DEN SÃREGNE HÃJSKOLE - Interfolk, Institute for Civil Society

More documents

Recommendations

Info

Bilag: evalueringer af højskolens ydelser 169 Gennemgående fandt eleverne efter opholdet, at det havde været en positiv oplevelse. Det er jo glædeligt nok. Men det vigtigste udbytte ifølge eleverne var klart det sociale møde med de andre elever, hvorimod et udbytte der omhandler højskolelovens hovedsigte, ”folkelig oplysning” med et almendannende sigte står meget svagt. Det fremgår, når svarene sorteres efter underkategorier, som S ‐ socialt udbytte: samvær, kammerater m.v. F ‐ fagligt udbytte/faglige kvalifikationer P ‐ personlig udvikling/personlige kvalifikationer A ‐ almendannende udbytte/udbytte med alment sigte U ‐ diverse udenfor kategori 1. Rare sociale oplevelser S 69% mødt helt andre mennesker S 67% fået venner Gennemsnit 68% 2. Styrkede faglige kvalifikationer F 68% større faglige færdigheder F 55% større faglig viden Gennemsnit 61% 3. Styrkede personlige kvalifikationer P 47% kommet tæt på andre mennesker, jeg normalt ville undgå P 41% fået større tolerance P 38% lært andre at kende bag facaden P 38% fået mere selvtillid P 37% blevet mere åben P 37% har fået mod på fremtiden/på at gå videre P 32% blevet mere selvstændig og ansvarlig P 31% lært at fungere og samarbejde med andre mennesker P 30% bedre til at sætte grænser P 27% er blevet bedre til at sige min mening P 25% lært at det kan være sjovt at gå i skole/lære Gennemsnit 35% 4. Styrkede almendannede kvalifikationer/lovens hovedsigte A 35% fået større social indsigt og udvidet horisont A 32% er blevet mere klar på, hvad jeg vil med mit liv A 27% nyt livssyn Gennemsnit 31% 5. Diverse udbytte udenfor kategori U 60% ny inspiration U 54% har afprøvet nye sider af mig selv U 49% indsigt i helt nye områder U 46% har nydt friheden til at dyrke mine interesser U 42% nye interesser U 39% lært mig selv bedre at kende
170 U 27% U 26% U 25% U 20% U 20% U 13% aktiv rekreation/pusterum og genopladning fået mere fysisk kontakt med andre lært at være i nuet fået en kæreste lært at holde af at være alene andet Nu kan den metodiske holdbarhed af denne kategorisering diskuteres. For spørgebatteriet er ikke opbygget efter at finde tendenser indenfor disse underkategorier af udbytte, og denne forsøgsvise opdeling kan rumme mange tvivlsspørgsmål. Men alligevel er tendensen klar nok. • under 1/3 mener, at de har fået styrkede kompetencer indenfor det almene område, • lidt over 1/3 mener, at de har fået styrket deres personlige kvalifikationer, • lidt under 2/3 mener, at de har fået styrket deres faglige kvalifikationer, • mens over 2/3 mener, at de har fået et socialt udbytte: mødt nye mennesker/fået nye venner. Vurdering af udbytte ud fra lovens formål Undersøgelsen viser uden enhver tvivl, at eleverne har haft en god oplevelse, at de er tilfredse med opholdet og kan anbefale det til andre. Men samtidig viser undersøgelsen, at højskolelovens ånd og sigte ikke præger elevernes udbytte, og det burde give anledning til megen bekymring i højskolekredse. Men sådan blev undersøgelsen ikke modtaget. Tværtimod. Ditte Krøgholts anmeldelse i højskolebladet er sikkert meget typisk for modtagelsen. ”Det er opmuntrende at læse denne lille rapport om højskolelivet. Først og fremmest fordi så mange giver udtryk for, at de har fået nyt livsmod (..), og hvad er så det bedste ved højskolen? (ifølge eleverne, HJV). Det er helt klart kammeratskabet, venskaberne (..). Det er fagtilbuddene, der trækker, når elever vælger højskole, for den ene halvdel de mange forskellige fag og for den anden de specielle fag. Og de finder selv, at de har stort fagligt udbytte (..). Men selvom fagene er det, eleverne vælger højskole efter, er det ikke det, de hæfter sig ved, når de til slut skal bedømme deres udbytte af højskolen. Her er det samværet, vennerne og det at have fået større selvtillid”. 2 Ditte Krøgholt ser rapporten som en dokumentation for, at det går godt med højskolen. Men for mig at se, viser elevernes evalueringer snarere, at højskolens ånd og sigte ikke sætter sig store spor. Det almene sigte, styrkelsen af det personlige livssyn, styrkede holdninger og en karakterdannelse præget af større helhedssyn er nærmest fraværende som udbytte. Måske har eleverne fået det udnytte, uden at de er bevidste om det. Men deres udtalte erindringer om undervisningen er, at de i bedste fald kan huske konkrete faglige færdigheder, som de blev bedre til. Men det almene har ikke spor i erindringen. Nu sætter undersøgelsen heller ikke direkte fokus på det punkt. Det viser noget om, at det heller ikke har stor vægt for højskolerne eller højskoleforeningen, siden man ikke sigter mod at få det belyst. Det kan undre. For burde enhver højskole i dens evalueringspraksis netop ikke sætte fokus på det spørgsmål: Har vi evnet at indfri lovens ånd og sig‐ 2 Ditte Krøgholt: ”Tæt på andre mennesker”, Højskolebladet nr. 11, 1999.
Page 1 and 2:
DEN SÆREGNE HØJSKOLE TRADITION OG
Page 3 and 4:
2 Den særegne højskole. Tradition
Page 5 and 6:
4 9. POLITISK INDGREB - OPTAKT TIL
Page 7 and 8:
6 fra1961, højskoleloven fra 1970,
Page 9 and 10:
8 I. Traditionsbesindelse
Page 11 and 12:
10 gen for Folkehøjskoler var tals
Page 13 and 14:
12 lovteksten samt bemærkningerne
Page 15 and 16:
14 ”Det er imidlertid anerkendt,
Page 17 and 18:
16 Dette har bevirket, at en betyde
Page 19 and 20:
18 Under folketingets 1. behandling
Page 21 and 22:
20 lærere til at lukke sig inde og
Page 23 and 24:
22 ”Der er fare på færde, så v
Page 25 and 26:
24 ne i udvalgsarbejdet omtalt. Og
Page 27 and 28:
26 stedet for som foreslået 15, og
Page 29 and 30:
28 mellem Grundtvigs og oplysningst
Page 31 and 32:
30 Endvidere hævder Ehlers, at 194
Page 33 and 34:
32 Der var således tale om en mege
Page 35 and 36:
34 dette bånd mellem generationern
Page 37 and 38:
36 hensyn til denne fagundervisning
Page 39 and 40:
38 Dette bilag er interessant, ford
Page 41 and 42:
40 3. Højskolen til debat, 1961 Be
Page 43 and 44:
42 ”overfor Novrups ufyldestgøre
Page 45 and 46:
44 Men Wivel fremhæver på linie m
Page 47 and 48:
46 den så er forpligtet at tale ti
Page 49 and 50:
48 Hvad kan vi lære af det Ser vi
Page 51 and 52:
50 ”Efter gennemførelsen af lov
Page 53 and 54:
52 ”højskolen er et hus splidagt
Page 55 and 56:
54 Herefter følger en afgrænsning
Page 57 and 58:
56 engagement. Ungdomsoprøret elle
Page 59 and 60:
58 Dernæst arbejder en række høj
Page 61 and 62:
60 Bevægelsen fra 1942 til 1970 an
Page 63 and 64:
62 have dem. Det må være disse sk
Page 65 and 66:
64 dispositionsret og frie ret til
Page 67 and 68:
66 det store arbejde med at forbedr
Page 69 and 70:
68 5.2 Højskolens fronter En enest
Page 71 and 72:
70 filosofi eller teologi kan klare
Page 73 and 74:
72 ”endnu lider dybt under sine 6
Page 75 and 76:
74 I artiklen omtaler Korsgaard ogs
Page 77 and 78:
76 i posen, så bliver der ikke nog
Page 79 and 80:
78 tekstil, drama, skriveværksted
Page 81 and 82:
80 Det fik igen i starten af 90erne
Page 83 and 84:
82 procentangivelse af omfanget af
Page 85 and 86:
84 forstanderen Ludvig Schrøder ta
Page 87 and 88:
86 Under de særlige bemærkninger
Page 89 and 90:
88 ”Jeg er selv meget tilfreds me
Page 91 and 92:
90 7. Legitimeringskrisens udviklin
Page 93 and 94:
92 lebladet. 5 Det var ganske rigti
Page 95 and 96:
94 Birkholm havde ret i, at en opst
Page 97 and 98:
96 almen. Tre skoler fik henstillin
Page 99 and 100:
98 argumenter for, at det almene si
Page 101 and 102:
100 overleve. Og det uanset om vi s
Page 103 and 104:
102 8. Ny legitimitet ved kompetenc
Page 105 and 106:
104 Modstandernes kritik af at høj
Page 107 and 108:
106 På højskolernes næste årsm
Page 109 and 110:
108 lem af Skælskør Folkehøjskol
Page 111 and 112:
110 På kompetenceprojektets afslut
Page 113 and 114:
112 krav staten skal stille til ind
Page 115 and 116:
114 spørgsmål forud for Folketing
Page 117 and 118:
116 res som vi kender dem. Minister
Page 119 and 120: 118 (..) Frihedstraditionen er ikke
Page 121 and 122: 120 I HB nr. 23, 1999 ønsker redak
Page 123 and 124: 122 II. Idegrundlag og formål
Page 125 and 126: 124 Systemet nedtoner ønskelighede
Page 127 and 128: 126 lesskaber”. For en folkeoplys
Page 129 and 130: 128 sik som sammenspil, korsang og
Page 131 and 132: 130 11. Instrumentel nytte og blød
Page 133 and 134: 132 Samme udvikling kan man følge
Page 135 and 136: 134 der sætter den økonomiske nyt
Page 137 and 138: 136 det var den eneste dagsorden, d
Page 139 and 140: 138 afgørende grænse er, at state
Page 141 and 142: 140 Ove Korsgaard forfølger temaet
Page 143 and 144: 142 tiske omgangsformer, men ikke u
Page 145 and 146: 144 13. Almendannelse De centrale b
Page 147 and 148: 146 stod det rette, også ville gø
Page 149 and 150: 148 der formår at overskue eller m
Page 151 and 152: 150 præsentation for højskolen. E
Page 153 and 154: 152 kan ikke kanonisere en bestemt
Page 155 and 156: 154 Den første variant, der udvikl
Page 157 and 158: 156 14.3 Kvalificering til meningsf
Page 159 and 160: 158 glider ind og dækker over sund
Page 161 and 162: 160 Det skal ikke beklages, at erhv
Page 163 and 164: 162 • At højskolen er en fri sko
Page 165 and 166: 164 ver ikke skabt som kompetente m
Page 167 and 168: 166 sigte, men derfor kan Foreninge
Page 169: 168 Blandt hovedsvarene var det vig
Page 173 and 174: 172 Der tegnes her samme hovedmøns
Page 175 and 176: 174 Vi ser igen det samme mønster
Page 177 and 178: 176 Den vilje til selvkritik præge
Page 179 and 180: 178 Befolkningen vurderer, at dagen
Page 181: 180
show all

DEN SÃREGNE HÃJSKOLE - Interfolk, Institute for Civil Society

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?

DEN SÃREGNE HÃJSKOLE - Interfolk, Institute for Civil Society