DEN SÃREGNE HÃJSKOLE - Interfolk, Institute for Civil Society

More documents

Recommendations

Info

2. Betænkning om folkehøjskolen, 1960 31 2. Betænkning om folkehøjskolen, 1960 Højskolens stilling i det moderne samfund var til debat på et ekstraordinært forhandlingsmøde i Foreningen for Højskoler og Landbrugsskoler i januar 1954. Indkaldelsen skete med henvisning til en eventuel forestående mindre revision af højskoleloven, som ministeriet havde varslet. På mødet vedtog man at henstille til foreningens bestyrelse, at den skulle foreslå undervisningsministeren at nedsætte en kommission, der kunne undersøge folkehøjskolens stilling og opgave i det moderne samfund. Baggrunden for henvendelsen og undervisningsministerens positive stillingtagen var, at højskolens placering i forhold til erhvervslivet og til andre former for undervisning og folkeoplysning var undergået store forandringer det seneste årti. Højskolens særlige problem var, at dens elevgrundlag fortrinsvis var unge fra landbruget, og at det havde vist sig vanskeligt at vinde tilslutning fra andre stadig mere talrige befolkningskredse, navnlig de unge arbejdere og funktionærer i byerhvervene. Denne udvikling havde ikke ført til en nedgang i højskolens samlede elevtal og heller ikke i antallet af folkehøjskoler. Lige siden 20erne havde konstant ca. 10 pct. af hver ”årgang” unge besøgt højskolerne. Men den manglende dialog med en stadig voksende og stadig mere betydningsfuld del af befolkningen varslede ikke godt for højskolens fremtid. Noget måtte der gøres. 2.1 Udvalgets kommissorium og sammensætning Udvalget vedrørende folkehøjskolen blev nedsat af den radikale undervisningsminister Jørgen Jørgensen den 23. november 1954. Ifølge kommissoriet var det udvalgets opgave ”at undersøge, hvilke behov der foreligger i det moderne samfund for den almenmenneskelige og medborgerlige undervisning, som folkehøjskolen kan give, og hvilke hindringer, der gør sig gældende for at imødekomme dette behov i størst mulige omfang. Det forventes, at udvalget herunder navnlig vil belyse folkehøjskolens stilling overfor andre former for voksenopdragelse, fremdrage sådanne forhold i erhvervslivet og på arbejdsmarkedet, som virker hæmmende på adgangen til et højskoleophold.” Udvalget fik følgende sammensætning: Formanden for udvalget blev P. Nyboe Andersen, professor, dr. oecon og tidligere lærer ved Krogerup Højskole. Af fremtrædende medlemmer kan nævnes K. B. Andersen, daværende højskoleforstander, folketingsmand; Sune Andresen, højskoleforstander; J. Th. Arnfred, fhv. højskoleforstander; Morten Bredsdorff, seminarierektor; Jørgen Bøgh, undervisningsinspektør; Aage Damgaard, fabrikant; Erling Dinesen, forbundsformand; Jørgen Jørgensen, undervisningsminister; Arne Lund, direktør; Maria Madsen, formand for Dansk Sygeplejeråd; Johs. Magelund, højskoleforstander; Arne Fog Pedersen, højskoleforstander; Fru E. Torkild‐Hansen, undervisningsministeriets kommitterede i skolesager. Roar Skovmand, dr. phil. og Johannes Novrup, højskoleforstander indtrådte begge senere i udvalget. Sekretær for udvalget blev Poul Dam, fuldmægtig i undervisningsministeriet, senere højskoleforstander og folketingsmedlem for SF.
32 Der var således tale om en meget stærk besætning, der også gav sig tid til at gå i dybden. Først i 1960 afgav udvalget ”Betænkning vedrørende folkehøjskolen”. 1 Den er på flere måder spændende både i dens kontinuitet og brud i forhold til Ungdomsudvalgets Betænkning fra 1940 og ved en på godt og ondt mere tidstypisk moderne tankegang. Betænkningen endte dog ikke i et nyt lovarbejde. Tiden var ikke rigtig moden til det. Først ti år senere fik vi den nye højskolelov fra 1970. 2.2 Betænkningens kernebegreber I Betænkningens 1. kapitel gennemgås hovedtræk af folkehøjskolens udvikling. Interessant nok ser man den danske folkehøjskole som led i en større europæisk oplysningstradition, der havde rod i oplysningstiden og de borgerlige revolutioner. Folkehøjskolens opgave må således ses i sammenhæng med folkestyrets udvikling, den er et barn af folkesuverænitetsprincippets historiske gennemslag. ”Fra slutningen af det attende århundrede opstod der rundt i Europa en stigende interesse for den frivillige folkelige voksen‐ og ungdomsundervisning. Reformbevægelserne, frihedsrettighedernes proklamering og de nye frie forfatninger, der lagde den lovgivende magt hos folkevalgte forsamlinger, var alt sammen udtryk for den betydning, som stadig større kredse i samfundet tillagde hver enkelt borger (..). Det behov, som voksede, efterhånden som udviklingen gav det enkelte menneske større og større betydning som samfundsborger, er blevet imødekommet på mange forskellige måder; én af de løsninger, der har opnået internationalt ry, er den danske folkehøjskole” 2 Når en virksomhed herunder en skoleform skal afklare sit idegrundlag er det første og afgørende spørgsmål: Hvilket behov i samfundet kan og vil vi dække? Uden samfundsmæssigt behov ingen eksistensberettigelse. Kerneydelsen kan ikke bestemmes, og man ender i identitetskrise og legitimeringsproblemer. Men her er der en klar tolkning af det samfundsmæssige behov, nemlig de enkelte menneskers stigende betydning som medborgere, som partshavere i folkesuveræniteten. Højskolens kerneydelse er således at ”kvalificere” mennesker til at påtage sig denne historisk nye myndighed, som samfundets suveræn, som dem, der skal sætte mål og bestemme mening for de fælles anliggender. Kerneydelsen er altså hverken den nationale dannelse, eller den kristne dannelse, men den almenmenneskelige og statsborgerlige dannelse, kort sagt personlighedens almendannelse som myndighedens forudsætning. Det fremgår også af fortsættelsen: ”Denne skoleforms ejendommelige indsats består i, at den har formået at samle voksne elever til et flere måneders frivilligt skoleophold med almenmenneskelig oplysning og udvikling af personligheden som formål, ikke bare faglig dygtiggørelsen eller eksamen.” 3 Bemærk at udvalget uden tvivlrådighed benytter begreber som ”almentdannende og medborgerlig undervisning” og ”almenmenneskelig oplysning og udviklingen af personligheden”. Deres sprogbrug er i forlængelse af den begrebsverden, der prægede Ung‐ 1 ”Betænkning vedrørende folkehøjskolen” afgivet af det af Undervisningsministeriet den 23. november 1954 nedsatte udvalg (Betænkning 261, 1960) 2 Op. cit., s. 7 3 Op. cit., s. 7
Page 1 and 2: DEN SÆREGNE HØJSKOLE TRADITION OG
Page 3 and 4: 2 Den særegne højskole. Tradition
Page 5 and 6: 4 9. POLITISK INDGREB - OPTAKT TIL
Page 7 and 8: 6 fra1961, højskoleloven fra 1970,
Page 9 and 10: 8 I. Traditionsbesindelse
Page 11 and 12: 10 gen for Folkehøjskoler var tals
Page 13 and 14: 12 lovteksten samt bemærkningerne
Page 15 and 16: 14 ”Det er imidlertid anerkendt,
Page 17 and 18: 16 Dette har bevirket, at en betyde
Page 19 and 20: 18 Under folketingets 1. behandling
Page 21 and 22: 20 lærere til at lukke sig inde og
Page 23 and 24: 22 ”Der er fare på færde, så v
Page 25 and 26: 24 ne i udvalgsarbejdet omtalt. Og
Page 27 and 28: 26 stedet for som foreslået 15, og
Page 29 and 30: 28 mellem Grundtvigs og oplysningst
Page 31: 30 Endvidere hævder Ehlers, at 194
Page 35 and 36: 34 dette bånd mellem generationern
Page 37 and 38: 36 hensyn til denne fagundervisning
Page 39 and 40: 38 Dette bilag er interessant, ford
Page 41 and 42: 40 3. Højskolen til debat, 1961 Be
Page 43 and 44: 42 ”overfor Novrups ufyldestgøre
Page 45 and 46: 44 Men Wivel fremhæver på linie m
Page 47 and 48: 46 den så er forpligtet at tale ti
Page 49 and 50: 48 Hvad kan vi lære af det Ser vi
Page 51 and 52: 50 ”Efter gennemførelsen af lov
Page 53 and 54: 52 ”højskolen er et hus splidagt
Page 55 and 56: 54 Herefter følger en afgrænsning
Page 57 and 58: 56 engagement. Ungdomsoprøret elle
Page 59 and 60: 58 Dernæst arbejder en række høj
Page 61 and 62: 60 Bevægelsen fra 1942 til 1970 an
Page 63 and 64: 62 have dem. Det må være disse sk
Page 65 and 66: 64 dispositionsret og frie ret til
Page 67 and 68: 66 det store arbejde med at forbedr
Page 69 and 70: 68 5.2 Højskolens fronter En enest
Page 71 and 72: 70 filosofi eller teologi kan klare
Page 73 and 74: 72 ”endnu lider dybt under sine 6
Page 75 and 76: 74 I artiklen omtaler Korsgaard ogs
Page 77 and 78: 76 i posen, så bliver der ikke nog
Page 79 and 80: 78 tekstil, drama, skriveværksted
Page 81 and 82: 80 Det fik igen i starten af 90erne
Page 83 and 84:
82 procentangivelse af omfanget af
Page 85 and 86:
84 forstanderen Ludvig Schrøder ta
Page 87 and 88:
86 Under de særlige bemærkninger
Page 89 and 90:
88 ”Jeg er selv meget tilfreds me
Page 91 and 92:
90 7. Legitimeringskrisens udviklin
Page 93 and 94:
92 lebladet. 5 Det var ganske rigti
Page 95 and 96:
94 Birkholm havde ret i, at en opst
Page 97 and 98:
96 almen. Tre skoler fik henstillin
Page 99 and 100:
98 argumenter for, at det almene si
Page 101 and 102:
100 overleve. Og det uanset om vi s
Page 103 and 104:
102 8. Ny legitimitet ved kompetenc
Page 105 and 106:
104 Modstandernes kritik af at høj
Page 107 and 108:
106 På højskolernes næste årsm
Page 109 and 110:
108 lem af Skælskør Folkehøjskol
Page 111 and 112:
110 På kompetenceprojektets afslut
Page 113 and 114:
112 krav staten skal stille til ind
Page 115 and 116:
114 spørgsmål forud for Folketing
Page 117 and 118:
116 res som vi kender dem. Minister
Page 119 and 120:
118 (..) Frihedstraditionen er ikke
Page 121 and 122:
120 I HB nr. 23, 1999 ønsker redak
Page 123 and 124:
122 II. Idegrundlag og formål
Page 125 and 126:
124 Systemet nedtoner ønskelighede
Page 127 and 128:
126 lesskaber”. For en folkeoplys
Page 129 and 130:
128 sik som sammenspil, korsang og
Page 131 and 132:
130 11. Instrumentel nytte og blød
Page 133 and 134:
132 Samme udvikling kan man følge
Page 135 and 136:
134 der sætter den økonomiske nyt
Page 137 and 138:
136 det var den eneste dagsorden, d
Page 139 and 140:
138 afgørende grænse er, at state
Page 141 and 142:
140 Ove Korsgaard forfølger temaet
Page 143 and 144:
142 tiske omgangsformer, men ikke u
Page 145 and 146:
144 13. Almendannelse De centrale b
Page 147 and 148:
146 stod det rette, også ville gø
Page 149 and 150:
148 der formår at overskue eller m
Page 151 and 152:
150 præsentation for højskolen. E
Page 153 and 154:
152 kan ikke kanonisere en bestemt
Page 155 and 156:
154 Den første variant, der udvikl
Page 157 and 158:
156 14.3 Kvalificering til meningsf
Page 159 and 160:
158 glider ind og dækker over sund
Page 161 and 162:
160 Det skal ikke beklages, at erhv
Page 163 and 164:
162 • At højskolen er en fri sko
Page 165 and 166:
164 ver ikke skabt som kompetente m
Page 167 and 168:
166 sigte, men derfor kan Foreninge
Page 169 and 170:
168 Blandt hovedsvarene var det vig
Page 171 and 172:
170 U 27% U 26% U 25% U 20% U 20% U
Page 173 and 174:
172 Der tegnes her samme hovedmøns
Page 175 and 176:
174 Vi ser igen det samme mønster
Page 177 and 178:
176 Den vilje til selvkritik præge
Page 179 and 180:
178 Befolkningen vurderer, at dagen
Page 181:
180
show all

DEN SÃREGNE HÃJSKOLE - Interfolk, Institute for Civil Society

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?

DEN SÃREGNE HÃJSKOLE - Interfolk, Institute for Civil Society