Læs specialet - Jordemoderforeningen

Baggrund
2.5.1 Historisk blik på jordemoderfaget og konteksten for jordemødres
arbejde
Omsorgsarbejdet har historisk set været præget af kvinderne i familiære sammenhænge og er
senere blevet institutionaliseret og påvirket af de klassiske professioner – fx præster, læger og
jurister – for endelig at blive professionaliseret i de kvindedominerede professioner (Eriksen
2007: 435). Dette er også tilfældet for jordemoderfaget, som er et af de tidligste kvindefag.
Den første jordemoderskole blev åbnet i København i 1787, men også før denne tid er der
foregået jordemoderarbejde. I 1810 oprettedes distriktsjordemodervæsenet ved lov, hvilket
betød, at alle områder i Danmark i princippet var dækket af jordemoderhjælp (Bondo &
Egelund 2008: 31).
Vi vil i dette speciale koncentrere os om udviklingen af jordemoderprofessionen siden 1974,
hvor der skete en radikal ændring af jordemødrenes arbejdsforhold. D. 1. april 1974 blev den
såkaldte centerordning indført. Denne sikrede jordemødrenes offentlige ansættelse på enten
hospitalerne eller i jordemodercentre (Larsen 2002: 298+302). Før centerordningen havde de
fleste jordemødre arbejdet som selvstændige, og dermed udgjorde ordningen en stor ændring
i deres måde at arbejde og blive aflønnet på. Fra at have betragtet de andre jordemødre som
potentielle konkurrenter i forhold til kunderne – de gravide – skulle jordemødrene nu til at
betragte hinanden som kolleger (ibid.: 302).
Den offentlige ansættelse bød på flere fordele; jordemødrene vidste fx hvad deres månedsløn
var modsat tidligere, hvor dette var afhængigt af antallet af kunder. Offentlig ansættelse
medførte dog også, at flere jordemødre fulgte med ind på hospitalerne og dermed blev
underlagt de respektive institutioners faglige vejledninger og administrative krav.
Arbejdsgiverne på hospitalerne havde således pludselig ”instruktionsbeføjelser” over
jordemødrene – de skulle følge arbejdsgivernes instruktioner, arbejde på de tidspunkter, som
stod på vagtskemaet, og man var desuden forpligtet til at påtage sig overarbejde (Larsen
2002: 304-305). Med institutionaliseringen af jordemødrene fulgte dermed også fratagelse af
autonomi, idet mulighederne for selv at tilrettelægge og bestemme karakteren af eget arbejde
blev meget mindre.
Institutionaliseringen har ligeledes medført, at jordemødrenes arbejdstid har ændret sig fra at
være en livsform til i dag, hvor de arbejder på færre og større fødesteder med flertallet af
vagterne som 8-timers vagter på alle tidspunkter af døgnet. Det følger heraf, at dagligdagen
Side | 24