DEN SÆREGNE HØJSKOLE - Interfolk, Institute for Civil Society

6. Højskoleloven 1993 85
lov til at udvikle sig under størst mulig selvstændighed i forhold til det offentlige. Der er
ingen ambitioner om at indpasse højskolen i den målrettede voksenundervisning. Højskolen
respekteres som en selvgyldig skoleform.”
6.3 Lovforslaget med bemærkninger
Formålsparagraffen i den nuværende højskolelov fra december 1993 nævner i § 1, stk. 1,
at folkehøjskoler ”tilbyder undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er folkelig
oplysning. Undervisningen er af almendannende karakter”. I § 1, stk. 2 nævnes, at ”enkelte
fag eller faggrupper kan have en fremtrædende plads”. 5
En vigtig kilde til tolkning af loven fremgår af bemærkningerne til lovforslaget af 21.
april 1993. Under de almindelige bemærkninger nævnes under punkt 2, at et udvalg nedsat
af Foreningen for Folkehøjskoler udarbejdede – bl.a. på baggrund af erfaringerne
med det af Folketinget i 1984 vedtagne 10‐punktsprogram for voksenundervisning og
folkeoplysning – en udredning med indstillinger til den kommende lovændring. 6 Denne
udredning
”gav udtryk for, at formålsbestemmelsen bør tydeliggøre højskolebegrebet i sin historiske
tradition, og at begreber som livsoplysning eller folkelig oplysning understreger det personlige,
eksistentielle perspektiv og den samfundsmæssige demokratiske forpligtigelse i
højskolens arbejde. Derved markeres forbindelsen mellem folkelig oplysning og folkestyret
som en central funktion for højskolen”
Under de almindelige bemærkninger omtales lovforslagets væsentligste punkter, og det
første er formålsbestemmelserne.
”Lovforslaget indeholder en fælles bestemmelse om hovedsigtet for skolernes kurser, og
folkelig oplysning er valgt som definition af dette hovedsigte. [§ 1].
”Folkelig oplysning” afløser højskolelovens ”almendannende undervisning” som definition
af kursernes hovedsigte, fordi det udtrykker den tradition, der skal fastholdes og
udbygges: Oplysning om de folkelige fællesskaber, tolkning af tilværelsen og meningen
med livet. ”Folkelig oplysning” er et begreb, som er almindeligt brugt på skolerne og i de
vidt forskellige kredse m.v., der står bag skolerne.
”Almendannende undervisning” er opretholdt som hovedreglen for undervisningen.
Enkelte fag eller faggrupper kan have en fremtrædende plads i undervisningen, men aldrig
på bekostning af det almene”
Under de særlige bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser ‐ nævnes i forhold
til § 1, om den nye formålsparagraf:
”Bestemmelsen indeholder de overordnede formål for folkehøjskoler (..) ”folkelig oplysning”
er valgt som kursernes hovedsigte (..). Højskolelovens (af 1970, HJV) ”almendannende
undervisning” er ikke en relevant definition af hovedsigtet, men opretholdt som
hovedvægten i undervisningen. Et ophold på en fri kostskole er mere end undervisning.
Det understreges af ”samvær” i overensstemmelse med skolernes tradition for kostskoleophold”.
5 Bekendtgørelse af lov om folkehøjskoler m.m., nr. 1191 af 23. december 1993, 1. kapitel om ”formål og
virksomhed”, § 1.
6 ”Udredning om folkehøjskolens udvikling og vilkår 1970‐1987 (red. Niels Højlund), FFD marts 1987