DEN SÆREGNE HØJSKOLE - Interfolk, Institute for Civil Society

10. VEU-systemet og ny højskolelov 125
ger. Tværtimod har FFD både via sine repræsentanter i højskoleudvalget og i høringssvaret
til lovudkastet støttet de folkevalgtes ønske om at få styrket folkehøjskolens frie
folkeoplysende sigte.
Vor undervisningsminister Margrethe Vestager har også udtrykt sin forundring, fordi
hun indtil nu ikke har modtaget signaler om, at højskolen gerne ville indføre eksamen og
formelt rettighedsgivende undervisning. 6
10.2 VEU-rapportens forståelse af formål og kvalifikationer
Ifølge VEU‐rapporten kan voksen‐ og efteruddannelserne inkl. folkehøjskolerne med
skiftende vægtning give følgende tre typer kvalifikationer: 7
Almene kvalifikationer ‐ omfatter bl.a. grundlæggende viden og færdigheder i
dansk, matematik, fremmedsprog og IT.
Faglige kvalifikationer ‐ omfatter bl.a. særlige færdigheder inden for et fagområde,
som f. eks. svejsning og regnskabslære.
Personlige kvalifikationer ‐ omfatter bl.a. evnen til at analysere, kommunikere og
samarbejde, selvstændighed, kreativitet og kritisk sans samt vilje og evne til at
omstille sig til nye udfordringer.
Det nævnes i rapporten, at de tre typer kvalifikationer kan ikke ses uafhængigt af hinanden.
F.eks. kan gode læsefærdigheder være en forudsætning for at tilegne sig mere specifikke
faglige kvalifikationer. Gode personlige kvalifikationer kan ligeledes være en forudsætning
for at styrke de faglige kvalifikationer gennem uformel læring på arbejdspladsen.
Det fremgår således, at når rapporten taler om ”almene kvalifikationer” i VEUsystemet
og for den sags skyld indenfor de øvrige grunduddannelser, så tænkes på basale
færdigheder, som at læse, regne og skrive, der udgør den nødvendige basis for at kunne
modtage en mere specialiseret faglig uddannelse. Disse ”almene kvalifikationer” må
ikke forveksles med højskolens formål om at give en undervisning med almendannende
karakter og et bredt alment (folkelig oplysende) sigte. Højskolens ”almene karakter” drejer
sig ifølge den nuværende lov fra 1993 om ”oplysning om de folkelige fællesskaber,
tolkning af tilværelsen og meningen med livet”, og det er noget ganske andet end at lære
basale færdigheder indenfor læsning, regning, skrivning, fremmedsprog og brug af IT.
For det andet – og vigtigere i denne sammenhæng – så har VEU‐systemets ”personlige
kvalifikationer” heller ikke noget at gøre med højskolens almendannende kompetencegivning.
I VEU‐systemet er de ”personlige kvalifikationer” defineret som særlige færdigheder
af en primær instrumentel karakter. Det moderne erhvervsliv har i stigende grad
brug for folk med evne til samarbejde, samtale, selvstændighed, omstillingsevne, til at
lære nyt m.v. Det er nyttige evner i instrumentel forstand for et vidensbaseret erhverv,
der skal klare sig i den globale konkurrence.
Åbenbart er de formelle systemer ikke alt for gode til at levere den vare, mens højskolen
skulle være bedre til det. Men den ”sideeffekt” har ikke noget at gøre med en evne til
”at tolke tilværelsen, afklare meningen med livet eller at engagere sig i de folkelige fæl‐
6 Se Nordjyske Stiftstidende, den 24.12.99, s. 6
7 Jf. VEU‐rapporten, s. 79