Læs specialet - Jordemoderforeningen

2. Baggrund
Baggrund
I de følgende afsnit vil vi beskrive baggrunden for vores problemstilling for at etablere et
afsæt til vores undersøgelse. Vi vil her se på det lovmæssige grundlag for de sene
provokerede aborter, de fosterdiagnostiske tilbud i Danmark, udviklingen i antal og
indikation for sene provokerede aborter samt metoder til provokeret abort. Afslutningsvist vil
vi beskrive jordemoderprofessionen i Danmark, hvad angår historie, organisering samt
arbejdsopgaver, da dette er med til at danne grundlaget for at kunne analysere dennes
professionsidentitet og professionsudvikling. Vi vil have særligt fokus på
jordemoderprofessionen fra 1974 og frem, hvor jordemødrene blev offentligt ansatte.
2.1 Lovmæssigt grundlag for udførelsen af sene provokerede aborter
I Danmark er adgangen til abort, som i mange andre lande, reguleret ved lov. Dette signalerer
i sig selv, at fostret kategoriseres som noget betydningsfuldt, der ikke kan bortskaffes eller
fjernes fra kroppen på lige fod med andre biologiske dele af kroppen (Hermann 2008: 113).
Alene det, at vi har vedtaget en lov på området, vidner således om en anerkendelse af fostrets
retlige og etiske status. Retlig status henviser til de rettigheder, et foster har ifølge den
danske lovgivning, mens den etiske status, betegner det forhold, at man kan have
forpligtelser over for fostret, dvs. at der eksisterer etisk definerede begrundelser for at tage
hensyn til det (Det Etiske Råd 2003: 41).
2.1.1 Historisk blik på lovgivningen
Den første danske abortlov blev vedtaget i 1937. Før denne var abortvirksomhed reguleret i
straffeloven, da man anså abort som fosterdrab, og det var strafbart både at udføre og få
udført en abort. Aborter var kun lovlige, hvis de blev foretaget efter nødretsbetragtninger,
dvs. hvis graviditeten udgjorde en fare for kvindens helbred. Abortloven fra 1937 tillod abort
på følgende indikationer: hvis der var fare for kvindens liv eller helbred, hvis barnet led af en
arvelig sygdom, eller hvis graviditeten var et resultat af et strafbart forhold, fx voldtægt
(Hermann 2008: 114).
Abortloven blev revideret i 1956, hvor indikationen omhandlende arvelig sygdom blev
udvidet til også at dække skader eller sygdomme pådraget i fosterlivet. Man indførte desuden
en ny indikation, der dækkede over kvindens manglende fysiske eller psykiske evne til at
Side | 7