DEN SÆREGNE HØJSKOLE - Interfolk, Institute for Civil Society

5. Mellemspil før 1993-loven 73
”Sin mening, sin legitimation må systemet hente uden for sig selv, nemlig fra livsverdenen.
Og hvis noget svigter på dette punkt, foreligger der en legitimationskrise. (..) Det er
vanskeligt at forestille sig, at et samfundssystem i længden vil kunne eksistere uden i
hvert fald til en vis grad – og i en ret betydelig grad – at være i harmoni med livsverdenen
(..). Udviklingen går i øjeblikket den modsatte vej. Konflikten mellem livsverden og system
skærpes med fare for, at livsverdenen i vidt omfang afstødes i form af lokale, private
miljøer og nicher ude af kontakt med systemet og uden vekselvirkning med hinanden.
Det er afgørende for højskolen at søge at imødegå denne udvikling, og at den selv undgår
at falde for fristelsen til at afsondre sig i en nichetilværelse omkring sin livsverden. På
den anden side bør de ansvarlige i samfundet forstå, at livsverdenen kan yde langt mere
til systemet end blot legitimering, nemlig også inspiration og åndelig energi.” 9
Henningsen angiver en arbejdsdeling, hvor uddannelse og dannelse bør gå hånd i hånd
således, at det formelle uddannelsessystem hovedsagligt tager sig af den første opgave,
mens højskolen er et privilegeret sted for dannelsesdelen.
Men der kan være den udfordring ved anvendelsen af ”livsverdens‐perspektivet” som
grundlaget for den ”folkelige oplysning”, at denne bliver tænkt for stillestående, for bekræftende
af det allerede givne og kendte. Den kan føre til, at omdrejningspunktet bliver
den trygge, hjemlige og gammelkendte danskhed, der bare bekræfter sig selv.
Perspektivet og sigtet med ”almendannelsen” kan mistes af syne. Dannelse er nemlig
en stadig bevægelse mellem det kendte og det fremmede, mellem ens egen velkendte lokale
”livsverden” og så den større og ukendte fælles historie og kulturbaggrund, det større
almene fællesskab, som vi gennem dannelsesprocessen personligt tilegner os som vores,
som vi gør hjemligt på et højere niveau, og således til stadighed udvider vores egen
lokale livsverden mod større horisonter. Det er i denne uafsluttelige dannelsesproces
mod det almene, at den åndelige energi virkelig kommer frem og herunder kan give nye
impulser også til systemverdenen.
En mulig fare ved en ”folkelig oplysning” der fortaber sig i den allerede kendte og lokale
livsverden, kan blive dens forfald til blot at bekræfte selvgodheden og selvtilfredsheden,
at give legitimering af den provinsielle stilleståenhed ‐ dens mulige forgabelse i
danskheden, ofte i fortidig og overskuelig forklædning. En sådan menings‐ og målsætning
er der ikke meget ånd i, og endnu mindre almendannelse.
5.3 Midt i højskolen
Som led i 100 års jubilæet for Foreningen for Folkehøjskoler i 1991 udgav man antologien
”Midt i Højskolen” redigeret af Else‐Marie Boyhus. 10 Udgivelsen kom således 30 år
efter ”Højskolen til debat, 1961”. Antologiens indledende artikel var skrevet af Ove Korsgaard,
og dens titel ”Højskolen til debat” angiver referencen til denne klassiker.
”Set i bakspejlet hviler der en næsten klassisk ro over den højskole, som er til debat i
1961. Selv Thanings og Bukdahls holmgang om Kold opløses næsten fuldstændig i det
fælles fodslag, der er om at afklare livssyn og eksistensvilkår i højskolen..”
9 Op. cit., s. 85
10 Else‐Marie Boyhus (red.): ”Midt i Højskolen”, Gyldendal 1991