DEN SÃREGNE HÃJSKOLE - Interfolk, Institute for Civil Society

More documents

Recommendations

Info

11. Instrumentel fornuft og bløde kompetencer 135 Fra starten af 90erne var højskolerne i udtalt grad præget af anfægtelser om deres virksomhed. De sidste årtiers gennemslag for den ”personlige oplysning”, hvor kvalificering til en meningsfuld fritid var i højsædet, gav indre identitetsproblemer: Levede højskolen op til traditionens selvforståelse, den idebårne folkelige oplysning, det almendannende sigte? Selvransagelsen kom bl.a. til udtryk i debatten om den nye højskolelov fra 1993, ligesom loven angav en mindre styrkelse af højskolens almene sigte. (se tidligere hovedsnit I, kapitel 7.5) Midt i 90erne blev Højskolen samtidig i stigende grad angrebet i offentligheden og af politikerne for ikke at leve op til sit formål, den folkelige oplysning. Det angreb fik mæle samtidig med at de samfundsøkonomiske konjunkturer vendte, ledigheden faldt og fritids‐samfundet forsvandt fra dagsordenen. Nu begyndte der at blive mangel på unge veluddannede til det nye postindustrielle erhvervsliv. Alfa og omega i den social‐ og uddannelsespolitiske debat var at få alle unge i gang med en nyttig erhvervsrettet uddannelse. Højskolens rolle som ”varmestue” for henviste elever mistede betydning og status. Den var ikke længere fredet: Enten måtte den sikre folkelig oplysning, eller også måtte den blive mere nyttig. Samtidig talte det nye vidensprægede erhvervsliv i stigende grad om behovet for medarbejdere med ”bløde kvalifikationer”, og indenfor organisations‐ og managementteori blev det nye mantra: Human capital, teambuilding, human ressource management, den lærende organisation, værdibaseret ledelse, kvalitetsudvikling via kulturstyring og selvstyrende medarbejdercirkler. Man fik øje for sammenhængen mellem den danske kultur og sociale mentalitet og de personlige kvalifikationer, videnssamfundet efterspurgte. Man begyndte at tale om, at Grundtvig skulle med i direktionen. På det tidspunkt, hvor højskolen var i knæ, plaget af indre krise og ydre kritik og truet på levebrødet af de faldende elevtal, kom der nye røster fra erhvervslivet, der værdsatte højskolen for dens kompetencegivning af ”bløde kvalifikationer”. Måske skulle højskolen finde en ny opgave? Måske oven i købet sin samfundsmæssige legitimering i at producere ”bløde kompetencer”, der kunne bruges af det danske erhvervsliv i dets konkurrence på det nye globale vidensbaserede verdensmarked og således også bidrage til at sikre velfærdssamfundets fortsatte beståen. Den dagsorden prægede også FFD’s store kompetenceprojekt, der startede i efteråret 1995 og løb frem til efteråret 1997, og den var med i det efterfølgende projekt ”Højskolen i det nye uddannelsesbillede”, hvor de prioriterede forsøgsprojekter var samarbejde med erhvervslivet om kortkurser, der kunne skabe ”bløde kvalifikationer”. Samme dagsorden var med i de planer, som undervisningsministeriet i samarbejde med arbejdsministeriet og finansministeriet. lancerede i 1996 om en samordning af voksen‐ og efteruddannelserne i et parallelt kompetencesystem for voksne. Et formelt kompetence‐givende system, hvor højskolerne også var tildelt en rolle, der bestod i at tilbyde moduler til udvikling af ”personlige kvalifikationer”. En tilsvarende dagsorden prægede det informationsprojekt, som Højskolernes Sekretariat iværksatte i foråret 1997, og det tillader jeg mig at sige på baggrund af, at jeg blev ansat som konsulent og koordinator for det. Informationsprojektet drejede sig om at styrke en dialog med erhvervslivet og de formelle uddannelser om de kompetencer, som højskolen kunne tilbyde, og samtidig var det opgaven at sikre højskolen en placering i det planlagte parallelle kompetencesystem, som var på tegnebrættet. Jeg siger ikke, at
136 det var den eneste dagsorden, der prægede FFDs forsøgsarbejde med at finde nye placeringsmuligheder i uddannelsesbilledet, men den var og er oplagt centralt placeret. Pudsigt nok var det ikke dagsordenen for folkestyrets repræsentanter. De efterlyste derimod, at højskolen sikrede ”folkelig oplysning”. De ønskede at få styrket højskolens almendannende sigte, og det blev også det ønske, der kom til at præge Højskoleudvalgets arbejde og det endelige lovforslag.
Page 1 and 2:
DEN SÆREGNE HØJSKOLE TRADITION OG
Page 3 and 4:
2 Den særegne højskole. Tradition
Page 5 and 6:
4 9. POLITISK INDGREB - OPTAKT TIL
Page 7 and 8:
6 fra1961, højskoleloven fra 1970,
Page 9 and 10:
8 I. Traditionsbesindelse
Page 11 and 12:
10 gen for Folkehøjskoler var tals
Page 13 and 14:
12 lovteksten samt bemærkningerne
Page 15 and 16:
14 ”Det er imidlertid anerkendt,
Page 17 and 18:
16 Dette har bevirket, at en betyde
Page 19 and 20:
18 Under folketingets 1. behandling
Page 21 and 22:
20 lærere til at lukke sig inde og
Page 23 and 24:
22 ”Der er fare på færde, så v
Page 25 and 26:
24 ne i udvalgsarbejdet omtalt. Og
Page 27 and 28:
26 stedet for som foreslået 15, og
Page 29 and 30:
28 mellem Grundtvigs og oplysningst
Page 31 and 32:
30 Endvidere hævder Ehlers, at 194
Page 33 and 34:
32 Der var således tale om en mege
Page 35 and 36:
34 dette bånd mellem generationern
Page 37 and 38:
36 hensyn til denne fagundervisning
Page 39 and 40:
38 Dette bilag er interessant, ford
Page 41 and 42:
40 3. Højskolen til debat, 1961 Be
Page 43 and 44:
42 ”overfor Novrups ufyldestgøre
Page 45 and 46:
44 Men Wivel fremhæver på linie m
Page 47 and 48:
46 den så er forpligtet at tale ti
Page 49 and 50:
48 Hvad kan vi lære af det Ser vi
Page 51 and 52:
50 ”Efter gennemførelsen af lov
Page 53 and 54:
52 ”højskolen er et hus splidagt
Page 55 and 56:
54 Herefter følger en afgrænsning
Page 57 and 58:
56 engagement. Ungdomsoprøret elle
Page 59 and 60:
58 Dernæst arbejder en række høj
Page 61 and 62:
60 Bevægelsen fra 1942 til 1970 an
Page 63 and 64:
62 have dem. Det må være disse sk
Page 65 and 66:
64 dispositionsret og frie ret til
Page 67 and 68:
66 det store arbejde med at forbedr
Page 69 and 70:
68 5.2 Højskolens fronter En enest
Page 71 and 72:
70 filosofi eller teologi kan klare
Page 73 and 74:
72 ”endnu lider dybt under sine 6
Page 75 and 76:
74 I artiklen omtaler Korsgaard ogs
Page 77 and 78:
76 i posen, så bliver der ikke nog
Page 79 and 80:
78 tekstil, drama, skriveværksted
Page 81 and 82:
80 Det fik igen i starten af 90erne
Page 83 and 84:
82 procentangivelse af omfanget af
Page 85 and 86: 84 forstanderen Ludvig Schrøder ta
Page 87 and 88: 86 Under de særlige bemærkninger
Page 89 and 90: 88 ”Jeg er selv meget tilfreds me
Page 91 and 92: 90 7. Legitimeringskrisens udviklin
Page 93 and 94: 92 lebladet. 5 Det var ganske rigti
Page 95 and 96: 94 Birkholm havde ret i, at en opst
Page 97 and 98: 96 almen. Tre skoler fik henstillin
Page 99 and 100: 98 argumenter for, at det almene si
Page 101 and 102: 100 overleve. Og det uanset om vi s
Page 103 and 104: 102 8. Ny legitimitet ved kompetenc
Page 105 and 106: 104 Modstandernes kritik af at høj
Page 107 and 108: 106 På højskolernes næste årsm
Page 109 and 110: 108 lem af Skælskør Folkehøjskol
Page 111 and 112: 110 På kompetenceprojektets afslut
Page 113 and 114: 112 krav staten skal stille til ind
Page 115 and 116: 114 spørgsmål forud for Folketing
Page 117 and 118: 116 res som vi kender dem. Minister
Page 119 and 120: 118 (..) Frihedstraditionen er ikke
Page 121 and 122: 120 I HB nr. 23, 1999 ønsker redak
Page 123 and 124: 122 II. Idegrundlag og formål
Page 125 and 126: 124 Systemet nedtoner ønskelighede
Page 127 and 128: 126 lesskaber”. For en folkeoplys
Page 129 and 130: 128 sik som sammenspil, korsang og
Page 131 and 132: 130 11. Instrumentel nytte og blød
Page 133 and 134: 132 Samme udvikling kan man følge
Page 135: 134 der sætter den økonomiske nyt
Page 139 and 140: 138 afgørende grænse er, at state
Page 141 and 142: 140 Ove Korsgaard forfølger temaet
Page 143 and 144: 142 tiske omgangsformer, men ikke u
Page 145 and 146: 144 13. Almendannelse De centrale b
Page 147 and 148: 146 stod det rette, også ville gø
Page 149 and 150: 148 der formår at overskue eller m
Page 151 and 152: 150 præsentation for højskolen. E
Page 153 and 154: 152 kan ikke kanonisere en bestemt
Page 155 and 156: 154 Den første variant, der udvikl
Page 157 and 158: 156 14.3 Kvalificering til meningsf
Page 159 and 160: 158 glider ind og dækker over sund
Page 161 and 162: 160 Det skal ikke beklages, at erhv
Page 163 and 164: 162 • At højskolen er en fri sko
Page 165 and 166: 164 ver ikke skabt som kompetente m
Page 167 and 168: 166 sigte, men derfor kan Foreninge
Page 169 and 170: 168 Blandt hovedsvarene var det vig
Page 171 and 172: 170 U 27% U 26% U 25% U 20% U 20% U
Page 173 and 174: 172 Der tegnes her samme hovedmøns
Page 175 and 176: 174 Vi ser igen det samme mønster
Page 177 and 178: 176 Den vilje til selvkritik præge
Page 179 and 180: 178 Befolkningen vurderer, at dagen
Page 181: 180
show all

DEN SÃREGNE HÃJSKOLE - Interfolk, Institute for Civil Society

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?

DEN SÃREGNE HÃJSKOLE - Interfolk, Institute for Civil Society