DEN SÆREGNE HØJSKOLE - Interfolk, Institute for Civil Society

Bilag: evalueringer af højskolens ydelser 179
Men det er tydeligt, at befolkningen ikke har nogen præcis fornemmelse af, at højskolens
særegne tilbud er det almendannende. Men de ældre har dog en lidt bedre forståelse
end de unge, der søgte højskolen. De ældre generationer har stadig en opfattelse af
højskolen, der er præget af dens traditionelle ånd og sigte, mens de yngre generationer
har et mere uklart billede.
Åbenbart er højskolens profilering af dens egentlige sigte blevet stadig mere uklar i
den sidste generations tid. Det er højskolens indholdsmæssige tilbud og heraf følgende
profilering der er blevet mere utydelig. Måske er det udviklingen af ”personlig oplysning”,
som er slået igennem. De ældre generationer kan godt huske, at det var ”folkelig
oplysning” med et alment sigte, der kendetegnede højskolens opgave.
2.3 Undersøgelsernes morale
De to trendanalyser blev brugt af Højskolernes Sekretariat som udtryk for, at højskolerne
var populære og et besøg værd. Men reelt viste den snarere noget om højskolens
identitets‐ og profileringsproblemer. Det kan glæde, at befolkningen gennemgående ser
positivt på højskolen, men det er ikke glædeligt, at højskolens kerneydelse er blevet så
utydelig. Der må være noget galt med højskolernes fælles profilering, når omverdenen
kun ser eller lægger vægt på højskolens periferiydelser.
Men igen: De ”forkerte” svar kan hænge sammen med for upræcise spørgsmål. Der
spørges ikke efter, om lovens ånd og sigte bliver indfriet. Det egentligt bekymrende er, at
højskolernes sekretariat åbenbart heller ikke interesserede sig for, om lovens hovedsigte
sikres. Men blot for, om folk er tilfredse, og om der dermed fortsat kan forventes kunder
i butikken.