DEN SÃREGNE HÃJSKOLE - Interfolk, Institute for Civil Society

More documents

Recommendations

Info

1 Hans Jørgen Vodsgaard Den særegne højskole. Tradition og idegrundlag Interfolks Forlag
2 Den særegne højskole. Tradition og idegrundlag © Hans Jørgen Vodsgaard og Folkehøjskolernes Forening i Danmark Bogen kan citeres med kildeangivelse. Udgiver: Interfolks Forlag Layout: Signe Thur og Interfolks Forlag Tryk: HUSET, Aarhus. ISBN 978‐87‐992776‐6‐7 2. udgave, 2011 1. udgaven blev udgivet af Folkehøjskolernes Forening i Danmark, januar 2000 Bogen kan bestilles ved henvendelse til Interfolks Forlag Skovgade 25, DK‐5500 Middelfart Telefon: (+45) 51 300 320 E‐mail: info@interfolk.dk Web: www.interfolk.dk
Page 1: DEN SÆREGNE HØJSKOLE TRADITION OG
Page 5 and 6: 4 9. POLITISK INDGREB - OPTAKT TIL
Page 7 and 8: 6 fra1961, højskoleloven fra 1970,
Page 9 and 10: 8 I. Traditionsbesindelse
Page 11 and 12: 10 gen for Folkehøjskoler var tals
Page 13 and 14: 12 lovteksten samt bemærkningerne
Page 15 and 16: 14 ”Det er imidlertid anerkendt,
Page 17 and 18: 16 Dette har bevirket, at en betyde
Page 19 and 20: 18 Under folketingets 1. behandling
Page 21 and 22: 20 lærere til at lukke sig inde og
Page 23 and 24: 22 ”Der er fare på færde, så v
Page 25 and 26: 24 ne i udvalgsarbejdet omtalt. Og
Page 27 and 28: 26 stedet for som foreslået 15, og
Page 29 and 30: 28 mellem Grundtvigs og oplysningst
Page 31 and 32: 30 Endvidere hævder Ehlers, at 194
Page 33 and 34: 32 Der var således tale om en mege
Page 35 and 36: 34 dette bånd mellem generationern
Page 37 and 38: 36 hensyn til denne fagundervisning
Page 39 and 40: 38 Dette bilag er interessant, ford
Page 41 and 42: 40 3. Højskolen til debat, 1961 Be
Page 43 and 44: 42 ”overfor Novrups ufyldestgøre
Page 45 and 46: 44 Men Wivel fremhæver på linie m
Page 47 and 48: 46 den så er forpligtet at tale ti
Page 49 and 50: 48 Hvad kan vi lære af det Ser vi
Page 51 and 52: 50 ”Efter gennemførelsen af lov
Page 53 and 54:
52 ”højskolen er et hus splidagt
Page 55 and 56:
54 Herefter følger en afgrænsning
Page 57 and 58:
56 engagement. Ungdomsoprøret elle
Page 59 and 60:
58 Dernæst arbejder en række høj
Page 61 and 62:
60 Bevægelsen fra 1942 til 1970 an
Page 63 and 64:
62 have dem. Det må være disse sk
Page 65 and 66:
64 dispositionsret og frie ret til
Page 67 and 68:
66 det store arbejde med at forbedr
Page 69 and 70:
68 5.2 Højskolens fronter En enest
Page 71 and 72:
70 filosofi eller teologi kan klare
Page 73 and 74:
72 ”endnu lider dybt under sine 6
Page 75 and 76:
74 I artiklen omtaler Korsgaard ogs
Page 77 and 78:
76 i posen, så bliver der ikke nog
Page 79 and 80:
78 tekstil, drama, skriveværksted
Page 81 and 82:
80 Det fik igen i starten af 90erne
Page 83 and 84:
82 procentangivelse af omfanget af
Page 85 and 86:
84 forstanderen Ludvig Schrøder ta
Page 87 and 88:
86 Under de særlige bemærkninger
Page 89 and 90:
88 ”Jeg er selv meget tilfreds me
Page 91 and 92:
90 7. Legitimeringskrisens udviklin
Page 93 and 94:
92 lebladet. 5 Det var ganske rigti
Page 95 and 96:
94 Birkholm havde ret i, at en opst
Page 97 and 98:
96 almen. Tre skoler fik henstillin
Page 99 and 100:
98 argumenter for, at det almene si
Page 101 and 102:
100 overleve. Og det uanset om vi s
Page 103 and 104:
102 8. Ny legitimitet ved kompetenc
Page 105 and 106:
104 Modstandernes kritik af at høj
Page 107 and 108:
106 På højskolernes næste årsm
Page 109 and 110:
108 lem af Skælskør Folkehøjskol
Page 111 and 112:
110 På kompetenceprojektets afslut
Page 113 and 114:
112 krav staten skal stille til ind
Page 115 and 116:
114 spørgsmål forud for Folketing
Page 117 and 118:
116 res som vi kender dem. Minister
Page 119 and 120:
118 (..) Frihedstraditionen er ikke
Page 121 and 122:
120 I HB nr. 23, 1999 ønsker redak
Page 123 and 124:
122 II. Idegrundlag og formål
Page 125 and 126:
124 Systemet nedtoner ønskelighede
Page 127 and 128:
126 lesskaber”. For en folkeoplys
Page 129 and 130:
128 sik som sammenspil, korsang og
Page 131 and 132:
130 11. Instrumentel nytte og blød
Page 133 and 134:
132 Samme udvikling kan man følge
Page 135 and 136:
134 der sætter den økonomiske nyt
Page 137 and 138:
136 det var den eneste dagsorden, d
Page 139 and 140:
138 afgørende grænse er, at state
Page 141 and 142:
140 Ove Korsgaard forfølger temaet
Page 143 and 144:
142 tiske omgangsformer, men ikke u
Page 145 and 146:
144 13. Almendannelse De centrale b
Page 147 and 148:
146 stod det rette, også ville gø
Page 149 and 150:
148 der formår at overskue eller m
Page 151 and 152:
150 præsentation for højskolen. E
Page 153 and 154:
152 kan ikke kanonisere en bestemt
Page 155 and 156:
154 Den første variant, der udvikl
Page 157 and 158:
156 14.3 Kvalificering til meningsf
Page 159 and 160:
158 glider ind og dækker over sund
Page 161 and 162:
160 Det skal ikke beklages, at erhv
Page 163 and 164:
162 • At højskolen er en fri sko
Page 165 and 166:
164 ver ikke skabt som kompetente m
Page 167 and 168:
166 sigte, men derfor kan Foreninge
Page 169 and 170:
168 Blandt hovedsvarene var det vig
Page 171 and 172:
170 U 27% U 26% U 25% U 20% U 20% U
Page 173 and 174:
172 Der tegnes her samme hovedmøns
Page 175 and 176:
174 Vi ser igen det samme mønster
Page 177 and 178:
176 Den vilje til selvkritik præge
Page 179 and 180:
178 Befolkningen vurderer, at dagen
Page 181:
180
show all

DEN SÃREGNE HÃJSKOLE - Interfolk, Institute for Civil Society

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?

DEN SÃREGNE HÃJSKOLE - Interfolk, Institute for Civil Society