DEN SÆREGNE HØJSKOLE - Interfolk, Institute for Civil Society

160
Det skal ikke beklages, at erhvervslivet er blevet mere bevidste om de personlige kvalifikationers
betydning, og at den efterspørger bredere kompetencer end de snævert faglige.
Men det skal beklages, hvis den almendannelse, som højskolen traditionelt har haft
til opgave at styrke, lige så stille glider ud af sigtet. For folkelig oplysning i betydningen
almendannelse er noget andet og mere end at styrke de ”personlige kvalifikationer”, såsom
samarbejdsevner, kreativitet, selvstændighed, omstillingsevne m.v.
For almendannelse drejer sig om mennesker med et personligt solidt værdigrundlag
og et helhedspræget livssyn, om myndige mennesker, der kan bære det statsborgerlige
ansvar at være folkestyrets egentlige suveræn. Det almendannede menneske vil ikke
nødvendigvis blot sige, at det vigtigste er at lære nyt, at kunne omstille sig og at kunne
samarbejde. Pågældende vil ikke nødvendigvis samarbejde med hvem som helst om
hvad som helst, eller omstille sig blot for omstillingens eller konkurrencens skyld. Pågældende
vil ikke nødvendigvis sige ja til alt, som den nye gud, ‐ ”udviklingen” eller den
globale konkurrenceevne ‐ kræver, men kan udmærket tænkes at gå på tværs og kræve
sin ret til som borger at være med til at meningssætte hvilken udvikling og hvilken omstilling,
og stille spørgsmålstegn ved den instrumentelle fornufts stadig udbredelse på
bekostning af livsverdenens kommunikative fornuft. Måske endda begynde at kritisere
samfundets og kulturens stigende endimensionale karakter, og komme med politiske
krav om, at udviklingen må ændres.
For mig at se kommer den største og farligste fristelse for dagens højskole fra denne
nye diskurs, der ser højskolens kerneydelse som værende udvikling af nyttige ”personlige
kvalifikationer” for et konkurrencedygtigt erhvervsliv . Hermed forfalder den ”folkelige
oplysning” til ”personlig oplysning” og det almendannende sigte erstattes af en færdighedsorienteret
kompetencegivning med et instrumentelt præg. I så fald er fanden løs.
Reduktionismen har vundet indpas for at give højskolen en ny legitimering med erhvervsmæssig
nytte, og ydre fremmede mål fra det formelle uddannelsessystems formålstænkning
har plantet sig midt i højskolen.