DEN SÆREGNE HØJSKOLE - Interfolk, Institute for Civil Society

50
”Efter gennemførelsen af lov om statsstøtte til visse private skoler og af de nye tjenestemandslove
har det været nødvendigt at foretage en almindelig gennemgang af reglerne i
de enkelte love, bl.a. med henblik på den fornødne tilpasning af lærernes aflønning til nye
lønsystem for de offentligt ansatte lærere. Ved denne gennemgang – i lyset af de fælles
tilskudsregler – trådt særligt tydeligt frem, at de her omtalte skoleformer: folkehøjskoler,
landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler – trods deres forskelligartede formål
– dog hvad de ydre rammer angår, er så nært beslægtede, at det forekommer både naturligt
og praktisk at samle også de øvrige regler i en fælles lov.” 5
På generalforsamlingen for Foreningen for Højskoler og Landbrugsskoler i okt. 1969 i
Helsingør aflagde formanden Finn Brandt‐Petersen beretning. Han advarede bl.a. imod
det planlagte lovfællesskab mellem højskoler, landbrugsskoler, efterskoler og husholdningsskoler:
”Den alvorligste bekymring må gælde, at det ønske om mest mulig ensartethed, som er
uundgåeligt under udarbejdelsen af en fælles lov, vil føre til en lov, som ikke i tilstrækkelig
grad kan tilgodese de enkelte skoleformers særlige forhold, hvilket vil være en ulykke
for alle parter. For højskolernes vedkommende understreges dette af, at de øvrige skoleformer
i stigende grad er blevet et led i det samlede undervisnings‐ og uddannelsessystem;
husholdningsskolerne og. (..). landbrugsskolerne som faguddannelsesskoler og efterskolerne
som parallelmulighed til folkeskolens 8., 9. og 10. klasse” 6
Samme bekymring prægede protesten fra 37 højskoler mod planerne om et lovfællesskab.
”Det forekommer os forkert, at man med den påtænkte lovgivning agter at slå skoleformer
sammen, som intet har til fælles ud over en tilskudsordning” 7
4.1 Debatten i højskolebladet op til lovforslaget
I 1969 var der en mindre debat om tilskudsloven og om lærerrådets status på højskolen.
Tidens demokratiseringskrav ramte også den dengang nok så patriarkalsk organiserede
højskole. Men i denne rapports sammenhæng var det mest spændende den mere principielle
debat om højskolens placering i uddannelsesbilledet, der kom i gang som optakt til
den forventede lovrevision.
Studenteroprøret var endnu ikke slået igennem i højskolen, og debatten om identitet
og placering var fortsat præget af modsætninger mellem det almene og det fagligt erhvervsrettede
sigte. Skulle højskolen finde nye opgaver og fornyet eksistensberettigelse
ved at udvide den faglige rettighedsgivende undervisning, eller skulle den fortsat arbejde
på traditionens vilkår som en almendannende og erhvervsmæssigt set ikkekompetencegivende
skole.
Det ville de fleste vel helst, men omvendt var man bange for at miste elevgrundlaget.
Ifølge FFDs Udredning om folkehøjskolens udvikling og vilkår 1970­1987 blev det
5 Bemærkninger til lovforslag nr. 121, forslag til lov om folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler
og efterskoler, fremsat den 22. januar 1970 af undervisningsministeren., s. 1.
6 Finn Brandt‐Pedersen: ”Formandens beretning”, Højskolebladet nr. 43, 1969
7 Højskolebladet nr. 43, 1969