DEN SÃREGNE HÃJSKOLE - Interfolk, Institute for Civil Society

More documents

Recommendations

Info

1. Højskoleloven 1942 15 ”Højskolens særpræg som skoleform medfører, at den må være en fri skole. Heri ligger ikke blot, at den må bygge på elevernes frivillige tilslutning – til en personlighedspræget forkyndelse kan der ikke tvangsindskrives – men også, at skolens leder har frihed til at vælge sine medarbejdere og indrette undervisningen efter det, han skønner, er elevernes behov. Heller ikke dette princip har nogensinde været draget i tvivl eller anfægtet fra statens side" 13 ”Det er forudsat, at også staten kan oprette højskoler, men man har herved nærmest tænkt på, at der skulle tilfalde staten en udfyldende opgave, hvor det private initiativ viser sig ikke at slå til. Det har nemlig været den almindelige opfattelse i udvalget, at det næppe er nogen nærliggende opgave for staten – eller kommunerne – at oprette skoler, der som højskolerne bygger på en ide og virker ved forkyndelsen af et bestemt livssyn.” 14 Det særlige ved højskolens ”frihed” er for det første elevernes frivillige tilslutning, for til ”en personlighedspræget forkyndelse kan der ikke tvangsindskrives”. For det andet den frie undervisningsret og for det tredje friheden fra statslig indblanding, der åbner mulighed for frit at vælge og forkynde livssyn. Underforstået at den forkyndelsesfrihed har en statslig institution ikke. I Bemærkningerne behandler man også truslerne mod højskolens ånd, der både skyldes krav om faglig nytte og krav om underholdning og adspredelse, og det gøres ikke bedre af ulige økonomiske konkurrenceforhold overfor andre nye uddannelsestilbud. Der er ikke meget nyt under solen. ”Overbetoningen af den faglige uddannelse på bekostning af karakterdannelsen og de muligheder for oplysning og underholdning, som moderne teknik har skabt gennem presse, radio og film har ikke været højskolerne gunstig og har bidraget til, at man har overset det centrale i deres arbejde. Udvalget er dog af den anskuelse, at økonomiske forhold i væsentlig grad har medvirket til, at højskolernes elevtal har været stagnerende og i de senere år er gået tilbage” 15 ”Dette gælder således den lettere adgang til oplysning på kursus og i aftenskoler (..) og som til trods for at den i det væsentlige tager sigte på en tilegnelse eller udvidelse af kundskaberne på et specielt område og således ikke dækker det, der er højskolens formål, dog let opfattes som en erstatning for et højskoleophold” 16 Med en parallel til vor tid, kan man sige, at de etablerede VEU‐tilbud og de formelle ungdomsuddannelser og videregående uddannelser ‐ bl.a. med gratis undervisning og ret til dagpengelignende godtgørelser eller SU ‐ let kan opfattes som en erstatning, når man ikke har forståelse for højskolens egenart og særegne formål. Og det gøres ikke bedre af de strukturelle barrierer, som lovgivning og arbejdsmarked sætter: ”Med særlig vægt virker her frygten for at komme ud i arbejdsløshed, hvis man opgiver sit arbejde for at tage på højskole. Således som forholdene på arbejdsmarkedet er, vil den unge mand eller kvinde, der kunne ønske et højskoleophold, men som risikerer ved sin tilbagekomst at finde sin plads optaget, betænke sig to gange på at give slip på sit arbejde og i mange tilfælde opgive tanken om at tage på højskole. 13 Op. cit., spalte 3337 14 Op. cit., spalte 3361 15 Op. cit., spalte 3343 16 Op. cit., spalte 3347
16 Dette har bevirket, at en betydelig del af de unge fra byerne, som nu kommer på højskole, udgøres af arbejdsløse, for hvem udgiften til skoleopholdet dækkes af arbejdsløshedsfonden, og trods alt hvad der kan siges til fordel for, at samfundet sender sine arbejdsløse på højskole i stedet for at lade dem gå uden beskæftigelse, kan det dog ikke undgås, at det i adskillige tilfælde ikke bliver de bedst egnede, som kommer på højskole, fordi de gør det mere af social nødvendighed end fordi de føler trang til et ophold på en højskole. Fra alle synspunkter set måtte det synes at være idealet, at de arbejdsløse kommer i arbejde, og at i deres sted arbejdere og andre unge fra byerne, for hvem et højskoleophold står som et mål, ikke afholdes fra at tage på skole af frygt for, at vejen fra skolen går ud i arbejdsløshed. En væsentlig hindring for en tilfredsstillende løsning af dette problem – der nærmest synes at være af organisatorisk art – ville være fjernet, hvis den opfattelse, som længe har været gældende inden for landbokredse, kunne brede sig til byerhvervene, at den unge mand eller kvinde, som for sin personlige udviklings skyld har gennemgået et højskoleophold, ikke er blevet en ringere arbejder, men står bedre rustet til at gøre en selvstændig, vågen og af følelse af medansvarlighed båret indsats på sin plads. En sådan opfattelse ville ikke kunne forblive uden indflydelse på mulighederne for den unge mand eller kvinde, som har været på højskole, for at få arbejde igen, om ikke i sin tidligere plads, så i en anden. Udvalget har fremsat disse synspunkter under sine forhandlinger med Arbejdsgiverforeningen og De Samvirkende Fagforbund og hos begge mødt forståelse af det problem, der foreligger, og en velvillig indstilling over for dets løsning”. 17 Højskolens målgruppe er ikke de arbejdsløse, eller for den sags skyld forskellige restgrupper, men almindelige velfungerende unge, der udfylder deres plads i arbejdslivet. Men disse grupper har af ”organisatoriske” grunde for store omkostninger ved at tage på højskole, især fordi arbejdsmarkedet og arbejdsgiverne ikke udviser stor forståelse for dets værdi. Barrieren skyldes ‐ moderne udtrykt ‐ både strukturelle betingelser på arbejdsmarkedet og holdninger hos arbejdsgiverne. I vore dage, hvor de unge i højere grad er bundet af længere kompetencegivende uddannelsesforløb, skyldes barrieren måske ikke så meget arbejdsgiverne, som vejledersystemets regelsæt og holdninger indenfor ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Men barrieren skyldes også økonomiske forhold. Det er simpelthen for dyrt at komme på højskole. ”Udvalget er derfor af den mening, at en væsentlig bedring af højskolernes økonomi og en mere virksom støtte til eleverne er hovedbetingelserne for en større tilgang af elever til højskolerne og dermed for en forøgelse af disses indsats i ungdomsopdragelsen” 18 1.4 Fremlæggelse og behandling i folketinget Den politiske debat i folketinget og senere i landstinget om lovforslaget var præg af en bred enighed om de hovedlinjer, som Ungdomsudvalgets Betænkning udstak. Højskolen skulle som fri ikke‐statslig skole bygge på et frit valgt livssyn, den folkelige oplysning skulle forkynde en ide og inspirere til et personligt livssyn. Målet var den personligheds‐ 17 Op. cit., spalte 3347 18 Op. cit., spalte 3345
Page 1 and 2: DEN SÆREGNE HØJSKOLE TRADITION OG
Page 3 and 4: 2 Den særegne højskole. Tradition
Page 5 and 6: 4 9. POLITISK INDGREB - OPTAKT TIL
Page 7 and 8: 6 fra1961, højskoleloven fra 1970,
Page 9 and 10: 8 I. Traditionsbesindelse
Page 11 and 12: 10 gen for Folkehøjskoler var tals
Page 13 and 14: 12 lovteksten samt bemærkningerne
Page 15: 14 ”Det er imidlertid anerkendt,
Page 19 and 20: 18 Under folketingets 1. behandling
Page 21 and 22: 20 lærere til at lukke sig inde og
Page 23 and 24: 22 ”Der er fare på færde, så v
Page 25 and 26: 24 ne i udvalgsarbejdet omtalt. Og
Page 27 and 28: 26 stedet for som foreslået 15, og
Page 29 and 30: 28 mellem Grundtvigs og oplysningst
Page 31 and 32: 30 Endvidere hævder Ehlers, at 194
Page 33 and 34: 32 Der var således tale om en mege
Page 35 and 36: 34 dette bånd mellem generationern
Page 37 and 38: 36 hensyn til denne fagundervisning
Page 39 and 40: 38 Dette bilag er interessant, ford
Page 41 and 42: 40 3. Højskolen til debat, 1961 Be
Page 43 and 44: 42 ”overfor Novrups ufyldestgøre
Page 45 and 46: 44 Men Wivel fremhæver på linie m
Page 47 and 48: 46 den så er forpligtet at tale ti
Page 49 and 50: 48 Hvad kan vi lære af det Ser vi
Page 51 and 52: 50 ”Efter gennemførelsen af lov
Page 53 and 54: 52 ”højskolen er et hus splidagt
Page 55 and 56: 54 Herefter følger en afgrænsning
Page 57 and 58: 56 engagement. Ungdomsoprøret elle
Page 59 and 60: 58 Dernæst arbejder en række høj
Page 61 and 62: 60 Bevægelsen fra 1942 til 1970 an
Page 63 and 64: 62 have dem. Det må være disse sk
Page 65 and 66: 64 dispositionsret og frie ret til
Page 67 and 68:
66 det store arbejde med at forbedr
Page 69 and 70:
68 5.2 Højskolens fronter En enest
Page 71 and 72:
70 filosofi eller teologi kan klare
Page 73 and 74:
72 ”endnu lider dybt under sine 6
Page 75 and 76:
74 I artiklen omtaler Korsgaard ogs
Page 77 and 78:
76 i posen, så bliver der ikke nog
Page 79 and 80:
78 tekstil, drama, skriveværksted
Page 81 and 82:
80 Det fik igen i starten af 90erne
Page 83 and 84:
82 procentangivelse af omfanget af
Page 85 and 86:
84 forstanderen Ludvig Schrøder ta
Page 87 and 88:
86 Under de særlige bemærkninger
Page 89 and 90:
88 ”Jeg er selv meget tilfreds me
Page 91 and 92:
90 7. Legitimeringskrisens udviklin
Page 93 and 94:
92 lebladet. 5 Det var ganske rigti
Page 95 and 96:
94 Birkholm havde ret i, at en opst
Page 97 and 98:
96 almen. Tre skoler fik henstillin
Page 99 and 100:
98 argumenter for, at det almene si
Page 101 and 102:
100 overleve. Og det uanset om vi s
Page 103 and 104:
102 8. Ny legitimitet ved kompetenc
Page 105 and 106:
104 Modstandernes kritik af at høj
Page 107 and 108:
106 På højskolernes næste årsm
Page 109 and 110:
108 lem af Skælskør Folkehøjskol
Page 111 and 112:
110 På kompetenceprojektets afslut
Page 113 and 114:
112 krav staten skal stille til ind
Page 115 and 116:
114 spørgsmål forud for Folketing
Page 117 and 118:
116 res som vi kender dem. Minister
Page 119 and 120:
118 (..) Frihedstraditionen er ikke
Page 121 and 122:
120 I HB nr. 23, 1999 ønsker redak
Page 123 and 124:
122 II. Idegrundlag og formål
Page 125 and 126:
124 Systemet nedtoner ønskelighede
Page 127 and 128:
126 lesskaber”. For en folkeoplys
Page 129 and 130:
128 sik som sammenspil, korsang og
Page 131 and 132:
130 11. Instrumentel nytte og blød
Page 133 and 134:
132 Samme udvikling kan man følge
Page 135 and 136:
134 der sætter den økonomiske nyt
Page 137 and 138:
136 det var den eneste dagsorden, d
Page 139 and 140:
138 afgørende grænse er, at state
Page 141 and 142:
140 Ove Korsgaard forfølger temaet
Page 143 and 144:
142 tiske omgangsformer, men ikke u
Page 145 and 146:
144 13. Almendannelse De centrale b
Page 147 and 148:
146 stod det rette, også ville gø
Page 149 and 150:
148 der formår at overskue eller m
Page 151 and 152:
150 præsentation for højskolen. E
Page 153 and 154:
152 kan ikke kanonisere en bestemt
Page 155 and 156:
154 Den første variant, der udvikl
Page 157 and 158:
156 14.3 Kvalificering til meningsf
Page 159 and 160:
158 glider ind og dækker over sund
Page 161 and 162:
160 Det skal ikke beklages, at erhv
Page 163 and 164:
162 • At højskolen er en fri sko
Page 165 and 166:
164 ver ikke skabt som kompetente m
Page 167 and 168:
166 sigte, men derfor kan Foreninge
Page 169 and 170:
168 Blandt hovedsvarene var det vig
Page 171 and 172:
170 U 27% U 26% U 25% U 20% U 20% U
Page 173 and 174:
172 Der tegnes her samme hovedmøns
Page 175 and 176:
174 Vi ser igen det samme mønster
Page 177 and 178:
176 Den vilje til selvkritik præge
Page 179 and 180:
178 Befolkningen vurderer, at dagen
Page 181:
180
show all

DEN SÃREGNE HÃJSKOLE - Interfolk, Institute for Civil Society

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?

DEN SÃREGNE HÃJSKOLE - Interfolk, Institute for Civil Society