DEN SÃREGNE HÃJSKOLE - Interfolk, Institute for Civil Society

More documents

Recommendations

Info

6. Højskoleloven 1993 87 ”Hvad er en folkehøjskole, en efterskole, en husholdningsskole og en håndarbejdsskole egentlig for nogen størrelser, og hvad er deres funktion? Hvad betyder denne helt originale danske oplysningstanke og skoleudgave i et moderne og stadig mere internationalt samfund? Svarene er nok lige så mange som spørgsmålene. men ét er i hvert fald sikkert: at internationalt vil det blive. I det tidligere lovforslag var der givet mulighed for, at man arbejdede med blikket vendt mod de øvrige nordiske lande, og jeg noterer med tilfredshed, at det foreliggende forslag også giver mulighed for, at man vender sig mod Europa (..). Oplysningstraditionen, demokratisk udvikling og menneskelig respekt er sat som et perspektiv i det arbejde både med unge og ældre, der kommer med et meget forskelligt indhold i deres bagage, men forhåbentlig forlader disse skoler med en lyst og en evne, der er langt større, end da de kom, til ikke blot at tage ansvar for deres eget liv, men også for andres.” Ebba Strange (SF)nævnte: ”Vi er tilfredse med den fælles formålsbestemmelse, (men) vi mener ikke, at det skal overlades til bestyrelsen at godkende kursusplanerne; det mener vi fortsat skal ligge i ministeriet, så ministeriet hele tiden kan følge med i, om formålet med skolen nu også opfyldes (..). Vi har også overvejet, om det er for meget at gå op til, at 2/3 af undervisningstiden kan bruges til specialefag. Vi ønsker naturligvis som alle andre, der kan lide højskoler og efterskoler, at de får meget frihed, men friheden skal altså administreres inden for rammerne af højskoleloven, og derfor er det godt, at 2/3 i hvert fald er en overgrænse” Ebba Strange afslutter med at tolke begrebet ”Folkelig oplysning”. ”For mig er det ikke først og fremmest en oplysning om folkelige fællesskaber, men derimod en bred oplysning om emner, der er af folkelig interesse, serveret i en folkelig, ikkeakademisk form”. Hun henholder sig her mere til oplysningstidens ide om at bære viden ud til folket, den form for ”folkeoplysning” som især udfoldes indenfor aftenskoler og folkeuniversitet, og i mindre grad til højskolens og nyhumanismens ide om, at den enkelte selv må danne sit livssyn. Dorit Myltoft (Radikale)nævnte: ”Skal man forklare en udlænding, hvad en højskole er, bliver man ofte mødt med vantro tvivlen, og hovedrystende bliver der spurgt: Betaler staten virkelig penge uden at stille krav om, at eleverne skal lære noget bestemt og erhverve en kompetence? Men sådan er det, og netop deri ligger det værdifulde, der også har virket inspirerende ude i verden, En kongstanke hos Grundtvig var, at skulle almuen blive et folk, skulle der folkelig oplysning til, og forskellen mellem en almue og et folk er, at et folk er myndigt, dvs. kan forvalte et folkestyre. Folkestyre og folkelig oplysning er hinandens forudsætninger, med denne lov løfter vi en historisk arv, og jeg vedgår gerne arv og gæld i denne sag” Merethe Due Jensen (Kristeligt Folkeparti) og Ebbe Lundgaard (Radikale Venstre) berørte især de nye krav om skolekreds og et frivilligt demokratisk bagland for højskolerne, der ville kunne styrke den idebaserede skolevirksomhed. Undervisningsminister Ole Vig Jensen berørte i sit svar ikke Ebba Stranges spørgsmål, om den almene undervisning ikke burde øges til halvdelen. Men han berørte begrebet ”folkelig oplysning” på baggrund af hendes bemærkninger:
88 ”Jeg er selv meget tilfreds med, at der har kunnet opnås enighed om at bruge begrebet folkelig oplysning som det fælles hovedsigte. Jeg forstår i øvrigt godt fra Ebba Stranges overvejelser over begrebet. I bemærkningerne til lovforslaget står jo, at ud over at folkelig oplysning skal forstås som oplysning om de folkelige fællesskaber, indbefatter det også tolkning af tilværelsen og meningen med livet – det er ikke så lidt, disse skoler tager på sig. Men det er en udmærket forpligtelse at holde dem fast på, (at) de hver især … har deres eget særpræg, deres egen profil”. Ole Vig Jensen er helt bevidst om, at de frie skolers særlige kvalitet, netop er friheden og forpligtelsen for den enkelte skole til at have sit eget særpræg, sin egen profil, eller mere gammeldags udtrykt: at de er holdningsprægede skoler, der forkynder livssyn. I Folketingets Betænkning efter 1. behandling var der ingen principielle spørgsmål om ånd og sigte til behandling, men kun om økonomisk‐administrative forhold. Dog indgik der en interessant mindretalsindstilling angående de korte kurser. Med den nye lov var der åbnet mulighed for at afholde korte kurser under 1 uge med offentlig støtte, da elever fra kurser under 1 uge nu kan indregnes i årselevtallet. Flertallet (S, SF, CD, RV og KRF) tilsluttede sig en beregning, hvor kurser på hhv. 4 døgn, 4½ døgn, 5 døgn og 5½ døgn medregnes med følgende procentsatser, 60 pct., 70 pct., 80 pct. og 100 pct. Mindretallet (V og KF) var skeptiske overfor den øgede kortkursusaktivitet, og den væsentlige grund var nok den uudtalte, at denne ændring især skyldtes et socialdemokratisk fingeraftryk for at give bedre støttemuligheder for arbejderhøjskolernes tillidsmandskurser. Mindretallets indstilling var så beskeden, at den nøjedes med at foreslå, at procentsatserne blev reduceret til hhv. 50 pct., 60 pct., 70 pct. og 100 pct. Mindretallet begrundede ændringsforslaget om nedsættelse af de tre procentsatser med, ”at det skyldes i videst muligt omfang at fastholde højskolernes oprindelige formål: at give folkeoplysning kombineret med et oplevelsesmæssigt fællesskab. De korte ophold har mere karakter af kursusvirksomhed end af højskolevirksomhed og forslagsstillerne ønsker ikke at motivere yderligere til denne udvikling” 7 Under 2. behandlingen nævnte Ebbe Lundgaard (RV), at han godt kunne følge De Konservatives og Venstres betænkeligheder, ”hvis den kursusform, vi nu får mulighed for at gennemføre på folkehøjskolerne, skal eksplodere. Det er det Radikale Venstres opfattelse, at det er der ingen risiko for. Det er blot et nyt pædagogisk redskab, som højskolerne får, for at få en større del af befolkningen i tale på folkehøjskolerne. Det vil stadig være sådan, at det er højskolernes hovedopgave at lave lange kurser (..). Jeg er overbevist om, at hvis denne kursusform eksploderer og kommer til at dominere, vil ministeren overveje sagen og træffe de nødvendige foranstaltninger..” Eva Møller (KF) spurgte i forlængelse af Ebbe Lundgaards bemærkninger: ”Jeg vil gerne spørge undervisningsministeren, om han vil give os et tilsagn om, at han har til hensigt at gribe ind, dersom den korte kursusform på højskolerne vil eksplodere (..) om ministeren vil bakke det tilsagn, som hr. Ebbe Lundgaard gav, op”. 7 Betænkning over forslag til lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, afgivet af Folketingets uddannelsesudvalg den 17. juni 1993 (mellem 1. og 2. behandling), s. 5 og 9
Page 1 and 2:
DEN SÆREGNE HØJSKOLE TRADITION OG
Page 3 and 4:
2 Den særegne højskole. Tradition
Page 5 and 6:
4 9. POLITISK INDGREB - OPTAKT TIL
Page 7 and 8:
6 fra1961, højskoleloven fra 1970,
Page 9 and 10:
8 I. Traditionsbesindelse
Page 11 and 12:
10 gen for Folkehøjskoler var tals
Page 13 and 14:
12 lovteksten samt bemærkningerne
Page 15 and 16:
14 ”Det er imidlertid anerkendt,
Page 17 and 18:
16 Dette har bevirket, at en betyde
Page 19 and 20:
18 Under folketingets 1. behandling
Page 21 and 22:
20 lærere til at lukke sig inde og
Page 23 and 24:
22 ”Der er fare på færde, så v
Page 25 and 26:
24 ne i udvalgsarbejdet omtalt. Og
Page 27 and 28:
26 stedet for som foreslået 15, og
Page 29 and 30:
28 mellem Grundtvigs og oplysningst
Page 31 and 32:
30 Endvidere hævder Ehlers, at 194
Page 33 and 34:
32 Der var således tale om en mege
Page 35 and 36:
34 dette bånd mellem generationern
Page 37 and 38: 36 hensyn til denne fagundervisning
Page 39 and 40: 38 Dette bilag er interessant, ford
Page 41 and 42: 40 3. Højskolen til debat, 1961 Be
Page 43 and 44: 42 ”overfor Novrups ufyldestgøre
Page 45 and 46: 44 Men Wivel fremhæver på linie m
Page 47 and 48: 46 den så er forpligtet at tale ti
Page 49 and 50: 48 Hvad kan vi lære af det Ser vi
Page 51 and 52: 50 ”Efter gennemførelsen af lov
Page 53 and 54: 52 ”højskolen er et hus splidagt
Page 55 and 56: 54 Herefter følger en afgrænsning
Page 57 and 58: 56 engagement. Ungdomsoprøret elle
Page 59 and 60: 58 Dernæst arbejder en række høj
Page 61 and 62: 60 Bevægelsen fra 1942 til 1970 an
Page 63 and 64: 62 have dem. Det må være disse sk
Page 65 and 66: 64 dispositionsret og frie ret til
Page 67 and 68: 66 det store arbejde med at forbedr
Page 69 and 70: 68 5.2 Højskolens fronter En enest
Page 71 and 72: 70 filosofi eller teologi kan klare
Page 73 and 74: 72 ”endnu lider dybt under sine 6
Page 75 and 76: 74 I artiklen omtaler Korsgaard ogs
Page 77 and 78: 76 i posen, så bliver der ikke nog
Page 79 and 80: 78 tekstil, drama, skriveværksted
Page 81 and 82: 80 Det fik igen i starten af 90erne
Page 83 and 84: 82 procentangivelse af omfanget af
Page 85 and 86: 84 forstanderen Ludvig Schrøder ta
Page 87: 86 Under de særlige bemærkninger
Page 91 and 92: 90 7. Legitimeringskrisens udviklin
Page 93 and 94: 92 lebladet. 5 Det var ganske rigti
Page 95 and 96: 94 Birkholm havde ret i, at en opst
Page 97 and 98: 96 almen. Tre skoler fik henstillin
Page 99 and 100: 98 argumenter for, at det almene si
Page 101 and 102: 100 overleve. Og det uanset om vi s
Page 103 and 104: 102 8. Ny legitimitet ved kompetenc
Page 105 and 106: 104 Modstandernes kritik af at høj
Page 107 and 108: 106 På højskolernes næste årsm
Page 109 and 110: 108 lem af Skælskør Folkehøjskol
Page 111 and 112: 110 På kompetenceprojektets afslut
Page 113 and 114: 112 krav staten skal stille til ind
Page 115 and 116: 114 spørgsmål forud for Folketing
Page 117 and 118: 116 res som vi kender dem. Minister
Page 119 and 120: 118 (..) Frihedstraditionen er ikke
Page 121 and 122: 120 I HB nr. 23, 1999 ønsker redak
Page 123 and 124: 122 II. Idegrundlag og formål
Page 125 and 126: 124 Systemet nedtoner ønskelighede
Page 127 and 128: 126 lesskaber”. For en folkeoplys
Page 129 and 130: 128 sik som sammenspil, korsang og
Page 131 and 132: 130 11. Instrumentel nytte og blød
Page 133 and 134: 132 Samme udvikling kan man følge
Page 135 and 136: 134 der sætter den økonomiske nyt
Page 137 and 138: 136 det var den eneste dagsorden, d
Page 139 and 140:
138 afgørende grænse er, at state
Page 141 and 142:
140 Ove Korsgaard forfølger temaet
Page 143 and 144:
142 tiske omgangsformer, men ikke u
Page 145 and 146:
144 13. Almendannelse De centrale b
Page 147 and 148:
146 stod det rette, også ville gø
Page 149 and 150:
148 der formår at overskue eller m
Page 151 and 152:
150 præsentation for højskolen. E
Page 153 and 154:
152 kan ikke kanonisere en bestemt
Page 155 and 156:
154 Den første variant, der udvikl
Page 157 and 158:
156 14.3 Kvalificering til meningsf
Page 159 and 160:
158 glider ind og dækker over sund
Page 161 and 162:
160 Det skal ikke beklages, at erhv
Page 163 and 164:
162 • At højskolen er en fri sko
Page 165 and 166:
164 ver ikke skabt som kompetente m
Page 167 and 168:
166 sigte, men derfor kan Foreninge
Page 169 and 170:
168 Blandt hovedsvarene var det vig
Page 171 and 172:
170 U 27% U 26% U 25% U 20% U 20% U
Page 173 and 174:
172 Der tegnes her samme hovedmøns
Page 175 and 176:
174 Vi ser igen det samme mønster
Page 177 and 178:
176 Den vilje til selvkritik præge
Page 179 and 180:
178 Befolkningen vurderer, at dagen
Page 181:
180
show all

DEN SÃREGNE HÃJSKOLE - Interfolk, Institute for Civil Society

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?

DEN SÃREGNE HÃJSKOLE - Interfolk, Institute for Civil Society