DEN SÆREGNE HØJSKOLE - Interfolk, Institute for Civil Society

130
11. Instrumentel nytte og bløde kompetencer
11.1 Livslang læring og human capital
I det seneste årti har dagsordenen for voksenuddannelse og livslang læring skiftet karakter,
både internationalt og her i landet. Oprindelig var den præget af en humanistisk
tradition, hvor demokrati og personlig udvikling var nøgleord, men op gennem 80erne
blev den i stigende grad præget af en neoliberal dagsorden, der anså uddannelse som en
investering i human capital.
Internationalt var det op gennem 70erne UNESCOs mere humanistiske og demokratiske
tilgangsvinkel, der prægede dagsordenen, men i løbet af 80erne vandt OECDs neoliberale
synspunkter på voksenuddannelsernes og fritidsundervisningens stadig mere
vægt. Det betød et skifte i fokus fra demokrati og folkelig myndiggørelse til økonomi og
global konkurrenceevne. Ove Korsgaard har belyst denne udvikling i et arbejdspapir, der
indgår i det store kollektive forskningsprojekt ved Danmarks Lærerhøjskole om ”voksenuddannelse,
folkeoplysning og demokrati”.
”Alle lande er konfronteret med det faktum, at viden og uddannelse er blevet en stadig
vigtigere faktor i den globale konkurrence. Dette budskab bliver i disse år formuleret i
næsten enslydende vendinger i en stribe nationale og internationale rapporter. I mange
lande, fra Japan til Danmark, hører man den samme konklusion: Hvis vi ønsker at klare os
i den globale konkurrence, så er uddannelse, mere uddannelse og endnu mere uddannelse
nødvendig.
I 1993 blev der i EU udarbejdet en såkaldt hvidbog: Vækst, konkurrence og beskæftigelse.
Udfordringer i og veje til det 21. århundrede. Uddannelse ses her som det afgørende
middel til fremme af væksten, konkurrenceevnen og beskæftigelsessituationen. I 1996
blev den fulgt op af endnu en hvidbog: Undervisning og læring. På vej mod det kognitive
samfund (..).
I Danmark blev grundlaget for den statslige voksenuddannelsespolitik formuleret i
Rapport fra udvalget om voksen­ og efteruddannelse, udgivet af Finansministeriet i 1994.
Her fremhæves det, at ”de vigtigste formål med voksen‐ og efteruddannelse er at opkvalificere
arbejdsstyrken og derigennem øge den samlede produktion og mindske strukturarbejdsløsheden”.
I rapporten anlægges et klart økonomisk perspektiv på voksen‐ og efteruddannelse.”
1
Under denne udvikling bliver den bærende målsætning for livslang uddannelse at fremme
vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse. Der er ifølge Korsgaard sket et skifte i den
strategiske opfattelse af livslang læring:
”Voksenuddannelse er ved at blive et led i en livslang uddannelsesstrategi. Historisk er
der to forskellige teoretiske og ideologiske positioner, der argumenterer for livslang uddannelse.
Begrebet blev introduceret af UNESCO i slutningen af 1960erne og relateret til
en humanistisk tradition med demokrati og personlig udvikling som nøgleord. Omkring
1980 blev UNESCOs position klart svækket, hvorimod OECD begyndte at sætte sit præg
1 Ove Korsgaard: ”Oplysning og demokrati” (Arbejdspapir nr. 1, 1998 ved forskningsprojektet: ”voksenuddannelse,
folkeoplysning og demokrati”, Danmarks Lærerhøjskole 1998), s. 12