DEN SÆREGNE HØJSKOLE - Interfolk, Institute for Civil Society

9. Optakt til lovrevision, 1993-99 111
9. Politisk indgreb – optakt til lovrevision
Mens store dele af højskoleverdenen søgte nye veje i retning af det formelle uddannelsessystem
for at finde opgaver og legitimitet, søgte folkestyrets repræsentanter at fastholde
højskolerne på deres tradition og idebårne sigte og ånd. Men det må fremhæves, at
Bestyrelsen for FFD denne gang viste sig som tro aser i forarbejdet til lovrevisionen.
9.1 Skærpede holdninger hos politikerne
Efter 1993‐lovens vedtagelse kom undervisningsminister Ole Vig Jensen på højskolernes
årsmøde i august 1993 på Ryslinge Højskole bl.a. med den tidligere citerede profeti:
”Det vil fortsat være en debat værd at afgrænse, hvordan hovedsigtet nås (..). Vi vil også i
fremtiden skulle føre en intens og til tider skarp debat om grænserne for den almendannende
undervisning.”
1
På højskolernes 150 års jubilæumsfest på Rødding Højskole i november 1994 gentog
undervisningsministeren Ole Vig Jensen sin formaning om ikke at glemme det almene til
fordel for det faglige.
”Jeg vil ønske for Rødding Højskole og hele højskolebevægelsen, at det må være sådan, at
det levende ord og samtalen må være en vigtig og oplivende del af højskolernes dagligdag.
I denne sammenhæng er undervisningen et væsentligt omdrejningspunkt for samtalen.
Den lange skolegang i dag har bevirket, at elevernes behov for elementære kundskaber
er blevet mindre og at kreative, kunstneriske og kropslige fag og emner har fået større
betydning. Mange skoler signalerer det også med en mere snæver faglig profil i valg af
skolenavn. På den måde kan elevernes få en klarere fornemmelse af samtalens udgangspunkt.
Jeg vil ønske for højskolerne, at det kan lykkes for dem, der siger, at højskolernes vej
går fra det faglige til det almene. Men jeg vil fastslå, at højskolerne aldrig må blive fagskoler,
hvor et fag eller en fagkreds bliver målet. Fagene skal altid – i den større sammenhæng
– være midlet for den idebårne samtale.
Samtalens hovedopgave må altid dreje sig om, hvad der giver livet mening og betydning.
På dette område er ingen af os specialister på andres vegne. Det er kendetegnede for
den folkelige højskole, at den er et mødested, hvor vi i fællesskab kan tale sammen –
jævnt og muntert – om de store livsspørgsmål uden at være sikre på, at vi også finder svarene.”
2
På højskolernes årsmøde, august 1995 på Gymnastikhøjskolen ved Viborg fyldte ”Tvindsagen”
meget i Ole Vig Jensens tale, men sommerens debat om de korte kurser fik også
nogle principielle formaninger frem om lovens hovedsigte.
”I (1993‐loven) er fastlagt de meget vide rammer, som skolerne skal holde sig indenfor,
hvis de ønsker at få del i de statslige midler. Rammer som giver muligheder, men som også
forpligter (..). Sommerens debat om de korte kurser drejer sig – enkelt sagt – om, hvilke
1 Ole Vig Jensen: ”Undervisningsministerens tale ved højskolernes årsmøde”, Højskolebladet nr. 26, 1993
2 Ole Vig Jensen: ”Samtalen, sangen og samværet”, Højskolebladet nr. 36‐37, 1994