Læs specialet - Jordemoderforeningen

7.4.3.1 Latente konflikter mellem sundhedsprofessionelle
Teoretisk analyse
Jordemødrene beskriver, at de oplever en væsentlig forskel i omsorgen for kvinden og det
aborterede foster i de to forskellige regi. Sygeplejerskernes tilgang til sene provokerede
aborter bliver opfattet som mere kølig og ”klinisk” i forhold til jordemødrenes, der efter eget
udsagn er mere ”holistisk”:
”Fordi de [sygeplejerskerne på gynækologisk afdeling] betragter dem som, at
det jo ikke er et ønske [at få barnet], så er der på den måde ikke nogen sorg i
det, væk med den.” - Kirsten
”Jordemødre har et meget mere holistisk billede generelt af graviditet og
fødsel. Meget mere fokus på, at krop og sind skal følges ad. Hvor læger – og det
er også det, de er uddannet til – at det er de fysiologiske ting. (…) Den
holistiske tilgang til fødsler kan også nogle gange have det svært inde i et
hospitalsvæsen, hvor der ikke altid er fokus på de bløde værdier.” - Anna
Denne holistiske tilgang kan ses som en manifest ideologisk socialisering, som kommer til
udtryk i jordemødrenes forsvar af det normale og på, at krop og psyke følges ad samt en
afstandstagen til det patologiske og teknologiske. Dette danner grundlag for en række latente
konflikter mellem jordemødrene og de andre professioner, og en oplevelse blandt
jordemødrene af, at deres tilgang med fokus på bløde værdier – den kønnede omsorg – har
svære kår i hospitalsvæsenet.
Kirsten fortæller om, hvordan hun en dag blev kaldt op på gynækologisk afdeling for at
hjælpe til med en sen provokeret abort på social indikation. Her blev hun overrasket over
sygeplejerskernes håndtering af en sen provokeret abort, som var grænseoverskridende for
hende:
”Jeg nåede ikke at passe hende i forløbet. (…) Der havde været travlhed, så
den var faktisk født, da jeg kom, men hun skulle jo ikke se den, og vi skulle ikke
tale om det. Det var ligesom bare ingenting. Og hvor vi jo med de andre
[ønskede graviditeter] tager mindekort, fodaftryk og håndaftryk og vejer og
måler og laver det her lille mindekort til dem, så skulle denne her bare med
sygehusaffaldet. (…) Den her blev pakket ind i en plasticpose og kylet ud
sammen med alt det andet sygehusaffald sammen med moderkager. Det var
sindssygt grænseoverskridende for mig, sindssygt grænseoverskridende. Jeg
blev nødt til at ringe over på gynækologisk afdeling og høre ”Er det virkelig
rigtigt, at jeg bare skal trykke på pedalspanden og så vippe den ud?”, for den
Side | 119