Læs specialet - Jordemoderforeningen

Teori
egoisme eller egeninteresse, da de enkelte professioner kæmper for at opretholde deres
monopol ved at udelukke andre grupper, også kaldet social closure (Brante 1988: 127).
Ovenstående sociologiske hovedopfattelser forholder sig begge til de klassiske professioner
(Laursen et al. 2005: 22). Nyere professionsteorier er siden hen udviklet, som har en mere
kompleks tilgang til forståelsen af professioner. En af disse professionsteoretikere er Thomas
Brante.
Brante mener, at ovenstående teorier om professioner har et antal brister – de er for generelle
og ignorerer historisk ændrede vilkår (Brante 1988: 140). Han mener, at professionsteorier let
bliver til et udtryk for professionsskribentens indtryk af sin omverden, dvs. dennes spontane
ideologi. Brante forklarer, at professioner er historiske fænomener, der ændres over tid (ibid.:
136). En mere realistisk tilgang til moderne professioner må derfor tage udgangspunkt i
teorier om faktiske historiske betingelser og processer, som konstituerer konteksten for
manifeste hændelser. For at analysere en profession må man derfor tage udgangspunkt i en
bredere socio-politisk kontekst (ibid.: 138-140). Det betyder mere konkret, at man må
analysere en professions produkter (fx service) til staten/brugerne, og professionens relation
til staten/brugerne. Denne kontekst definerer en professions muligheder og barrierer (ibid.:
139). Brantes teori uddybes yderligere i afsnit 5.2
5.1.1 Afgrænsning
I udvælgelsen af vores teori har vi haft særligt fokus på de dele, der beskæftiger sig med
sundheds- og omsorgsfeltet.
Vi vil tage udgangspunkt i Brantes beskrivelse af velfærdsstatens professioner, og hvordan
disse er under forandring som resultat af den historiske kontekst. Vi vil betragte jordemødre
som en omsorgsprofession, der hører til de velfærdsstatslige professioner. Som inspiration til,
hvordan man kan anskue omsorgsprofessioner, trækker vi især på Tine Rask Eriksens
forskning på dette område.
Professionsteori er som nævnt tidligere strukturorienteret og kan bruges som redskab til
analyser af et samfunds sociale strukturer. Professionsteori som handlingsteori anses dog af
nogen for at have begrænsninger – den er blevet kritiseret for at være for deterministisk i
forhold til at forstå menneskets handlinger (Prieur 2006: 29). Dette har eksempelvis inspireret
kultursociologen Pierre Bourdieu til at udforme en handlingsteori om menneskers praksis.
Side | 47