elle
Page 59 and 60:
58 Dernæst arbejder en række høj
Page 61 and 62:
60 Bevægelsen fra 1942 til 1970 an
Page 63 and 64:
62 have dem. Det må være disse sk
Page 65 and 66:
64 dispositionsret og frie ret til
Page 67 and 68:
66 det store arbejde med at forbedr
Page 69 and 70:
68 5.2 Højskolens fronter En enest
Page 71 and 72:
70 filosofi eller teologi kan klare
Page 73 and 74:
72 ”endnu lider dybt under sine 6
Page 75 and 76:
74 I artiklen omtaler Korsgaard ogs
Page 77 and 78:
76 i posen, så bliver der ikke nog
Page 79 and 80:
78 tekstil, drama, skriveværksted
Page 81 and 82:
80 Det fik igen i starten af 90erne
Page 83 and 84:
82 procentangivelse af omfanget af
Page 85 and 86:
84 forstanderen Ludvig Schrøder ta
Page 87 and 88:
86 Under de særlige bemærkninger
Page 89 and 90:
88 ”Jeg er selv meget tilfreds me
Page 91 and 92:
90 7. Legitimeringskrisens udviklin
Page 93 and 94:
92 lebladet. 5 Det var ganske rigti
Page 95 and 96:
94 Birkholm havde ret i, at en opst
Page 97 and 98:
96 almen. Tre skoler fik henstillin
Page 99 and 100:
98 argumenter for, at det almene si
Page 101 and 102:
100 overleve. Og det uanset om vi s
Page 103 and 104:
102 8. Ny legitimitet ved kompetenc
Page 105 and 106:
104 Modstandernes kritik af at høj
Page 107 and 108:
106 På højskolernes næste årsm
Page 109 and 110:
108 lem af Skælskør Folkehøjskol
Page 111 and 112:
110 På kompetenceprojektets afslut
Page 113 and 114:
112 krav staten skal stille til ind
Page 115 and 116:
114 spørgsmål forud for Folketing
Page 117 and 118:
116 res som vi kender dem. Minister
Page 119 and 120:
118 (..) Frihedstraditionen er ikke
Page 121 and 122:
120 I HB nr. 23, 1999 ønsker redak
Page 123 and 124:
122 II. Idegrundlag og formål
Page 125 and 126: 124 Systemet nedtoner ønskelighede
Page 127 and 128: 126 lesskaber”. For en folkeoplys
Page 129 and 130: 128 sik som sammenspil, korsang og
Page 131 and 132: 130 11. Instrumentel nytte og blød
Page 133 and 134: 132 Samme udvikling kan man følge
Page 135 and 136: 134 der sætter den økonomiske nyt
Page 137 and 138: 136 det var den eneste dagsorden, d
Page 139 and 140: 138 afgørende grænse er, at state
Page 141 and 142: 140 Ove Korsgaard forfølger temaet
Page 143 and 144: 142 tiske omgangsformer, men ikke u
Page 145 and 146: 144 13. Almendannelse De centrale b
Page 147 and 148: 146 stod det rette, også ville gø
Page 149 and 150: 148 der formår at overskue eller m
Page 151 and 152: 150 præsentation for højskolen. E
Page 153 and 154: 152 kan ikke kanonisere en bestemt
Page 155 and 156: 154 Den første variant, der udvikl
Page 157 and 158: 156 14.3 Kvalificering til meningsf
Page 159 and 160: 158 glider ind og dækker over sund
Page 161 and 162: 160 Det skal ikke beklages, at erhv
Page 163 and 164: 162 • At højskolen er en fri sko
Page 165 and 166: 164 ver ikke skabt som kompetente m
Page 167 and 168: 166 sigte, men derfor kan Foreninge
Page 169 and 170: 168 Blandt hovedsvarene var det vig
Page 171 and 172: 170 U 27% U 26% U 25% U 20% U 20% U
Page 173 and 174: 172 Der tegnes her samme hovedmøns
Page 175: 174 Vi ser igen det samme mønster
Page 179 and 180: 178 Befolkningen vurderer, at dagen
Page 181: 180
show all

DEN SÃREGNE HÃJSKOLE - Interfolk, Institute for Civil Society

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?

DEN SÃREGNE HÃJSKOLE - Interfolk, Institute for Civil Society