DEN SÆREGNE HØJSKOLE - Interfolk, Institute for Civil Society

5. Mellemspil før 1993-loven 67
5. Mellemspil før 1993-loven
5.1 Udredningen
FFDs udgivelse Udredning om folkehøjskolens udvikling og vilkår, 1970­198,
1 der blev udgivet som optakt til debatten om lovrevisionen, fremhævede, at der var behov
for en præcisering af den daværende lovs formålsparagraf. Det ”almendannende”
hovedsigte” så man gerne erstattet med ord, der i højere grad hørte hjemme i højskolens
tradition, såsom ”livsoplysning eller folkelig oplysning”.
Begrebet ”almendannelse” afvises med den prosaiske grund, at det ikke er særligt
dækkende for de mange nye højskolers kursustilbud, der er domineret af kropslig udfoldelse,
praktisk aktiviteter, kreativitet m.m. Man ville gerne finde et udtryk, som i højere
grad svarede til de faktiske forhold i stedet for en ideel grundtvigsk tradition. I stedet for
at spørge efter, hvordan det almendannende sigte kan indgå i disse fag, så foretrækker
man at få fjernet sigtet.
Der gives også en mere principiel begrundelse. Man fremhæver, at højskolernes ”folkelige
oplysning” adskiller sig fra den ”folkeoplysning”, der bedrives i aftenskolerne og
andre voksenuddannelsestilbud, og som mere er præget af uddannelse, rettet mod ny
viden, indhentning af uddannelsesmæssigt efterslæb, mulighed for at få forbedret erhvervskompetencen.
Højskolernes ”folkelige oplysning” er derimod rettet mod dannelse,
at information bliver til erkendelse, at viden fører til personlig udvikling, at kompetence
drejer sig om at blive ”kompetent” som menneske, og ikke som studerende, arbejder eller
funktionær. Højskolernes oplysning skal kaste lys over fælles livsvilkår og de historiske
og sociale sammenhænge, man er indfældet i, og den livsoplysning er lige nødvendig
for lærd og lægmand.
Et bedre uddannelsesniveau i samfundet som helhed vil blot gøre det eksistentielle og
folkelige perspektiv, som højskolen skal styrke, endnu mere tydelig. Man bliver ikke mere
livsklog af mere viden, og uddannelse skaber i sig selv intet folkeligt fællesskab. Udredningsudvalget
er enigt i, at voksenuddannelse og livslang læring og alle typer folkeoplysning
vil vokse stærkt i de kommende år. En udvikling, der kan få stor betydning for
højskolerne, men det kan ikke blive hovedsagen at knytte an til de tendenser, hvis man
stadig ønsker at vedkende sig den grundtvigske tradition for oplysning.
Det var klar og opløftende tale. Men som tidligere nævnt var Udredningsudvalgets
begrundelser for at erstatte ”almendannelse” med ”livsoplysning/folkelig oplysning/
folkelig livsoplysning” tvivlsomme. Trods dette må man sige, at Udredningsudvalget lagde
op til en styrkelse af Højskolens særegne ånd og sigte. Men i sidste ende fik støvets
folk i foreningen nok det største ord at sige i forhold til udfærdigelsen af den nye 1993‐
lov, hvilket nærmere belyses i gennemgangen af 1993‐loven i næste kapitel. Aserne ville
det gode, men de indre jætter sikrede det onde.
1 Udredning om folkehøjskolens udvikling og vilkår, 1970­1987. FFD marts 1987, skrevet af det nedsatte udredningsudvalg
med Niels Højlund som formand. Se også Ebbe Lundgaard (red.): Folkehøjskolen 1970­1990,
udvikling og vilkår. FFD 1991. Bogen er en ajourført udgave af den gamle ”Udredning”