Læs specialet - Jordemoderforeningen

More documents

Recommendations

Info

Indledning I lyset af ovenstående kan vi se, at praksis omkring håndteringen af sene provokerede aborter synes at have ændret sig de senere år, og at udførelsen af disse kan skabe professionelle og etiske dilemmaer for jordemødrene. I forlængelse heraf synes vi, at det er både relevant og interessant at undersøge, hvilken tilgang til og praksis omkring sene provokerede aborter, der gør sig gældende blandt jordemødre. Vi ser nemlig et potentielt spændingsfelt mellem teknologiens muligheder samt den videnskabelige udvikling og holdningen blandt dem, der skal udføre det arbejde, der resulterer af denne udvikling. Der sker en fortsat udvikling inden for fosterdiagnostik, hvilket potentielt kan medføre en større stigning i antallet af sene provokerede aborter på grund af føtale misdannelser og andre abnormiteter. Dette betyder samtidig, at jordemødre oftere kan komme til at stå i en situation, hvor de skal deltage i udførelsen af en sen provokeret abort. Vi finder derfor, at denne problemstilling er af stor folkesundhedsvidenskabelig relevans, og at det er relevant at undersøge nærmere, hvordan jordemødre forholder sig til arbejdet med sene provokerede aborter. Viden om praksis og tilgang til sene provokerede aborter blandt jordemødre og sundhedsprofessionelle generelt er værdifuld både i forhold til etiske diskussioner af abortspørgsmålet og som input i debatten om den lovmæssige regulering af abortområdet. Formålet med dette speciale er derfor, at bidrage med viden på dette område. For at kunne tilbyde gode arbejdsforhold for jordemødre og andet sundhedspersonale, der arbejder med sene provokerede aborter, er det desuden af stor betydning, at beslutningstagere er bevidste om sundhedspersonalets tilgang til og erfaringer med sene provokerede aborter. Dette speciale kan derfor ligeledes udgøre et bidrag til denne bevidsthed. 1.2 Problemformulering Vi ønsker at belyse den beskrevne problemstilling gennem en kvalitativ undersøgelse, hvor vi vil afdække, hvordan jordemødre oplever de sene provokerede aborter, hvordan deres tilgang er til disse og hvilken praksis, der gør sig gældende i deres arbejde med sene provokerede aborter. Vores problemformulering lyder som følger: Side | 4
Hvordan forholder danske jordemødre sig til sene provokerede aborter, og hvordan kommer deres professionsidentitet og -‐etik til udtryk i deres tilgang til og praksis omkring disse? Indledning Tilgang til sene provokerede aborter skal forstås bredt og dækker her over jordemødrenes kliniske og emotionelle erfaringer med sene provokerede aborter, samt hvilke idéer de har om, hvad omsorgen skal eller bør indeholde i forbindelse hermed. Praksis refererer til, hvad jordemødre rent praktisk gør i deres arbejde med sene provokerede aborter og kan bestå af mere eller mindre systematiske handlinger. 1.3 Specialets opbygning Vi vil lægge ud med en indføring i baggrunden for <strong>specialet</strong>s problemstilling. I vores metodeafsnit vil vi gennemgå vores erkendelsesposition og overvejelser om valg af metoder til indsamling og analyse af vores empiri. Herefter følger et afsnit, der indeholder vores empiriske analyse. Her præsenteres først den metodiske fremgangsmåde for vores empiriske analyse, som følger principperne i metoden Grounded Theory. Derefter følger en kort fremstilling af fundene fra denne analyse i form af emnekategorier, som præsenteres i meningskondenserende afsnit. Desuden vil den centrale kernekategori, som dækker essensen af emnekategorierne, blive fremlagt. Dernæst følger vores teoriafsnit, hvor vi præsenterer de teoretiske perspektiver, som inddrages i vores teoretiske analyse af emnekategorierne. I vores analytiske ramme vil vi knytte teorien op på de empiriske fund og på den baggrund konstruere en række forskningsspørgsmål, som er empirisk genererede. Desuden vil vi her etablere vores analytiske blik. Den analytiske ramme vil være styrende for vores teoretiske analyse, der følger herefter. I vores teoretiske analyse etablerer vi et teoretisk blik på empirien. Analysen tager udgangspunkt i de konstruerede forskningsspørgsmål og er inddelt i ét afsnit for hver emnekategori med tilhørende forskningsspørgsmål. Efter hvert analyseafsnit følger en kort opsamling, som rummer og diskuterer den nye viden, vi har udviklet i relation til vores problemformulering. Side | 5
Page 1 and 2: ”Det er jo et barn, et menneske,
Page 3 and 4: they tend to “over do” their jo
Page 5 and 6: 4.1.2 Det professionaliserede og de
Page 7 and 8: 1. Indledning Indledning Adgangen t
Page 9: Indledning I dag tilbyder man på m
Page 13 and 14: 2. Baggrund Baggrund I de følgende
Page 15 and 16: Baggrund afgørelsen. Tilladelse ti
Page 17 and 18: Baggrund Abortsamrådene og abortan
Page 19 and 20: Baggrund Indtil 2004 blev alle grav
Page 21 and 22: 2.2.2 Risikovurdering Baggrund Hvis
Page 23 and 24: Baggrund Af figuren kan man se, at
Page 25 and 26: Baggrund Figur 2. Tilladelser efter
Page 27 and 28: Baggrund En provokeret abort kan ge
Page 29 and 30: Baggrund På Hillerød Hospital for
Page 31 and 32: Baggrund er præget af nøje tidsre
Page 33 and 34: Baggrund nærvær, tillid til og re
Page 35 and 36: Metoder erfaringer som noget, ”de
Page 37 and 38: Metoder Det semistrukturerede inter
Page 39 and 40: Anna 28 år 2008 Hovedstads-‐ o
Page 41 and 42: Metoder som et system af symbolske
Page 43 and 44: 4. Empirisk analyse Empirisk analys
Page 45 and 46: Empirisk analyse og deres indbyrdes
Page 47 and 48: Empirisk analyse vores analyse, for
Page 49 and 50: Empirisk analyse den normale fødse
Page 51 and 52: 4.1.7 Kernekategorien: At yde den
Page 53 and 54: Teori egoisme eller egeninteresse,
Page 55 and 56: Teori Ifølge Brante kan man se, at
Page 57 and 58: Teori professionsidentiteten, som d
Page 59 and 60: Teori sundhedsprofessioner inden fo
Page 61 and 62:
Teori tilhørende optik, som har af
Page 63 and 64:
Teori overføre hans fund til vores
Page 65 and 66:
Teori jordemødrenes arbejde med de
Page 67 and 68:
Teori Hospitaler er anderledes end
Page 69 and 70:
Tabel 3. Forskningsspørgsmål og e
Page 71 and 72:
Analytisk ramme professionsidentite
Page 73 and 74:
Det institutionelle område Analyti
Page 75 and 76:
Analytisk ramme acceptabelt og er s
Page 77 and 78:
Teoretisk analyse jordemoderens per
Page 79 and 80:
Teoretisk analyse ”Det er deres [
Page 81 and 82:
Teoretisk analyse gør jeg for ekse
Page 83 and 84:
7.1.3 Det professionaliserede som a
Page 85 and 86:
Teoretisk analyse respekt og ikke b
Page 87 and 88:
Teoretisk analyse ”Man har jo sin
Page 89 and 90:
Teoretisk analyse specifikke indika
Page 91 and 92:
Teoretisk analyse en nærhed og en
Page 93 and 94:
Teoretisk analyse arbejde og dermed
Page 95 and 96:
Teoretisk analyse Freja giver som d
Page 97 and 98:
Teoretisk analyse udgangspunkt i en
Page 99 and 100:
Teoretisk analyse en tavs værdi p
Page 101 and 102:
Teoretisk analyse samfundsmæssige
Page 103 and 104:
Teoretisk analyse ”Alene det, at
Page 105 and 106:
Teoretisk analyse ”Jeg finder alt
Page 107 and 108:
Teoretisk analyse Maria, som har b
Page 109 and 110:
Teoretisk analyse man først tage a
Page 111 and 112:
Teoretisk analyse aborterede foster
Page 113 and 114:
Teoretisk analyse deltagerne valgte
Page 115 and 116:
Teoretisk analyse ville dette skabe
Page 117 and 118:
7.3.5 Vidensopsamling om Personligg
Page 119 and 120:
Teoretisk analyse Opmærksomheden r
Page 121 and 122:
Teoretisk analyse ”Der er en væs
Page 123 and 124:
Teoretisk analyse den normale føds
Page 125 and 126:
7.4.3.1 Latente konflikter mellem s
Page 127 and 128:
Teoretisk analyse ”Ja, man vænne
Page 129 and 130:
Teoretisk analyse udvikling, hvilke
Page 131 and 132:
Teoretisk analyse lovgivningens kra
Page 133 and 134:
Teoretisk analyse 7.4.6 Vidensopsam
Page 135 and 136:
7.5.1 Det etiske dilemma ved en sen
Page 137 and 138:
Teoretisk analyse et etisk dilemma,
Page 139 and 140:
Teoretisk analyse menneske, og at h
Page 141 and 142:
Teoretisk analyse ”Som udgangspun
Page 143 and 144:
Teoretisk analyse ”Vi har nogle p
Page 145 and 146:
Teoretisk analyse interessegrupper.
Page 147 and 148:
Diskussion De fosterdiagnostiske ti
Page 149 and 150:
Diskussion ændret sig, hvilket vi
Page 151 and 152:
Diskussion indebærer at stille sp
Page 153 and 154:
Diskussion eksterne gyldighed. Inte
Page 155 and 156:
Diskussion Det sidste krav vedrøre
Page 157 and 158:
9. Litteraturliste Barfoed, AB. 200
Page 159 and 160:
Litteraturliste Garel, M., Etienne,
Page 161 and 162:
Litteraturliste Nexø, SA. 2009. Go
Page 163 and 164:
Wind-Andersen, K. & Michelsen, N. 2
Page 165 and 166:
- Kan du prøve at beskrive, hvorda
show all

Læs specialet - Jordemoderforeningen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?