DEN SÃREGNE HÃJSKOLE - Interfolk, Institute for Civil Society

More documents

Recommendations

Info

10. VEU-systemet og ny højskolelov 123 10. VEU-systemet og ny højskolelov 10.1 Højskolens placering i VEU-rapporten I august 1999 kom embedsmandsrapporten ”Mål og midler i offentligt finansieret voksen‐ og efteruddannelse”, der var udarbejdet af Arbejdsministeriet, Undervisningsministeriet og Finansministeriet. Ofte omtalt som VEU‐rapporten. Udvalget bag VEUrapporten havde følgende kommissorium: ”Af regeringsgrundlaget fremgår det, at regeringen vil igangsætte et reformarbejde for at skabe et mere velfungerende voksen‐ og efteruddannelsessystem. Systemet fremstår i dag uoverskueligt og usammenhængende for den enkelte kursist og for virksomhederne. Der er brug for en betydelig forenkling, og højere grad af samordning og målretning, så effekten af ressourceindsatsen kan forøges.” 1 Følgende voksen‐ og efteruddannelsestilbud indgik i rapportens behandling: Almen voksenuddannelse (AVU), hf‐enkeltfag, voksenerhvervsuddannelse (VEUD), arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU), åben uddannelse (ÅU) samt kurser på folkehøjskoler og daghøjskoler. Sigtet er både at effektivisere ressourceanvendelsen, at udvikle nye instrumenter til sikring af kompetence og merit og styringen af kvaliteten i disse uddannelser. Rapporten behandler også de tidligere fremlagte planer om udviklingen af et ”nyt Parallelt kompetencesystem for voksenuddannelser”, herunder rapporten om ”Udviklingen af de personlige kvalifikationer i uddannelsessystemet, begge fra 1996. 2 Planerne blev i 1997 omdøbt til det mere mundrette ”Videreuddannelsessystemet for voksne”. 3 I 1996‐97 havde daværende undervisningsminister Ole Vig Jensen tiltænkt højskolerne en placering i det nye Voksenuddannelsessystems to laveste trin, hvor deres opgave var at bidrage med meritgivende ”personlige kvalifikationer”. Under den nye undervisningsminister Margrethe Vestager er højskolernes placering i Voksenuddannelsessystemet nærmest usynlig. Det kan skyldes flere forhold: Systemet skal give formel kompetence, og det indebærer en form for evaluering og eksamen i forbindelse med de enkelte moduler, som ligger udenfor højskolernes formål og frie virksomhed. Dette bekræftes i højskoleudvalgets rapport fra maj 1999 om ”Folkehøjskolens fremtid”, hvis anbefalinger forslaget til ny højskolelov fra december 1999 i hovedtrækkene har fulgt. Men i øvrigt er daghøjskolerne heller ikke blevet tiltænkt nogen større rolle end højskolerne, og daghøjskolerne har ikke gennem nyt lovarbejde angivet en indirekte afvisning af at indgå i et nyt VEU‐system. Systemet er i høj grad nu tænkt opbygget via deltidsuddannelser for voksne i beskæftigelse, og det udelukket i sig selv højskolerne(og daghøjskolerne). 1 Arbejdsministeriet, Undervisningsministeriet, Finansministeriet. ”Mål og midler i offentligt finansieret voksen og efteruddannelse”, Finansministeriet, august 1999, s. 9. (VEU‐rapporten) 2 Jf. Undervisningsministeriets debatoplæg ”Om et nyt parallelt kompetencesystem for voksenuddannelser”, oktober 1996, og Undervisningsministeriets rapport ”Udvikling af de personlige kvalifikationer i uddannelses‐systemet”, 1996 3 Jf. Oplægget a 15. september 1997 fra Undervisningsministeriet ”Videreuddannelsessystemet for voksne”
124 Systemet nedtoner ønskeligheden af og muligheden for ”individuelt tilrettelagte uddannelsesforløb. Fordi de ”kan være vanskelige at sikre en generel anerkendelse på arbejdsmarkedet, idet den reelle kompetence vil være vanskelig at genkende. Især vil det være problematisk at give mulighed for elementer, der ikke afsluttes med bedømmelse. Individuelt valgte specialer eller fag inden for en uddannelsesbekendtgørelse vil derimod være nærliggende at sikre anerkendelse, givet at de fleste uddannelser er opbygget med valgfri blokke og moduler, hvor der inden for visse fastlagte rammer kan vælges individuelt.” 4 Betydningen af særlige uddannelser til udvikling af de personlige kvalifikationer er nedtonet, og nævnes nu kun som en mulig del af indgangen til det laveste trin, den grundlæggende voksenuddannelse for kortuddannede (GVU). Det nævnes således, at udover vigtigheden af at give ”formelt kompetence” kan det overvejes om der i GVU: ”skal indføres yderligere muligheder for uddannelsesvalg udover de, der indgår i en erhvervsuddannelse i grunduddannelsessystemet. Det kan således overvejes, hvorvidt ikkekompetencegivende forløb ved f.eks. daghøjskoler, folkehøjskoler og private uddannelser skal kunne indgå (..). Ikke‐kompetencegivende undervisning kan kvalificere personligt og motivere visse kortuddannede til at gå i gang med et uddannelsesforløb. Omvendt kan det måske netop for gruppen af kortuddannede være demotiverende, at der ikke umiddelbart opnås færdigheder og kvalifikationer, der øger beskæftigelsesmulighederne inden for et bestemt fagområde” 5 De folkeoplysende tilbud indenfor VEU‐området, både daghøjskoler, folkehøjskoler og aftenskoler/fritidsundervisning udelukkes reelt fra systemet, fordi de ikke kan eller vil give ”formelle kompetencer”, og det hænger sammen med, at indholdet i deres frie folkeoplysende undervisning ikke er fastlagt via uddannelsesbekendtgørelser. Undervisningens indhold er hermed både vanskelig at standardisere, ligesom det ville være et brud på den frie skoletanke, at staten dikterer skolernes indhold. Og uden standardisering kan der ikke gennemføres en formel kvalitetssikring via bedømmelser og eksamen. VEU‐rapportens udgrænsning af folkeoplysningen, kan højskolerne give to hovedsvar på. Enten: Tak for det. Den folkelige oplysning er en selvstændig del af det samlede uddannelsesbillede. Formålet, indholdet og rammebetingelserne for det nye erhvervsrettede voksenuddannelsessystem er væsensforskellige fra højskolernes formål og rammebetingelser, og en indplacering ville hermed undergrave højskolens idegrundlag og hverdag. Højskolen kan ikke indgå i det system uden, at dens hidtidige folkeligt accepterede eksistensberettigelse og egen identitetsforståelse må bryde sammen. Eller: Nej hvor trist. Hvis det nye VEU‐system ikke kan bruge os, som vi er, må vi snarest tilpasse os de nye krav om formelle kompetencer. Vi må til at sikre en mere færdighedsrettet standardisering af uddannnelsesmoduler, så vi kan yde kvalitetssikring gennem faste evalueringsprocedurer, prøver og eksamen. Formanden for den nye Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Ole Vøgg Veje har i december 1999 haft udtalelser i dagspressen, der er præget af denne synsvinkel. Det er en overraskende melding fra den nye formand. Fordi FFD har under de sidste års arbejde i forhold til en revision af højskoleloven ikke kommet med sådanne meldin‐ 4 VEU‐rapporten, s. 72 5 VEU‐rapporten, s. 71
Page 1 and 2:
DEN SÆREGNE HØJSKOLE TRADITION OG
Page 3 and 4:
2 Den særegne højskole. Tradition
Page 5 and 6:
4 9. POLITISK INDGREB - OPTAKT TIL
Page 7 and 8:
6 fra1961, højskoleloven fra 1970,
Page 9 and 10:
8 I. Traditionsbesindelse
Page 11 and 12:
10 gen for Folkehøjskoler var tals
Page 13 and 14:
12 lovteksten samt bemærkningerne
Page 15 and 16:
14 ”Det er imidlertid anerkendt,
Page 17 and 18:
16 Dette har bevirket, at en betyde
Page 19 and 20:
18 Under folketingets 1. behandling
Page 21 and 22:
20 lærere til at lukke sig inde og
Page 23 and 24:
22 ”Der er fare på færde, så v
Page 25 and 26:
24 ne i udvalgsarbejdet omtalt. Og
Page 27 and 28:
26 stedet for som foreslået 15, og
Page 29 and 30:
28 mellem Grundtvigs og oplysningst
Page 31 and 32:
30 Endvidere hævder Ehlers, at 194
Page 33 and 34:
32 Der var således tale om en mege
Page 35 and 36:
34 dette bånd mellem generationern
Page 37 and 38:
36 hensyn til denne fagundervisning
Page 39 and 40:
38 Dette bilag er interessant, ford
Page 41 and 42:
40 3. Højskolen til debat, 1961 Be
Page 43 and 44:
42 ”overfor Novrups ufyldestgøre
Page 45 and 46:
44 Men Wivel fremhæver på linie m
Page 47 and 48:
46 den så er forpligtet at tale ti
Page 49 and 50:
48 Hvad kan vi lære af det Ser vi
Page 51 and 52:
50 ”Efter gennemførelsen af lov
Page 53 and 54:
52 ”højskolen er et hus splidagt
Page 55 and 56:
54 Herefter følger en afgrænsning
Page 57 and 58:
56 engagement. Ungdomsoprøret elle
Page 59 and 60:
58 Dernæst arbejder en række høj
Page 61 and 62:
60 Bevægelsen fra 1942 til 1970 an
Page 63 and 64:
62 have dem. Det må være disse sk
Page 65 and 66:
64 dispositionsret og frie ret til
Page 67 and 68:
66 det store arbejde med at forbedr
Page 69 and 70:
68 5.2 Højskolens fronter En enest
Page 71 and 72:
70 filosofi eller teologi kan klare
Page 73 and 74: 72 ”endnu lider dybt under sine 6
Page 75 and 76: 74 I artiklen omtaler Korsgaard ogs
Page 77 and 78: 76 i posen, så bliver der ikke nog
Page 79 and 80: 78 tekstil, drama, skriveværksted
Page 81 and 82: 80 Det fik igen i starten af 90erne
Page 83 and 84: 82 procentangivelse af omfanget af
Page 85 and 86: 84 forstanderen Ludvig Schrøder ta
Page 87 and 88: 86 Under de særlige bemærkninger
Page 89 and 90: 88 ”Jeg er selv meget tilfreds me
Page 91 and 92: 90 7. Legitimeringskrisens udviklin
Page 93 and 94: 92 lebladet. 5 Det var ganske rigti
Page 95 and 96: 94 Birkholm havde ret i, at en opst
Page 97 and 98: 96 almen. Tre skoler fik henstillin
Page 99 and 100: 98 argumenter for, at det almene si
Page 101 and 102: 100 overleve. Og det uanset om vi s
Page 103 and 104: 102 8. Ny legitimitet ved kompetenc
Page 105 and 106: 104 Modstandernes kritik af at høj
Page 107 and 108: 106 På højskolernes næste årsm
Page 109 and 110: 108 lem af Skælskør Folkehøjskol
Page 111 and 112: 110 På kompetenceprojektets afslut
Page 113 and 114: 112 krav staten skal stille til ind
Page 115 and 116: 114 spørgsmål forud for Folketing
Page 117 and 118: 116 res som vi kender dem. Minister
Page 119 and 120: 118 (..) Frihedstraditionen er ikke
Page 121 and 122: 120 I HB nr. 23, 1999 ønsker redak
Page 123: 122 II. Idegrundlag og formål
Page 127 and 128: 126 lesskaber”. For en folkeoplys
Page 129 and 130: 128 sik som sammenspil, korsang og
Page 131 and 132: 130 11. Instrumentel nytte og blød
Page 133 and 134: 132 Samme udvikling kan man følge
Page 135 and 136: 134 der sætter den økonomiske nyt
Page 137 and 138: 136 det var den eneste dagsorden, d
Page 139 and 140: 138 afgørende grænse er, at state
Page 141 and 142: 140 Ove Korsgaard forfølger temaet
Page 143 and 144: 142 tiske omgangsformer, men ikke u
Page 145 and 146: 144 13. Almendannelse De centrale b
Page 147 and 148: 146 stod det rette, også ville gø
Page 149 and 150: 148 der formår at overskue eller m
Page 151 and 152: 150 præsentation for højskolen. E
Page 153 and 154: 152 kan ikke kanonisere en bestemt
Page 155 and 156: 154 Den første variant, der udvikl
Page 157 and 158: 156 14.3 Kvalificering til meningsf
Page 159 and 160: 158 glider ind og dækker over sund
Page 161 and 162: 160 Det skal ikke beklages, at erhv
Page 163 and 164: 162 • At højskolen er en fri sko
Page 165 and 166: 164 ver ikke skabt som kompetente m
Page 167 and 168: 166 sigte, men derfor kan Foreninge
Page 169 and 170: 168 Blandt hovedsvarene var det vig
Page 171 and 172: 170 U 27% U 26% U 25% U 20% U 20% U
Page 173 and 174: 172 Der tegnes her samme hovedmøns
Page 175 and 176:
174 Vi ser igen det samme mønster
Page 177 and 178:
176 Den vilje til selvkritik præge
Page 179 and 180:
178 Befolkningen vurderer, at dagen
Page 181:
180
show all

DEN SÃREGNE HÃJSKOLE - Interfolk, Institute for Civil Society

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?

DEN SÃREGNE HÃJSKOLE - Interfolk, Institute for Civil Society