DEN SÆREGNE HØJSKOLE - Interfolk, Institute for Civil Society

9. Optakt til lovrevision, 1993-99 115
om et brud med den eksisterende praksis. Spørgsmålet er, om man ikke derved vil komme
betænkelig nær en nærmere styring af indholdet i højskolen, når der kan sigtes mod
en bestemt aftagers særlige interesser?” 10
Redegørelsen blev drøftet den 16. januar 1998 i Folketinget. Fra alle sider blev der udtrykt
støtte til folkehøjskolerne som frie skoler. Der var bred tilslutning til, at højskolerne
bevarer deres frihed, ikke mindst deres emnefrihed, under forudsætning af at de lægger
hovedvægt på det almene og det folkeoplysende.
Flere partiers ordførere langede ud efter visse højskolers korte sommerkurser med
golf og tennis, og bl.a. CD, Konservative og undervisningsministeren selv op til at styrke
det almene indhold så det udgør mindst halvdelen af undervisningstiden. Partiernes
enighed omfattede også højskolernes status som kostskoler, for det skal de blive ved
med at være lød det fra alle sider af salen.
Der var delte holdninger, om skolerne skulle blive en del af det formelle uddannelsessystem.
Venstre og Konservative var imod, mens de Radikale og til dels SF ikke var afvisende.
Både SF’s Aage Frandsen og den radikale Elsebeth Gerner Nielsen beklagede, at
man i sin tid nedlagde filosofikum på universiteterne, og de lagde op til, at højskolerne
muligvis i fremtiden kunne få en plads som almendannede uddannelsessted for studerende,
og de ville gerne diskutere muligheden for at give ”en slags ekstra SU‐klip” til studerende,
der ville et halvt år på højskole.
I sin afsluttende tale gav undervisningsminister Ole Vig Jensen sine egne svar på Redegørelsens
syv spørgsmål. Han understregede bl.a., at højskolerne skal bevare deres almene
karakter og være åbne for alle samfundslag, at kostskoleformen må bevares, at der
kunne være grund til at slække på kravet til lange kurser, at den internationale dimension
gerne skulle styrkes.
Til Redegørelsens sidste spørgsmål om højskolernes forhold til det formelle uddannelsessystem
understregede han, at det kun måtte overvejes under forudsætning af, at det
ikke antastede højskolernes idegrundlag, indhold og form og elevernes frivillige deltagelse.
Han afviste desuden, at der kunne blive tale om formelle prøver og eksaminer på
højskolerne. Det ville ødelægge dem. Han afsluttede med at sige, at
”Debatten havde bevidnet, at folkehøjskolerne fortsat havde status som arvesølvet og som
flagskibet blandt de frie skoler (..) men det er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at højskolerne
ikke har behov for at blive pudset op, så man kan se det ædle metal”. 11
9.3 Høringssvar fra Højskolernes Forening
På Venstres møde med de frie skoler på Askov Højskole den 12. januar 1998 – en lille
uge før Redegørelsens drøftelse i Folketinget ‐ var FFD repræsenteret ved næstformand
Thor West. Han løftede sløret for FFDs holdning til de syv spørgsmål, som Undervisningsministeren
stillede i sin redegørelse om folkehøjskolerne.
”På spørgsmålet om hvor speciel en højskole må være, var foreningens svar, at et enkelt
fag eller faggruppe ikke må udgøre mere end halvdelen af undervisningen. I dag er det to
tredjedele. På den måde styrkes den almene undervisning (..). De korte kurser skal beva‐
10 Op. cit., s. 20
11 Undervisningsministeriets Nyhedsbrev, januar 1998