DEN SÃREGNE HÃJSKOLE - Interfolk, Institute for Civil Society

More documents

Recommendations

Info

7. Legitimeringskrisen 1993-97 101 ”Logikken er markedspladsens basallogik og mindste fællesnævner: Eleverne har betalt for at komme på højskole, derfor skal de også have noget for pengene. Og jeg fristes til at sige, at det er tæt på, at oplysningsprojektet er blevet det, som Marx mistænkte det for at være: nemlig kapitalens nebengesjæft.”
102 8. Ny legitimitet ved kompetenceprojektet Højskolen har således siden midten af 90erne været præget af en indre splittelse i dens søgen efter ”anvendelighed”. Enten ved at fastholde og styrke den traditionelle opgave, eller ved at få en ny placering i et tættere samarbejde med det formelt kompetencegivende uddannelsessystem og erhvervslivet om at tilbyde ”bløde kompetencer”. Denne splittelse mellem højskolens aser og jætter præger stadig højskolens dagsorden. 8.1 Fuu-debatten i 1994-95 Debatten i 1994‐95 i højskolekredsen om Den Frie Ungdomsuddannelse (fuu) var i høj grad en debat om højskolens identitet. Den gennemspillede på mange måder de gamle fronter mellem højskolens aser og jætter, og som i de fleste borgerkrige er der ingen entydige skurke eller helte. Der kom gode argumenter fra begge sider, både konkret i forhold til fuu, men også bredere omkring højskolens opgaver eller kerneydelse. Kort tid efter ”rødkløverregeringens” tiltræden i 1993 kom Ole Vig Jensen med en programerklæring i en kronik i Politiken om uddannelse til alle unge. 1 Baggrunden var den daværende store gruppe af unge – ca. 25 % eller ca. 12.000 af hver årgang – der ikke havde eller var i gang med at få en kompetencegivende uddannelse, enten fordi de var skoletrætte, ikke passede ind i de bogligt orienterede uddannelsestilbud eller havde valgt at få et ufaglært arbejde. Denne restgruppe skulle så hjælpes tilbage på skolebænken gennem fuu. En høringsrunde fulgte i foråret 1993 og udmundede i en konference i august 1993. Debatten begyndte at rulle ikke mindst i Højskolebladet 2 i efteråret 1993 og frem til foråret 1995. Ole Vig Jensen havde travlt med den nye lov. Den skulle fremsættes og vedtages inden sommerferien 1994. FFD’s bestyrelse udformede den 11. marts 1994 et overvejende positivt høringssvar. 3 Men efter et medlemsmøde i starten af maj 1994 fremlagde bestyrelsen et revideret oplæg til forelæggelse til Folketingets uddannelsesudvalg den 10. maj 1994. 4 Allerede den 26. maj 1994 vedtog Folketinget så loven om Den Frie Ungdomsuddannelse med virkning fra 1. januar 1995. Debatten blandt højskolefolk nåede således først rigtig at komme i gang efter lovens vedtagelse. Kjell Rodin, konsulent ved FFD udgav i oktober 1994 en rapport, 5 hvor der indgik interviews med modstandere, tilhængere og tvivlere. Modstanderne, der påtog sig asernes rolle, var markant repræsenteret ved forstanderne Morten Kvist, Askov; Jørgen Carlsen, Testrup; Lone Olsen, Thy; Kurt V. Andersen, Båring; Jens Bonderup, Ry; Torben Jørgensen, Ryslinge; Laurits Kjær Nielsen, Rønshoved. Tilhængerne eller jætterne var bl.a. repræsenteret ved forstanderne Frederik Christensen, Kerteminde; Lars Davidsen, Ærø; Lasse Rathnov, Vallekilde; Jakob Erle, Borups, 1 Kronik i Politiken den 21. februar 1993 2 Se især Højskolebladet nr. 26, 37 og 39 årgang 1993 og nr. 2, 9, 10, 12, 15/16, 20, 22, 24 og 27 årgang 1994 og nr. 11 og 13 årgang 1995. 3 Refereret i Højskolebladet nr. 10, 1994 4 Refereret i Højskolebladet nr. 12, 1994 5 Kjell Rodin: ”Folkehøjskolens anliggende i vor tid”, FFD oktober 1994
Page 1 and 2:
DEN SÆREGNE HØJSKOLE TRADITION OG
Page 3 and 4:
2 Den særegne højskole. Tradition
Page 5 and 6:
4 9. POLITISK INDGREB - OPTAKT TIL
Page 7 and 8:
6 fra1961, højskoleloven fra 1970,
Page 9 and 10:
8 I. Traditionsbesindelse
Page 11 and 12:
10 gen for Folkehøjskoler var tals
Page 13 and 14:
12 lovteksten samt bemærkningerne
Page 15 and 16:
14 ”Det er imidlertid anerkendt,
Page 17 and 18:
16 Dette har bevirket, at en betyde
Page 19 and 20:
18 Under folketingets 1. behandling
Page 21 and 22:
20 lærere til at lukke sig inde og
Page 23 and 24:
22 ”Der er fare på færde, så v
Page 25 and 26:
24 ne i udvalgsarbejdet omtalt. Og
Page 27 and 28:
26 stedet for som foreslået 15, og
Page 29 and 30:
28 mellem Grundtvigs og oplysningst
Page 31 and 32:
30 Endvidere hævder Ehlers, at 194
Page 33 and 34:
32 Der var således tale om en mege
Page 35 and 36:
34 dette bånd mellem generationern
Page 37 and 38:
36 hensyn til denne fagundervisning
Page 39 and 40:
38 Dette bilag er interessant, ford
Page 41 and 42:
40 3. Højskolen til debat, 1961 Be
Page 43 and 44:
42 ”overfor Novrups ufyldestgøre
Page 45 and 46:
44 Men Wivel fremhæver på linie m
Page 47 and 48:
46 den så er forpligtet at tale ti
Page 49 and 50:
48 Hvad kan vi lære af det Ser vi
Page 51 and 52: 50 ”Efter gennemførelsen af lov
Page 53 and 54: 52 ”højskolen er et hus splidagt
Page 55 and 56: 54 Herefter følger en afgrænsning
Page 57 and 58: 56 engagement. Ungdomsoprøret elle
Page 59 and 60: 58 Dernæst arbejder en række høj
Page 61 and 62: 60 Bevægelsen fra 1942 til 1970 an
Page 63 and 64: 62 have dem. Det må være disse sk
Page 65 and 66: 64 dispositionsret og frie ret til
Page 67 and 68: 66 det store arbejde med at forbedr
Page 69 and 70: 68 5.2 Højskolens fronter En enest
Page 71 and 72: 70 filosofi eller teologi kan klare
Page 73 and 74: 72 ”endnu lider dybt under sine 6
Page 75 and 76: 74 I artiklen omtaler Korsgaard ogs
Page 77 and 78: 76 i posen, så bliver der ikke nog
Page 79 and 80: 78 tekstil, drama, skriveværksted
Page 81 and 82: 80 Det fik igen i starten af 90erne
Page 83 and 84: 82 procentangivelse af omfanget af
Page 85 and 86: 84 forstanderen Ludvig Schrøder ta
Page 87 and 88: 86 Under de særlige bemærkninger
Page 89 and 90: 88 ”Jeg er selv meget tilfreds me
Page 91 and 92: 90 7. Legitimeringskrisens udviklin
Page 93 and 94: 92 lebladet. 5 Det var ganske rigti
Page 95 and 96: 94 Birkholm havde ret i, at en opst
Page 97 and 98: 96 almen. Tre skoler fik henstillin
Page 99 and 100: 98 argumenter for, at det almene si
Page 101: 100 overleve. Og det uanset om vi s
Page 105 and 106: 104 Modstandernes kritik af at høj
Page 107 and 108: 106 På højskolernes næste årsm
Page 109 and 110: 108 lem af Skælskør Folkehøjskol
Page 111 and 112: 110 På kompetenceprojektets afslut
Page 113 and 114: 112 krav staten skal stille til ind
Page 115 and 116: 114 spørgsmål forud for Folketing
Page 117 and 118: 116 res som vi kender dem. Minister
Page 119 and 120: 118 (..) Frihedstraditionen er ikke
Page 121 and 122: 120 I HB nr. 23, 1999 ønsker redak
Page 123 and 124: 122 II. Idegrundlag og formål
Page 125 and 126: 124 Systemet nedtoner ønskelighede
Page 127 and 128: 126 lesskaber”. For en folkeoplys
Page 129 and 130: 128 sik som sammenspil, korsang og
Page 131 and 132: 130 11. Instrumentel nytte og blød
Page 133 and 134: 132 Samme udvikling kan man følge
Page 135 and 136: 134 der sætter den økonomiske nyt
Page 137 and 138: 136 det var den eneste dagsorden, d
Page 139 and 140: 138 afgørende grænse er, at state
Page 141 and 142: 140 Ove Korsgaard forfølger temaet
Page 143 and 144: 142 tiske omgangsformer, men ikke u
Page 145 and 146: 144 13. Almendannelse De centrale b
Page 147 and 148: 146 stod det rette, også ville gø
Page 149 and 150: 148 der formår at overskue eller m
Page 151 and 152: 150 præsentation for højskolen. E
Page 153 and 154:
152 kan ikke kanonisere en bestemt
Page 155 and 156:
154 Den første variant, der udvikl
Page 157 and 158:
156 14.3 Kvalificering til meningsf
Page 159 and 160:
158 glider ind og dækker over sund
Page 161 and 162:
160 Det skal ikke beklages, at erhv
Page 163 and 164:
162 • At højskolen er en fri sko
Page 165 and 166:
164 ver ikke skabt som kompetente m
Page 167 and 168:
166 sigte, men derfor kan Foreninge
Page 169 and 170:
168 Blandt hovedsvarene var det vig
Page 171 and 172:
170 U 27% U 26% U 25% U 20% U 20% U
Page 173 and 174:
172 Der tegnes her samme hovedmøns
Page 175 and 176:
174 Vi ser igen det samme mønster
Page 177 and 178:
176 Den vilje til selvkritik præge
Page 179 and 180:
178 Befolkningen vurderer, at dagen
Page 181:
180
show all

DEN SÃREGNE HÃJSKOLE - Interfolk, Institute for Civil Society

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?

DEN SÃREGNE HÃJSKOLE - Interfolk, Institute for Civil Society