DEN SÃREGNE HÃJSKOLE - Interfolk, Institute for Civil Society

More documents

Recommendations

Info

1. Højskoleloven 1942 21 vil den oplysning, der ikke kan skilles fra personlig påvirkning – skal være fri, fri når der er tale om tilslutning fra elevernes side, og fri når der er tale om lærernes stilling” 21 Arnfred var ikke netop stridens og de markante synspunkters, men derimod kompromisets mand. Hans omtale gav heller ikke megen røre. Det gjorde derimod indlægget i det næste nummer af Højskolebladet fra Lars Bækhøj, forstander for Ollerup Folkehøjskole og daværende formand for FFD. ”Den ældste egentlige højskolelov er fra 1892, indtil da hvilede højskolernes statstilskud på finanslovsbevillinger. Derfor kunne man i provisorium årene 1885‐90 fratage enkelte skoler statstilskuddet, når regeringen ikke var tilfreds med forstanderens opførsel. Loven af 1892 er revideret flere gange. Den nugældende lov er fra 1913, dog med ændringer fra 1919 og 1938. Den gældende lov er formet efter princippet: så få bestemmelser som muligt. Man ville ikke binde skolerne for fast til bestemte regler. Den har kun 7 paragraffer. Det foreliggende lovforslag har mere omfattende bestemmelser. Det indeholder også et lempeligt forsøg på at værge det egentlige eller den ”rene” folkehøjskole (..). Der er ikke fra nogen side fremsat ønske om statens indgreb i skolernes indre liv og arbejde (..). men vi har forsøgt at tømre skuden af lidt stærkere og bedre sammenføjede planker end hidtil, så den bedre kan trodse bølgegangen” 22 Frede Terkelsen, forstander for Danebod Folkehøjskole, der blev den markante repræsentant for oppositionen, kom med en række indvendinger mod Ungdomsudvalgets forslag til ny højskolelov. Hans kritik gik sigende nok ikke på formålsbestemmelserne eller kernebegreberne – dem var der jo bred enighed om ‐, heller ikke på de øgede tilskud fra staten, men på tendenser til øget statslig styring af skolerne. ”Er det bare de mange paragraffer, der uvilkårligt vækker lidt ubehag? Den nugældende højskolelov har kun 7 paragraffer (..) i forslaget til den ny lov er der 24 paragraffer, eller i alt 69 ”stykker” (et ungdomsudvalg på 25 medlemmer skal jo helst fremlægge resultater!). Er det egentligt så mærkeligt, at vi får en fornemmelse af, at vi i højere grad end nu vil blive bundet til bestemte regler?.(..). Tankegangen er denne: staten må have noget for noget; når den giver større støtte, må den også have større indflydelse, med muligheden for at få endnu større. Dette er let at vise” 23 Herefter opregner Frede Terkelsen, at lovforslaget indebærer, at nye skolers beliggenhed skal godkendes af staten at der kan oprettes statshøjskoler at de større skoler foretrækkes at undervisningsministeren udnævner et højskoleråd, i stedet for at benytte FFDs bestyrelse som rådgiver at der oprettes et nyt statsembede, en tilsynsførende statskonsulent at elevbetalingen bestemmes af staten efter råd fra FFD På den baggrund kan han konkludere: 21 J. Th. Arnfred, ”Ungdomsudvalgets betænkning”, Højskolebladet nr. 4, 1941 22 Lars Bækhøj: ”Ungdomsudvalgets forslag til lov, Højskolebladet nr. 5, 1941 23 Frede Terkelsen: ”Folkehøjskolen på skillevejen”,. Højskolebladet nr. 7, 1941
22 ”Der er fare på færde, så vist som den sande folkehøjskole kun lever og ånder i frihed. Kunne man ikke vise højskolen den tillid at lade den få større økonomisk støtte uden derfor at berøve den en tøddel af dens dyrebare frihed? Den er nemlig mere værd end penge (..). Bækhøjs billede – med højskolen som en skude, der nu skal tømres ”af lidt stærkere og bedre sammenføjede planker end hidtil” – synes mig ikke rammende. Indtil nu har den danske folkehøjskole snarere været at ligne ved en flåde af små selvstændige skuder. Men nu ser det ud til, at de skal tages på slæbetov af det store statsskib, og så ender det vel med, at de – for en sikkerheds skyld – bliver halet indenbords og hængt op som redningsbåde. Så er de vel forvarede”. 24 I næste nummer af højskolebladet svarede Lars Bækhøj på Frede Terkelsens indlæg. ”Det har længe undret mig, at man kan blive ved med at fremstille statsmagten som fjende af en personlighedspræget åndelig gerning. Det var rimeligt så længe man havde forfølgelserne af de ”gudelige forsamlingers” prædikanter og provisorietidens chikanerier i frisk minde. Men nu 40 år efter folkestyrets fulde godkendelse (parlamentarismen blev indført ved systemskiftet i 1901, hjv) (..). Det synes mig noget urimeligt, at vi den ene dag lovpriser folkestyret i stærke ord, for så den næste at pådutte den lovlige statsmagt tilbøjelighed til at krænke borgernes ret til at leve deres liv og øve deres åndelige gerning i frihed. Jeg synes, at man nu kunne afskedige det gamle spøgelse, der hedder frygt for statens indgreb i borgernes åndelige liv, og lade hende gå til ro i den sump, hvor hun hører hjemme. En anden ting undrer mig, og det er, at så mange synes ganske at overse, at der er andre magter, der gør mennesker ufrie end statens love og forordninger. Thomas Carlyle skriver et sted: ”Friheden er en guddommelig ting; men når den bliver frihed til at sulte ihjel, så er den ikke så guddommelig” (..). Frede Terkelsen taler om den dyrebare frihed som højskolerne nu har, og som lovforslaget efter hans mening vil berøve dem. Ja, lad os se på den frihed, en skoleforstander har, som er ude for en nedgang i elevtallet (..). Han er tilhænger af den rene højskole. Men nu tilbyder der sig en lejlighed til at få knyttet en fagafdeling til. Derved kan måske elevtallet sættes op; og han føler sig tvungen til at oprette den, og – hvad der næsten er værre – at forsvare dens oprettelse. Der kan fortsættes med eksempler. Jeg kan huske en udtalelse af en af vore kendte højskolemænd, som ikke har en stor skole: ”Hvor kan dog økonomiske bekymringer forsimple et menneske (..). Der er dem, der har kunnet klare sig igennem disse bekymringer uden at lade sig friste til at vige fra den linie, de anså for den rette. Men jeg er overbevist om, at faren for at vore højskolefolk skal blive hindret i at udfolde deres kræfter i den åndelige gerning, de føler sig kaldede til, truer langt værre fra de økonomiske bekymringers side end fra statens indgreb. Der er en papir‐frihed, og der er en real‐frihed. Det nye lovforslag gør nogle indskrænkninger i papirfriheden, men øger til gengæld i betydelig grad real‐friheden. Der vil derfor ikke alene blive bedre økonomiske kår under den nye lov, men også større åndelig frihed.” 25 I samme nummer kom en af modstanderne til orde. Gårdejer Villemoes Eliasen advarede mod at lovforslaget åbnede for statslige overgreb på skolernes frihed: 24 Frede Terkelsen: ”Folkehøjskolen på skillevejen”,. Højskolebladet nr. 7, 1941 25 Lars Bækhøj: ”Folkehøjskolen på skillevejen?, Højskolebladet nr. 8/1941
Page 1 and 2: DEN SÆREGNE HØJSKOLE TRADITION OG
Page 3 and 4: 2 Den særegne højskole. Tradition
Page 5 and 6: 4 9. POLITISK INDGREB - OPTAKT TIL
Page 7 and 8: 6 fra1961, højskoleloven fra 1970,
Page 9 and 10: 8 I. Traditionsbesindelse
Page 11 and 12: 10 gen for Folkehøjskoler var tals
Page 13 and 14: 12 lovteksten samt bemærkningerne
Page 15 and 16: 14 ”Det er imidlertid anerkendt,
Page 17 and 18: 16 Dette har bevirket, at en betyde
Page 19 and 20: 18 Under folketingets 1. behandling
Page 21: 20 lærere til at lukke sig inde og
Page 25 and 26: 24 ne i udvalgsarbejdet omtalt. Og
Page 27 and 28: 26 stedet for som foreslået 15, og
Page 29 and 30: 28 mellem Grundtvigs og oplysningst
Page 31 and 32: 30 Endvidere hævder Ehlers, at 194
Page 33 and 34: 32 Der var således tale om en mege
Page 35 and 36: 34 dette bånd mellem generationern
Page 37 and 38: 36 hensyn til denne fagundervisning
Page 39 and 40: 38 Dette bilag er interessant, ford
Page 41 and 42: 40 3. Højskolen til debat, 1961 Be
Page 43 and 44: 42 ”overfor Novrups ufyldestgøre
Page 45 and 46: 44 Men Wivel fremhæver på linie m
Page 47 and 48: 46 den så er forpligtet at tale ti
Page 49 and 50: 48 Hvad kan vi lære af det Ser vi
Page 51 and 52: 50 ”Efter gennemførelsen af lov
Page 53 and 54: 52 ”højskolen er et hus splidagt
Page 55 and 56: 54 Herefter følger en afgrænsning
Page 57 and 58: 56 engagement. Ungdomsoprøret elle
Page 59 and 60: 58 Dernæst arbejder en række høj
Page 61 and 62: 60 Bevægelsen fra 1942 til 1970 an
Page 63 and 64: 62 have dem. Det må være disse sk
Page 65 and 66: 64 dispositionsret og frie ret til
Page 67 and 68: 66 det store arbejde med at forbedr
Page 69 and 70: 68 5.2 Højskolens fronter En enest
Page 71 and 72: 70 filosofi eller teologi kan klare
Page 73 and 74:
72 ”endnu lider dybt under sine 6
Page 75 and 76:
74 I artiklen omtaler Korsgaard ogs
Page 77 and 78:
76 i posen, så bliver der ikke nog
Page 79 and 80:
78 tekstil, drama, skriveværksted
Page 81 and 82:
80 Det fik igen i starten af 90erne
Page 83 and 84:
82 procentangivelse af omfanget af
Page 85 and 86:
84 forstanderen Ludvig Schrøder ta
Page 87 and 88:
86 Under de særlige bemærkninger
Page 89 and 90:
88 ”Jeg er selv meget tilfreds me
Page 91 and 92:
90 7. Legitimeringskrisens udviklin
Page 93 and 94:
92 lebladet. 5 Det var ganske rigti
Page 95 and 96:
94 Birkholm havde ret i, at en opst
Page 97 and 98:
96 almen. Tre skoler fik henstillin
Page 99 and 100:
98 argumenter for, at det almene si
Page 101 and 102:
100 overleve. Og det uanset om vi s
Page 103 and 104:
102 8. Ny legitimitet ved kompetenc
Page 105 and 106:
104 Modstandernes kritik af at høj
Page 107 and 108:
106 På højskolernes næste årsm
Page 109 and 110:
108 lem af Skælskør Folkehøjskol
Page 111 and 112:
110 På kompetenceprojektets afslut
Page 113 and 114:
112 krav staten skal stille til ind
Page 115 and 116:
114 spørgsmål forud for Folketing
Page 117 and 118:
116 res som vi kender dem. Minister
Page 119 and 120:
118 (..) Frihedstraditionen er ikke
Page 121 and 122:
120 I HB nr. 23, 1999 ønsker redak
Page 123 and 124:
122 II. Idegrundlag og formål
Page 125 and 126:
124 Systemet nedtoner ønskelighede
Page 127 and 128:
126 lesskaber”. For en folkeoplys
Page 129 and 130:
128 sik som sammenspil, korsang og
Page 131 and 132:
130 11. Instrumentel nytte og blød
Page 133 and 134:
132 Samme udvikling kan man følge
Page 135 and 136:
134 der sætter den økonomiske nyt
Page 137 and 138:
136 det var den eneste dagsorden, d
Page 139 and 140:
138 afgørende grænse er, at state
Page 141 and 142:
140 Ove Korsgaard forfølger temaet
Page 143 and 144:
142 tiske omgangsformer, men ikke u
Page 145 and 146:
144 13. Almendannelse De centrale b
Page 147 and 148:
146 stod det rette, også ville gø
Page 149 and 150:
148 der formår at overskue eller m
Page 151 and 152:
150 præsentation for højskolen. E
Page 153 and 154:
152 kan ikke kanonisere en bestemt
Page 155 and 156:
154 Den første variant, der udvikl
Page 157 and 158:
156 14.3 Kvalificering til meningsf
Page 159 and 160:
158 glider ind og dækker over sund
Page 161 and 162:
160 Det skal ikke beklages, at erhv
Page 163 and 164:
162 • At højskolen er en fri sko
Page 165 and 166:
164 ver ikke skabt som kompetente m
Page 167 and 168:
166 sigte, men derfor kan Foreninge
Page 169 and 170:
168 Blandt hovedsvarene var det vig
Page 171 and 172:
170 U 27% U 26% U 25% U 20% U 20% U
Page 173 and 174:
172 Der tegnes her samme hovedmøns
Page 175 and 176:
174 Vi ser igen det samme mønster
Page 177 and 178:
176 Den vilje til selvkritik præge
Page 179 and 180:
178 Befolkningen vurderer, at dagen
Page 181:
180
show all

DEN SÃREGNE HÃJSKOLE - Interfolk, Institute for Civil Society

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?

DEN SÃREGNE HÃJSKOLE - Interfolk, Institute for Civil Society