DEN SÃREGNE HÃJSKOLE - Interfolk, Institute for Civil Society

More documents

Recommendations

Info

15. Højskolens særegenhed 165 Det forudsætter, at nettoudgiften for dem, der selv finansierer deres ophold, bliver reduceret. Det kan f.eks. ske ved, at man kunne få ekstra ”SU‐klip” til et højskoleophold.” 15.3 Det nye lovforslag og foreningens udfordringer I højskoleudvalgets rapport fra 1. maj 1999 og forslaget til ny højskolelov fra 16. december 1999 er de to væsentligste punkter, at det almene sigte skal styrkes, og at skolerne skal fremlægge deres værdigrundlag og gennemføre årlige evalueringer af deres virksomhed. Disse ændringer må hilses velkommen. Det styrkede almene sigte kan betyde, at kerneydelsen ‐ den ”folkelige oplysning” eller med et andet udtryk det ”almendannende” sigte ‐ får mere vægt i den fremtidige højskole. Særegenheden overfor det øvrige uddannelsessystem kan blive tydeligere, og det må komme til at præge højskolernes selvforståelse indadtil og deres profilering udadtil. Højskolens eksistensberettigelse kan blive mere klar. Kravet om fremlæggelse af værdigrundlag og evalueringer vil tydeliggøre højskolernes idebårne karakter: at de står for livssyn og holdninger, at de har noget på hjerte. Hermed vil højskolernes indholdsmæssige karakter få en mere fremtrædende plads. Det bliver tydeligere, at der er store forskelle på de livssyn eller de perspektiver på det almene, som de enkelte skoler står for. Den indbyrdes konkurrence om elevernes gunst vil hermed drejes fra ensidige appeller om smarte fagtilbud til forskelle i skolernes almene tilgangsvinkel. Eleverne vil ikke kun vælge efter fagtilbud, men også efter de samfunds‐, menneske‐ og natursyn, som de enkelte skoler står for. Det vil igen befordre, at skolerne begynder at tage livtag om disse holdningsprægede emner, også med hinanden. Den levende grundlagsdebat kan igen få mere rum i højskolekredsen. Nogen kan mene, at kravet om redegørelser for værdigrundlag og årlige evalueringer, betyder et statsligt overgreb på skolernes frihed. Det kan jeg ikke se. Staten vil ikke blande sig i skolernes indholdsmæssige syner og særlige tolkninger af det almene sigte, men blot sikre at der er syner og alment sigte til stede. Den indholdsmæssige frihed antastes ikke, men kun friheden til at være indholds‐ og holdningsløs. En løsagtighed, som den frie markedskonkurrence til stadighed fremelsker, og som staten nu ønsker at sætte begrænsninger for. Den statslige kontrol må ses som et værn mod, at de rå markedskræfter tømmer skolerne for deres ånd og sigte. For uden denne kontrol og sikring af fælles spilleregler kan de enkelte skoler have svært ved at gå mod strømmen. Men forudsætningen for, at staten kan føre et sådant tilsyn og skabe den justits i højskole‐verdenen, som højskolernes forening ikke selv har kunnet sikre, må være, at ministeriets folk udvikler konkrete retningslinjer. Der må fastlægges ”håndtag”, så ministeriet får en reel mulighed for at kontrollere, at mindst halvdelen af undervisningen har et alment sigte, og at mindst halvdelen af tiden bruges på en undervisning, der ikke er snævert færdighedsrettet. Ministeriets tilsyn vil garanteret komme ud i gråzoner og møde hård modstand fra de berørte skoler. Ministeriet kan stå som skurken og højskoleforeningens modstander. Det vil være en trist udvikling. Derfor burde både ministeriet og folkehøjskolernes forening se en fælles interesse i at få dannet et fælles forum, hvor man drøfter og fastlægger retningslinjer for ”kvalitetssikringen” af det almene sigte og rammerne for de årlige evalueringer. Ministeriets folk er selvsagt forpligtet af lovens ånd og
166 sigte, men derfor kan Foreningens rådgivning og aktive medspil godt få en pæn indflydelse på indholdet og linjen i det ministerielle tilsyn. I den sammenhæng kan Foreningens forsøgs‐ og udviklingsarbejde have et særligt ansvar. Der vil for det første blive behov for forsøgsarbejde med at indfri den kommende lovs krav om at styrke det almene sigte: Hvordan kan det almene udfoldes i de særlige fag, så 50 %‐kravet indfries. Der vil for det andet blive behov for at udvikle evalueringsformer, der mere klart kan vurdere, hvorvidt det almene sigte er indfriet. Denne evaluering indebærer nye og ukendte kvalitetssikringsmetoder. For der er tale om en kvalitet, som ingen hidtil har fundet målemetoder i forhold til. Ikke fordi det i princippet skulle være umuligt, men fordi ingen har fundet grund til at forsøge det. Evnen til at ”kvalitetsmåle” og ”kvalitetsudvikle” højskolens særegne kerneydelse, som er dens evne til at fremelske moderne almendannelse, bliver alfa og omega. Det er den, der kan tydeliggøre højskolens unikke karakter overfor omverdenen, og det er den evne, som fremtidens legitimering i høj grad må bygge på, både overfor eleverne, vejledernetværket og den bredere offentlighed. Hvis man kan dokumentere, at åndens bedrifter trives på højskolerne, så er der grund til optimisme. Det kan meget vel blive den dokumentation, der kan åbne for mere retfærdige økonomiske tilskudsbetingelser, ikke mindst at de unge får mulighed for at modtage SU til et højskoleophold. En ret, som de har til alle de andre ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Hvorfor skulle højskolens tilbud ikke have samme bevågenhed fra det offentliges side. Hvis der åbnes op for SU til højskoleeleverne, vil højskolens elevkrise være en saga blot. Folkehøjskolernes forening og ikke mindst dens forsøgs‐ og udviklingsarbejde burde sætte hovedkræfterne ind på at tydeliggøre højskolernes særegne kerneydelse, både overfor de kommende elever og offentligheden. Forsøg i randområder og forsøg på at trænge ind i fremmede rum kan der være gode grunde til, men det først fornødne må dog være at styrke skoleformens eget traditionsrige rum. Det er her, højskolens eksistensberettigelse og langsigtede overlevelsesmulighed ligger. Det er den opgave, som foreningens kræfter bør samles om.
Page 1 and 2:
DEN SÆREGNE HØJSKOLE TRADITION OG
Page 3 and 4:
2 Den særegne højskole. Tradition
Page 5 and 6:
4 9. POLITISK INDGREB - OPTAKT TIL
Page 7 and 8:
6 fra1961, højskoleloven fra 1970,
Page 9 and 10:
8 I. Traditionsbesindelse
Page 11 and 12:
10 gen for Folkehøjskoler var tals
Page 13 and 14:
12 lovteksten samt bemærkningerne
Page 15 and 16:
14 ”Det er imidlertid anerkendt,
Page 17 and 18:
16 Dette har bevirket, at en betyde
Page 19 and 20:
18 Under folketingets 1. behandling
Page 21 and 22:
20 lærere til at lukke sig inde og
Page 23 and 24:
22 ”Der er fare på færde, så v
Page 25 and 26:
24 ne i udvalgsarbejdet omtalt. Og
Page 27 and 28:
26 stedet for som foreslået 15, og
Page 29 and 30:
28 mellem Grundtvigs og oplysningst
Page 31 and 32:
30 Endvidere hævder Ehlers, at 194
Page 33 and 34:
32 Der var således tale om en mege
Page 35 and 36:
34 dette bånd mellem generationern
Page 37 and 38:
36 hensyn til denne fagundervisning
Page 39 and 40:
38 Dette bilag er interessant, ford
Page 41 and 42:
40 3. Højskolen til debat, 1961 Be
Page 43 and 44:
42 ”overfor Novrups ufyldestgøre
Page 45 and 46:
44 Men Wivel fremhæver på linie m
Page 47 and 48:
46 den så er forpligtet at tale ti
Page 49 and 50:
48 Hvad kan vi lære af det Ser vi
Page 51 and 52:
50 ”Efter gennemførelsen af lov
Page 53 and 54:
52 ”højskolen er et hus splidagt
Page 55 and 56:
54 Herefter følger en afgrænsning
Page 57 and 58:
56 engagement. Ungdomsoprøret elle
Page 59 and 60:
58 Dernæst arbejder en række høj
Page 61 and 62:
60 Bevægelsen fra 1942 til 1970 an
Page 63 and 64:
62 have dem. Det må være disse sk
Page 65 and 66:
64 dispositionsret og frie ret til
Page 67 and 68:
66 det store arbejde med at forbedr
Page 69 and 70:
68 5.2 Højskolens fronter En enest
Page 71 and 72:
70 filosofi eller teologi kan klare
Page 73 and 74:
72 ”endnu lider dybt under sine 6
Page 75 and 76:
74 I artiklen omtaler Korsgaard ogs
Page 77 and 78:
76 i posen, så bliver der ikke nog
Page 79 and 80:
78 tekstil, drama, skriveværksted
Page 81 and 82:
80 Det fik igen i starten af 90erne
Page 83 and 84:
82 procentangivelse af omfanget af
Page 85 and 86:
84 forstanderen Ludvig Schrøder ta
Page 87 and 88:
86 Under de særlige bemærkninger
Page 89 and 90:
88 ”Jeg er selv meget tilfreds me
Page 91 and 92:
90 7. Legitimeringskrisens udviklin
Page 93 and 94:
92 lebladet. 5 Det var ganske rigti
Page 95 and 96:
94 Birkholm havde ret i, at en opst
Page 97 and 98:
96 almen. Tre skoler fik henstillin
Page 99 and 100:
98 argumenter for, at det almene si
Page 101 and 102:
100 overleve. Og det uanset om vi s
Page 103 and 104:
102 8. Ny legitimitet ved kompetenc
Page 105 and 106:
104 Modstandernes kritik af at høj
Page 107 and 108:
106 På højskolernes næste årsm
Page 109 and 110:
108 lem af Skælskør Folkehøjskol
Page 111 and 112:
110 På kompetenceprojektets afslut
Page 113 and 114:
112 krav staten skal stille til ind
Page 115 and 116: 114 spørgsmål forud for Folketing
Page 117 and 118: 116 res som vi kender dem. Minister
Page 119 and 120: 118 (..) Frihedstraditionen er ikke
Page 121 and 122: 120 I HB nr. 23, 1999 ønsker redak
Page 123 and 124: 122 II. Idegrundlag og formål
Page 125 and 126: 124 Systemet nedtoner ønskelighede
Page 127 and 128: 126 lesskaber”. For en folkeoplys
Page 129 and 130: 128 sik som sammenspil, korsang og
Page 131 and 132: 130 11. Instrumentel nytte og blød
Page 133 and 134: 132 Samme udvikling kan man følge
Page 135 and 136: 134 der sætter den økonomiske nyt
Page 137 and 138: 136 det var den eneste dagsorden, d
Page 139 and 140: 138 afgørende grænse er, at state
Page 141 and 142: 140 Ove Korsgaard forfølger temaet
Page 143 and 144: 142 tiske omgangsformer, men ikke u
Page 145 and 146: 144 13. Almendannelse De centrale b
Page 147 and 148: 146 stod det rette, også ville gø
Page 149 and 150: 148 der formår at overskue eller m
Page 151 and 152: 150 præsentation for højskolen. E
Page 153 and 154: 152 kan ikke kanonisere en bestemt
Page 155 and 156: 154 Den første variant, der udvikl
Page 157 and 158: 156 14.3 Kvalificering til meningsf
Page 159 and 160: 158 glider ind og dækker over sund
Page 161 and 162: 160 Det skal ikke beklages, at erhv
Page 163 and 164: 162 • At højskolen er en fri sko
Page 165: 164 ver ikke skabt som kompetente m
Page 169 and 170: 168 Blandt hovedsvarene var det vig
Page 171 and 172: 170 U 27% U 26% U 25% U 20% U 20% U
Page 173 and 174: 172 Der tegnes her samme hovedmøns
Page 175 and 176: 174 Vi ser igen det samme mønster
Page 177 and 178: 176 Den vilje til selvkritik præge
Page 179 and 180: 178 Befolkningen vurderer, at dagen
Page 181: 180
show all

DEN SÃREGNE HÃJSKOLE - Interfolk, Institute for Civil Society

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?

DEN SÃREGNE HÃJSKOLE - Interfolk, Institute for Civil Society