DEN SÆREGNE HØJSKOLE - Interfolk, Institute for Civil Society

9. Optakt til lovrevision, 1993-99 117
9.4 Højskoleudvalgets rapport og lovforslaget
Det nye udvalg, der skulle komme med forslag eller retningslinjer for en ny lov for de frie
kostskoler blev officielt benævnt som ”højskoleudvalget”, hvilket ikke var helt retfærdigt
overfor efterskolerne og husholdnings‐ og håndarbejdsskolerne, der også indgik i udvalget.
I forhold til tidligere lovforberedende udvalg for en revision af højskoleloven, var erhvervslivet
stærkere repræsenteret end tidligere set. Ole Vig Jensen blev udvalgets formand,
andre medlemmer udpeget af ministeren var lektor Søren Ehlers, forfatter Hanne‐
Vibeke Holst, professor Kjeld Møller Pedersen, direktør Jørgen Nørgaard, organisationschef
Keld Skov, tidl. børne‐ og kulturdirektør Bendt Thuesen. Medlemmer indstillet af
foreningen for folkehøjskoler blev Søren Bald, formand for FFD; Thor West Nielsen,
næstformand for FFD og Birgitte Hansen, forstander for Skælskør; og fra husholdningsog
håndarbejdsskolerne forstander Dorthe Bondo og fra efterskolerne, efterskolelærer
Agnethe Gammelgaard Jensen.
Udvalgets rapport blev udgivet 1. maj 1999, og den udviste stor traditionsbesindelse.
FFDs vurdering af rapporten fremgik af udtalelsen ”En værdifuld håndsrækning til folkehøjskolen”
i medlemsbrevet af 7. maj 1999, som formanden Søren Bald var underskriver
af.
”Undervisningsministerens højskoleudvalg er nu kommet med (..) en god skolepolitisk
markering, fordi udvalget på én og samme gang kan pege på højskolens samfundsmæssige
og almene forpligtelser, samtidig med at det fastslås, at samfundet faktisk også har en
forpligtelse til at være med til at sikre højskolen reelle muligheder for at virke. Folkehøjskolen
er ikke ligegyldig. Den kan noget, som det danske samfund og de mennesker, som
kommer på skolerne, kan have udbytte af .(..). Især fire forhold falder i øjnene (..).
I en mere og mere kompleks verden ser udvalget højskolens opgave og forpligtelse i at
tilbyde undervisning og samvær i fællesskaber, hvor centrale livsspørgsmål, som kan
styrke elevernes lyst og evne til at deltage i familie‐, arbejds‐, samfunds‐ og kulturliv, stilles
til debat. (..).
Udvalget ... har haft mod til at sige, at der må gøres noget ved elevøkonomien, hvis det
igen skal være et bredt udsnit af den danske befolkning, der reelt skal have mulighed for
at møde andre på højskolen (..).
Udvalget mener (..), at det er nødvendigt at styrke og udvikle de danske folkehøjskoler
som steder, hvor man fordomsfrit forsøger at belyse de fællesmenneskelige vilkår, de aktuelle
dilemmaer og etiske diskussioner. Derfor har udvalget fundet det rigtigt at foreslå,
at et fag eller en faggruppe højest må udgøre halvdelen af den enkelte elevs undervisningstid.
Udvalget ønsker at styrke det almene sigte, så ren færdighedstilegnelse højest
kan udgøre op til halvdelen af den enkelte elevs undervisningstid. Højskolerne er ikke
fagskoler. I god højskoleundervisning lader man det faglige perspektiv veksle med de almene
perspektiver af filosofisk, historisk, kulturel, politisk, samfunds‐ eller naturvidenskabelig
karakter, hvori der indgår et menneske‐, samfunds‐ eller natursyn. Det betyder
ikke mere boglig skole, men en skole, der konsekvent ser det som sin ambition at sætte
fagene ind i et større perspektiv. Det er en tillidserklæring uden lige, at man har sådanne
forventninger til den danske folkehøjskole. Det er store ord, som vi i den praktiske skolegerning
skal give kød og blod.