DEN SÆREGNE HØJSKOLE - Interfolk, Institute for Civil Society

22
”Der er fare på færde, så vist som den sande folkehøjskole kun lever og ånder i frihed.
Kunne man ikke vise højskolen den tillid at lade den få større økonomisk støtte uden derfor
at berøve den en tøddel af dens dyrebare frihed? Den er nemlig mere værd end penge
(..).
Bækhøjs billede – med højskolen som en skude, der nu skal tømres ”af lidt stærkere og
bedre sammenføjede planker end hidtil” – synes mig ikke rammende. Indtil nu har den
danske folkehøjskole snarere været at ligne ved en flåde af små selvstændige skuder. Men
nu ser det ud til, at de skal tages på slæbetov af det store statsskib, og så ender det vel
med, at de – for en sikkerheds skyld – bliver halet indenbords og hængt op som redningsbåde.
Så er de vel forvarede”. 24
I næste nummer af højskolebladet svarede Lars Bækhøj på Frede Terkelsens indlæg.
”Det har længe undret mig, at man kan blive ved med at fremstille statsmagten som fjende
af en personlighedspræget åndelig gerning. Det var rimeligt så længe man havde forfølgelserne
af de ”gudelige forsamlingers” prædikanter og provisorietidens chikanerier i
frisk minde. Men nu 40 år efter folkestyrets fulde godkendelse (parlamentarismen blev
indført ved systemskiftet i 1901, hjv) (..). Det synes mig noget urimeligt, at vi den ene dag
lovpriser folkestyret i stærke ord, for så den næste at pådutte den lovlige statsmagt tilbøjelighed
til at krænke borgernes ret til at leve deres liv og øve deres åndelige gerning i frihed.
Jeg synes, at man nu kunne afskedige det gamle spøgelse, der hedder frygt for statens
indgreb i borgernes åndelige liv, og lade hende gå til ro i den sump, hvor hun hører
hjemme.
En anden ting undrer mig, og det er, at så mange synes ganske at overse, at der er andre
magter, der gør mennesker ufrie end statens love og forordninger. Thomas Carlyle
skriver et sted: ”Friheden er en guddommelig ting; men når den bliver frihed til at sulte
ihjel, så er den ikke så guddommelig” (..).
Frede Terkelsen taler om den dyrebare frihed som højskolerne nu har, og som lovforslaget
efter hans mening vil berøve dem. Ja, lad os se på den frihed, en skoleforstander
har, som er ude for en nedgang i elevtallet (..). Han er tilhænger af den rene højskole. Men
nu tilbyder der sig en lejlighed til at få knyttet en fagafdeling til. Derved kan måske elevtallet
sættes op; og han føler sig tvungen til at oprette den, og – hvad der næsten er værre
– at forsvare dens oprettelse. Der kan fortsættes med eksempler. Jeg kan huske en udtalelse
af en af vore kendte højskolemænd, som ikke har en stor skole: ”Hvor kan dog økonomiske
bekymringer forsimple et menneske (..).
Der er dem, der har kunnet klare sig igennem disse bekymringer uden at lade sig friste
til at vige fra den linie, de anså for den rette. Men jeg er overbevist om, at faren for at vore
højskolefolk skal blive hindret i at udfolde deres kræfter i den åndelige gerning, de føler
sig kaldede til, truer langt værre fra de økonomiske bekymringers side end fra statens
indgreb. Der er en papir‐frihed, og der er en real‐frihed. Det nye lovforslag gør nogle indskrænkninger
i papirfriheden, men øger til gengæld i betydelig grad real‐friheden. Der vil
derfor ikke alene blive bedre økonomiske kår under den nye lov, men også større åndelig
frihed.” 25
I samme nummer kom en af modstanderne til orde. Gårdejer Villemoes Eliasen advarede
mod at lovforslaget åbnede for statslige overgreb på skolernes frihed:
24 Frede Terkelsen: ”Folkehøjskolen på skillevejen”,. Højskolebladet nr. 7, 1941
25 Lars Bækhøj: ”Folkehøjskolen på skillevejen?, Højskolebladet nr. 8/1941