Læs specialet - Jordemoderforeningen

More documents

Recommendations

Info

Teoretisk analyse At jordemødrene benytter imitation i deres socialisering ind i varetagelsen af de sene provokerede aborter betyder dog ikke, at man kan tale om, at alle jordemødre har den samme professionsidentitet. Med Wackerhausens ord har en professions udøvere et vist fællesindhold i deres professionsidentitet, men de enkelte professionsudøvere har ikke nødvendigvis sammenfaldende professionsidentiteter – der er rum for mere individuelle elementer. Gennem imitation kan jordemødrene således trække på de ældre jordemødres erfaringer og inkorporere dette i deres egen habituerede professionsidentitet og -praksis. 7.2.5 Vidensopsamling om Omsorg i forskellige former Jordemødrene giver udtryk for et professionsideal, der omfatter værdier som nærhed, intimitet, identifikation samt kontinuitet i omsorgen. Dette ideal er legemliggjort i deres praksis omkring almindelige fødsler såvel som i arbejdet med de sene provokerede aborter. Jordemødrene er således ikke i tvivl om, at deres kompetencer gør dem i stand til at varetage de sene provokerede aborter, og at de aborterende kvinder har et lige så stort behov for jordemoderfaglig omsorg som andre gravide kvinder. Der er således elementer i jordemoderarbejdet, der er det samme i de to situationer, men også forskelle, hvilket medfører, at den jordemoderfaglige omsorg antager en anden form. Målet er vidt forskelligt ved hhv. en almindelig fødsel og en sen provokeret abort – det ene er en glædelig begivenhed, det andet kan være en sørgelig begivenhed. Desuden er der forskel på, om den sene provokerede abort følger en ønsket eller en uønsket graviditet. Jordemødrene beskriver, at deres funktion i begge tilfælde er at støtte kvinden i hendes beslutning, men at forskellen ligger i, at aborten ved en ønsket graviditet kan være forbundet med sorg og ved en uønsket graviditet kan være forbundet med lettelse. I jordemødrenes tilgang til aborter ved ønskede graviditeter indgår det således slet ikke som en mulighed, at denne også kan være en lettende begivenhed for kvinden/parret. De institutionelle rammer for jordemødrenes arbejde på hospitalerne sætter grænser for deres muligheder til at leve op til deres professionsideal for omsorgsarbejdet, hvormed fx nærhed og kontinuitet i praksis bliver sværere at opnå. Jordemødrenes omsorgsarbejde er således institutionelt og kulturelt betinget, idet det netop struktureres af de institutionelle rammer, der opstilles for jordemoderarbejdet på de danske hospitaler i dag, samt de i samfundet gældende diskurser om omsorg indenfor de sundhedsvidenskabelige fag. Omsorgsbegrebet bliver således en foranderlig størrelse – ændringer kan ske over tid og med skiftende Side | 94
Teoretisk analyse samfundsmæssige udviklingstendenser, der sætter rammerne for styring af den offentlige sektor og dermed sundhedsvæsenet og jordemødrenes arbejde. Jordemødrene socialiseres til en bestemt disciplineret faglighed gennem deltagelse i praksisfællesskaber på såvel jordemoderuddannelsen som i deres arbejde på hospitalerne. Hermed er imitation og adaption af hospitalets tavse værdier væsentlige elementer i dannelsen af deres professionsidentiteter, og de teoretiske elementer af jordemoderuddannelsen har derfor mindre indflydelse. Da hospitalets praksis omkring de sene provokerede aborter på denne måde i høj grad bliver strukturerende for dannelsen af jordemødrenes professionsidentitet, bliver de institutionelle rammer i form af gældende retningslinjer, procedurer og værdier på hospitalet af stor betydning. Således bliver både det institutionelle område, det ideologiske område, det politiske/økonomiske område og det videnskabelige/teknologiske område formende for den omsorgsforståelse, der kobles til jordemødrenes professionsidentitet. 7.3 Personliggørelse af det aborterede foster Der er sket en udvikling i, hvordan man håndterer sene provokerede aborter gennem ændringer i de institutionelle rammer for arbejdet og ligeledes, hvordan man betragter det aborterede foster. Denne udvikling vil blive analyseret i dette afsnit, hvor vi vil udvikle viden om vores problemstilling med udgangspunkt i vores tredje forskningsspørgsmål: Hvilke ritualer kommer til udtryk i jordemødrenes omsorg for det aborterede foster og kvinden, og hvilke hensyn ligger bag disse ritualer? Empirien i denne emnekategori handler om, hvordan jordemødrenes omsorg for det aborterede foster har karakter af personliggørelse, idet fosteret behandles som et barn, og hvordan denne etablerede professionspraksis og ritualisering legemliggør en lang række antagelser, klassifikationer og idealer. Vi vil her analysere de ritualer, jordemødrene udfører i forbindelse med abortfødsler, fx at vise det aborterede foster til kvinden/parret og skabe minder gennem billeder samt fod- og håndaftryk af fosteret. Vi vil her analysere, hvilken tilgang jordemødrene har til de følelser, kvinden/parret oplever i forbindelse med abortfødsler, og hvordan jordemødre er med til at ændre, forme eller eventuelt skabe sorg gennem deres praksis. Side | 95
Page 1 and 2:
”Det er jo et barn, et menneske,
Page 3 and 4:
they tend to “over do” their jo
Page 5 and 6:
4.1.2 Det professionaliserede og de
Page 7 and 8:
1. Indledning Indledning Adgangen t
Page 9 and 10:
Indledning I dag tilbyder man på m
Page 11 and 12:
Hvordan forholder danske jordemødr
Page 13 and 14:
2. Baggrund Baggrund I de følgende
Page 15 and 16:
Baggrund afgørelsen. Tilladelse ti
Page 17 and 18:
Baggrund Abortsamrådene og abortan
Page 19 and 20:
Baggrund Indtil 2004 blev alle grav
Page 21 and 22:
2.2.2 Risikovurdering Baggrund Hvis
Page 23 and 24:
Baggrund Af figuren kan man se, at
Page 25 and 26:
Baggrund Figur 2. Tilladelser efter
Page 27 and 28:
Baggrund En provokeret abort kan ge
Page 29 and 30:
Baggrund På Hillerød Hospital for
Page 31 and 32:
Baggrund er præget af nøje tidsre
Page 33 and 34:
Baggrund nærvær, tillid til og re
Page 35 and 36:
Metoder erfaringer som noget, ”de
Page 37 and 38:
Metoder Det semistrukturerede inter
Page 39 and 40:
Anna 28 år 2008 Hovedstads-‐ o
Page 41 and 42:
Metoder som et system af symbolske
Page 43 and 44:
4. Empirisk analyse Empirisk analys
Page 45 and 46:
Empirisk analyse og deres indbyrdes
Page 47 and 48:
Empirisk analyse vores analyse, for
Page 49 and 50: Empirisk analyse den normale fødse
Page 51 and 52: 4.1.7 Kernekategorien: At yde den
Page 53 and 54: Teori egoisme eller egeninteresse,
Page 55 and 56: Teori Ifølge Brante kan man se, at
Page 57 and 58: Teori professionsidentiteten, som d
Page 59 and 60: Teori sundhedsprofessioner inden fo
Page 61 and 62: Teori tilhørende optik, som har af
Page 63 and 64: Teori overføre hans fund til vores
Page 65 and 66: Teori jordemødrenes arbejde med de
Page 67 and 68: Teori Hospitaler er anderledes end
Page 69 and 70: Tabel 3. Forskningsspørgsmål og e
Page 71 and 72: Analytisk ramme professionsidentite
Page 73 and 74: Det institutionelle område Analyti
Page 75 and 76: Analytisk ramme acceptabelt og er s
Page 77 and 78: Teoretisk analyse jordemoderens per
Page 79 and 80: Teoretisk analyse ”Det er deres [
Page 81 and 82: Teoretisk analyse gør jeg for ekse
Page 83 and 84: 7.1.3 Det professionaliserede som a
Page 85 and 86: Teoretisk analyse respekt og ikke b
Page 87 and 88: Teoretisk analyse ”Man har jo sin
Page 89 and 90: Teoretisk analyse specifikke indika
Page 91 and 92: Teoretisk analyse en nærhed og en
Page 93 and 94: Teoretisk analyse arbejde og dermed
Page 95 and 96: Teoretisk analyse Freja giver som d
Page 97 and 98: Teoretisk analyse udgangspunkt i en
Page 99: Teoretisk analyse en tavs værdi p
Page 103 and 104: Teoretisk analyse ”Alene det, at
Page 105 and 106: Teoretisk analyse ”Jeg finder alt
Page 107 and 108: Teoretisk analyse Maria, som har b
Page 109 and 110: Teoretisk analyse man først tage a
Page 111 and 112: Teoretisk analyse aborterede foster
Page 113 and 114: Teoretisk analyse deltagerne valgte
Page 115 and 116: Teoretisk analyse ville dette skabe
Page 117 and 118: 7.3.5 Vidensopsamling om Personligg
Page 119 and 120: Teoretisk analyse Opmærksomheden r
Page 121 and 122: Teoretisk analyse ”Der er en væs
Page 123 and 124: Teoretisk analyse den normale føds
Page 125 and 126: 7.4.3.1 Latente konflikter mellem s
Page 127 and 128: Teoretisk analyse ”Ja, man vænne
Page 129 and 130: Teoretisk analyse udvikling, hvilke
Page 131 and 132: Teoretisk analyse lovgivningens kra
Page 133 and 134: Teoretisk analyse 7.4.6 Vidensopsam
Page 135 and 136: 7.5.1 Det etiske dilemma ved en sen
Page 137 and 138: Teoretisk analyse et etisk dilemma,
Page 139 and 140: Teoretisk analyse menneske, og at h
Page 141 and 142: Teoretisk analyse ”Som udgangspun
Page 143 and 144: Teoretisk analyse ”Vi har nogle p
Page 145 and 146: Teoretisk analyse interessegrupper.
Page 147 and 148: Diskussion De fosterdiagnostiske ti
Page 149 and 150: Diskussion ændret sig, hvilket vi
Page 151 and 152:
Diskussion indebærer at stille sp
Page 153 and 154:
Diskussion eksterne gyldighed. Inte
Page 155 and 156:
Diskussion Det sidste krav vedrøre
Page 157 and 158:
9. Litteraturliste Barfoed, AB. 200
Page 159 and 160:
Litteraturliste Garel, M., Etienne,
Page 161 and 162:
Litteraturliste Nexø, SA. 2009. Go
Page 163 and 164:
Wind-Andersen, K. & Michelsen, N. 2
Page 165 and 166:
- Kan du prøve at beskrive, hvorda
show all

Læs specialet - Jordemoderforeningen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?