DEN SÃREGNE HÃJSKOLE - Interfolk, Institute for Civil Society
DEN SÃREGNE HÃJSKOLE - Interfolk, Institute for Civil Society
DEN SÃREGNE HÃJSKOLE - Interfolk, Institute for Civil Society
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
120<br />
I HB nr. 23, 1999 ønsker redaktøren FFD en ”God weekend” til årsmødet på Gerlev<br />
Idrætshøjskole. Han fremhævede tre spørgsmål, som han ‐ ganske rigtigt, viste det sig ‐<br />
<strong>for</strong>ventede ville få plads på årsmødet: Sammenlægningen af FFD og HS; DFL’s overtagelse<br />
af <strong>for</strong>handlingsretten på medlemmernes vegne; og endelig vægtningen af det almene.<br />
I <strong>for</strong>bindelse med det sidste spørgsmål nævner han:<br />
”Og endelig er der spørgsmålet om brøkregningen! Til de ikke ind<strong>for</strong>ståede: det handler<br />
om, hvor stor en procentdel af en højskoles timer, der skal være helliget det almene og<br />
hvor meget man må bruge på de mere fagspecifikke sager. Spørgsmålet er i højskolens historie<br />
lige så gammelt som Grundtvigs skæg. Og omtrent lige så interessant. Da det, det<br />
handler om, slet ikke er procenter, men Ånd. Og den er der ingen brøkregning <strong>for</strong>.”<br />
Nej, men brøkregningen har nu haft en væsentlig plads ved hver ny højskolelov. I den<br />
første lov, ‐ hvor <strong>for</strong>mål og vægtning mellem det almene og faglige blev indskrevet, nemlig<br />
loven fra 1942 ‐ var kravet halvdelen af tiden og mindst 24 timer om ugen. I 1970 fik<br />
højskolerne imod politikernes ønsker presset dette krav ned til 1/3 og efterhånden sænket<br />
det ugentlige timetal til en norm på 5 dage a 6 lektioner, og dvs. at kravet om almen<br />
undervisning faldt fra 24 timer til 10 timer. I 1993 søgte politikerne igen at udvide den<br />
almene del til halvdelen, men lod <strong>for</strong>slaget falde efter pres fra FFD, der ønskede størst<br />
muligt spillerum <strong>for</strong> faglig færdighedsgivning.<br />
Som noget nyt har FFD i <strong>for</strong>hold til 1999‐lov<strong>for</strong>slaget selv anbefalet, at kravet igen<br />
øges til halvdelen, men det skyldtes nok også, at presset fra politisk side denne gang var<br />
<strong>for</strong> stort. For nu vil de folkevalgte have styrket det almene folkeoplysende sigte, og hvis<br />
ikke, truer de seriøst med at lukke <strong>for</strong> pengestrømmen. I <strong>for</strong>mandens skriftlige beretning<br />
til årsmødet på Gerlev Idrætshøjskole blev kravet om at styrke det almene sigte <strong>for</strong>svaret<br />
uden rysten på hånden. Søren Bald vidste om nogen, hvor den varme kartoffel var<br />
gemt i højskoleudvalgets rapport.<br />
”Højskoleudvalget vovede mere end et øje, da udvalget tog fat på debatten om det fagspecifikke<br />
contra det mere almene sigte i højskolens virke (..). Det handler først og fremmest<br />
om, at den gode højskole ikke underviser i fag, men med fag. Fagene er i virkeligheden et<br />
påskud til at være sammen om noget mere og større. Fagene skal være der <strong>for</strong> at skabe et<br />
udgangspunkt, men det gælder om at bruge fagene til at give mulighed <strong>for</strong> at drage livserfaring<br />
(..). Det er i <strong>for</strong>bindelse med disse tanker om brøkændringer blevet sagt, at udvalget<br />
tænker gammeldags (..). Hvis man med ordet ”gammeldags” mener, at udvalget er på<br />
vildspor ved at <strong>for</strong>eslå en styrkelse af det almene sigte, så har kritikerne et større skoleog<br />
selv<strong>for</strong>klaringsproblem, end udvalget har med sit udspil til ændring af balancen fra<br />
2/3 til fifty‐fifty.<br />
De <strong>for</strong>mål har nemlig hele tiden været skole<strong>for</strong>mens helt overordnede sigte og egentlige<br />
berettigelse (..). Hvis den danske folkehøjskole allerede i dag står og falder med en<br />
brøkændring af det almene (..), så står den allerede i dag usikkert, men det er måske også<br />
det, højskolekrisen i virkeligheden drejer sig om.” 14<br />
Klar tale, og Søren Bald <strong>for</strong>tsætter:<br />
”Vi risikerer et troværdighedstab, hvis rapportens anbefalinger, ikke mindst de, der præciserer<br />
lovens overordnede <strong>for</strong>mål, afvises som gammeldags. Sætter man kritikken af<br />
14 ”Formandens beretning” i Beretning 1998‐99, FFD 1999