Læs specialet - Jordemoderforeningen

7.1.3 Det professionaliserede som afgrænsningsfaktor
Teoretisk analyse
Som beskrevet i teoriafsnittet 5.4 kan man tale om et professionaliseret forhold til omsorg,
når denne opgave varetages som lønarbejde i institutioner og udføres med afsæt i en
professions virksomhedsområde. Dette er vilkåret for jordemoderarbejdet, som tidligere var
en opgave, der blev varetaget i hjemmet eller på klinikker, men nu er rammesat af de
moderne vilkår for arbejdet på et hospital. Det er derfor et vilkår, at det personlige og det
professionaliserede må udfoldes side om side, men at jordemødrene, i Eriksens terminologi,
må sætte det professionaliserede ind som en magt- og afgrænsningsfaktor.
I det følgende illustreres, hvordan dobbeltheden mellem det personlige og det
professionaliserede udfoldes i den konkrete institutionelle praksis. Her fortæller Freja igen
om sin oplevelse med den sene provokerede abort på social indikation i 19. uge, hvor hun
både anskuer sit arbejde som et lønarbejde, men samtidig udfordres af personlige emotioner:
”Man har jo et job og man får penge for det, og det ligger også til mig at være
meget åben og naturlig, og så kan man bande, når man kommer ud i
personalestuen. Men over for kvinden var jeg jo meget forstående, og det er
man jo også, men man er jo også frustreret. (…) Jeg vil til hver en tid gå ind og
behandle kvinden med respekt, men jeg kan være rigtig sur over, at de kan finde
på at ende ud i sådan en situation, fordi man ikke tænker sig om [og bruger
prævention].” - Freja
Frejas oplevelse indebærer ambivalens – hun er meget emotionelt påvirket, sur og frustreret,
men er stadig afklaret med, at kvinden skal have respektfuld jordemoderfaglig omsorg.
Arbejdet er i denne situation på grænsen til at overskride hendes personlige grænser – derfor
må hun sætte det professionaliserede ind som afgrænsningsfaktor, for at hun kan være i
arbejdet som jordemoder. Det professionaliserede er her respekten, forståelsen, empatien og
den uforbeholdne støtte til kvinden, som jordemødre er socialiseret ind i som en bestemt
disciplineret faglighed gennem deltagelse i praksisfællesskaber på arbejdet og på
uddannelsen. Det personlige usynliggøres, udskilles og afgrænses således i jordemødrenes
professionaliserede arbejde. Dette illustreres ligeledes i det følgende:
”Selvfølgelig vil man komme ud for noget, som støder ens egen moral, og der er
det vigtig for mig, at når man går ind på stuen, at man stadig kan være
omsorgsfuld og varm og lave sit arbejde godt, for hun skal jo ikke have en
dårlig oplevelse, fordi jeg tilfældigvis er uenig med hende.” - Pia
Side | 77