DEN SÆREGNE HØJSKOLE - Interfolk, Institute for Civil Society

102
8. Ny legitimitet ved kompetenceprojektet
Højskolen har således siden midten af 90erne været præget af en indre splittelse i dens
søgen efter ”anvendelighed”. Enten ved at fastholde og styrke den traditionelle opgave,
eller ved at få en ny placering i et tættere samarbejde med det formelt kompetencegivende
uddannelsessystem og erhvervslivet om at tilbyde ”bløde kompetencer”. Denne
splittelse mellem højskolens aser og jætter præger stadig højskolens dagsorden.
8.1 Fuu-debatten i 1994-95
Debatten i 1994‐95 i højskolekredsen om Den Frie Ungdomsuddannelse (fuu) var i høj
grad en debat om højskolens identitet. Den gennemspillede på mange måder de gamle
fronter mellem højskolens aser og jætter, og som i de fleste borgerkrige er der ingen entydige
skurke eller helte. Der kom gode argumenter fra begge sider, både konkret i forhold
til fuu, men også bredere omkring højskolens opgaver eller kerneydelse.
Kort tid efter ”rødkløverregeringens” tiltræden i 1993 kom Ole Vig Jensen med en
programerklæring i en kronik i Politiken om uddannelse til alle unge.
1 Baggrunden var den daværende store gruppe af unge – ca. 25 % eller ca. 12.000 af
hver årgang – der ikke havde eller var i gang med at få en kompetencegivende uddannelse,
enten fordi de var skoletrætte, ikke passede ind i de bogligt orienterede uddannelsestilbud
eller havde valgt at få et ufaglært arbejde. Denne restgruppe skulle så hjælpes tilbage
på skolebænken gennem fuu. En høringsrunde fulgte i foråret 1993 og udmundede
i en konference i august 1993. Debatten begyndte at rulle ikke mindst i Højskolebladet 2 i
efteråret 1993 og frem til foråret 1995.
Ole Vig Jensen havde travlt med den nye lov. Den skulle fremsættes og vedtages inden
sommerferien 1994. FFD’s bestyrelse udformede den 11. marts 1994 et overvejende positivt
høringssvar. 3 Men efter et medlemsmøde i starten af maj 1994 fremlagde bestyrelsen
et revideret oplæg til forelæggelse til Folketingets uddannelsesudvalg den 10. maj
1994. 4 Allerede den 26. maj 1994 vedtog Folketinget så loven om Den Frie Ungdomsuddannelse
med virkning fra 1. januar 1995. Debatten blandt højskolefolk nåede således
først rigtig at komme i gang efter lovens vedtagelse. Kjell Rodin, konsulent ved FFD udgav
i oktober 1994 en rapport, 5 hvor der indgik interviews med modstandere, tilhængere
og tvivlere.
Modstanderne, der påtog sig asernes rolle, var markant repræsenteret ved forstanderne
Morten Kvist, Askov; Jørgen Carlsen, Testrup; Lone Olsen, Thy; Kurt V. Andersen,
Båring; Jens Bonderup, Ry; Torben Jørgensen, Ryslinge; Laurits Kjær Nielsen, Rønshoved.
Tilhængerne eller jætterne var bl.a. repræsenteret ved forstanderne Frederik Christensen,
Kerteminde; Lars Davidsen, Ærø; Lasse Rathnov, Vallekilde; Jakob Erle, Borups,
1 Kronik i Politiken den 21. februar 1993
2 Se især Højskolebladet nr. 26, 37 og 39 årgang 1993 og nr. 2, 9, 10, 12, 15/16, 20, 22, 24 og 27 årgang 1994
og nr. 11 og 13 årgang 1995.
3 Refereret i Højskolebladet nr. 10, 1994
4 Refereret i Højskolebladet nr. 12, 1994
5 Kjell Rodin: ”Folkehøjskolens anliggende i vor tid”, FFD oktober 1994