DEN SÆREGNE HØJSKOLE - Interfolk, Institute for Civil Society

6. Højskoleloven 1993 79
6. Højskoleloven 1993
6.1 Foreningens holdninger til den nye lov
Den kommende ændring af højskoleloven var hovedtemaet på Folkehøjskolernes Majkonference
1992 på Snoghøj Folkehøjskole. I Direktoratet for de frie kostskoler havde
man i vinteren 1991‐92 arbejdet på en ny lovgivning i et uformelt samarbejde med repræsentanter
for de berørte skoleformer. Fra folkehøjskolerne deltog Mogens Hemmingsen,
formand for FFD, Elo Madsen, medlem af FFD’s bestyrelse og sekretariatsleder
Ebbe Lundgaard. Op til konferencen forelå et lovudkast, som ingen af konferencens deltagere
fik at se, men som i uddrag blev præsenteret mundtligt.
Af
reportagen
1 af Else Marie Boyhus fra konferencen fremgår det, at der blev fremlagt to udkast til
formålsparagraf. Det ene var direktoratets: ”Frie kostskoler tilbyder undervisning og
samvær på kurser, hvis hovedsigte er livsoplysning”. Det andet var fra det udvalg, som
Foreningen for folkehøjskoler havde bedt om at lave et oplæg til konferencen. Det lød i
punktform:
”1) Folkehøjskolernes formål er folkelig livsoplysning. 2) I undervisningen skal der være
sammenhæng og balance mellem de forskellige udtryksmåder. 3) Arbejdet tilrettelægges,
så kostskolens særlige muligheder for helhed og fællesskab udnyttes. 4) En folkehøjskole
kan under hensyn til stk. 1, 2 og 3 give enkelte fag eller faggrupper en fremtrædende
plads”
Else‐Marie Boyhus omtalte at ”almendannelse” ikke indgik i forslagenes formålsbeskrivelser.
”Bemærkelsesværdigt er det, at begge forslag siger farvel til begrebet almen dannelse, der
kom ind i formålsparagraffen i 1970. Men overraskende er det ikke, for det er de færreste
i højskolens verden, som nogensinde har været rigtig glade for dette ordvalg, der smager
lidt for meget af borgerskabskultivering, pæne manerer og paratviden”
Det er nu en noget tvivlsom bedømmelse. For det første blev begrebet ”almendannelse”
indskrevet i 1942‐loven, og ikke først i 1970‐loven. For det andet var det Ungdomsudvalget,
der indførte begrebet i Betænkningen fra 1940, og intet tyder på, at man ikke var
glad for det. Hverken højskolens folk eller politikerne gjorde indsigelser. Tværtimod forstod
man det dengang som et begreb, der dækkede den klassiske højskoleforståelse, og
den forståelse var selvindlysende til langt op i 60erne, fx i Højskolen til debat fra 1961 og
i Betænkningen fra 1960.
Der skete en glidning i forståelsen af begrebet med den nye lov fra 1970 i retning af
den nye gymnasiale forståelse som bred viden og evne til selvstændig stillingtagen. Men
heller ikke dengang var der nogen indsigelser mod begrebet hverken i højskolekredse
eller blandt de folkevalgte. Nej, begrebet blev som andre dannelsesbegreber først politisk
ukorrekt op i 70erne i kølvandet på studenteroprørets ideologikritiske stormløb.
1 Else‐Marie Boyhus: ”Folkehøjskolernes majkonference”, Højskolebladet nr. 18, 1992